Tip : SIGT EFTER MIDTEN AF SKIVEN

Organisering er ikke noget man gør alene, men hvordan skal I organisere jer?

En organiserende organisation, er først og fremmest en udpræget demokratisk organisation, hvor kollegaerne bliver involveret I så mange af dagligdagens beslutninger som praktisk muligt.

Men I vil helt sikkert opleve at der er meget stor forskel på hvordan og hvor meget jeres kollegaer vil deltage i organisationen, og du vil måske blive frustreret over dem der ikke rigtigt deltager.

En måde at tænke på dine kollegaer, fra en organisator´s synspunkt, er som en skydeskive.

I centrum er kernegruppen: kollegaer som altid tænker på organisering, og hvordan man får andre involveret. De kan være valgt til en bestyrelse eller tillidsrepræsentant eller bare meget aktive.

I første ring er de aktivister, I kan regne med, når et problem opstår. De vil påtage sig et ansvar for at løse en opgave og vil spørge andre kollegaer, om de vil tage affære også.

I anden ring er tilhængere: kollegaer, der vil deltage i en aktivitet, men ikke påtage sig ansvar for at få andre involveret, eller løse opgaver.

I den tredje ring er de personer, der mest er passive. De ser ikke fagforeningen som en faktor i deres liv, så de deltager ikke.

Der er også folk uden for skiven, som ikke bare er passive – de er direkte fjendtlige over for fagforeningen. 

Jeres opgave som organisatorer er at flytte flere kollegaer mod midten af ​​skydeskiven.

Hjælp dem med at tage et skridt ad gangen og gå fra at være passive til støttende eller fra støtte til aktivisme, eller fra aktive til at påtage sig kerneansvar.

Gør aldrig jeres kernegruppe til en eksklusiv klub, folk skal kunne træde ind og ud af kernen alt efter hvor meget tid og energi, de har. 

Et godt mål for en organisator er én i kernen for hver 10 aktivister, og en aktivist for hver 10 arbejdere, herunder mindst én på hvert skiftehold, afdeling eller arbejdsområde på arbejdspladsen.

Læs mere om hvordan jeres organisation kan se ud her.

Bonus Tip : Når I samler jeres kernegruppe, så er det en god ide, grundigt at overveje hvem I bringer ind i kernen. Det bliver afgørende, når I skal ud og kæmpe for bedre forhold. Læs mere om hvem I helst vil have med i kernegruppen her.