Af Åse Barfoed, politisk rådgiver og Victoria Velásquez, arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten

L 23 kaldes et forbedret arbejdsskadesystem. Det er vi ikke enig i, at det er. Der er nogle gode og væsentlige forbedringer, men der er samtidige forringelser, der er så alvorlige, at Enhedslisten efter lange forhandlinger ikke kunne tilslutte sig den politiske aftale i september 2022 og ikke kan stemme for lovforslaget i dag.

De vigtigste forbedringer er:

Uddannelsesgodtgørelse, hvor tilskadekomne kan få en kompetencegivende uddannelse af 4 års varighed og modtage en uddannelsesgodtgørelse på 83 % af tilskadekomnes årsløn og minimum på 110 % af højeste dagpenge. Det er en betingelse, at tilskadekomne forventes at få fastsat en méngrad på mindst 10 %.
En lettere adgang til erstatning ved vold på arbejdspladsen for pleje- og omsorgspersonale. Kravet om politianmeldelse som betingelse for at få erstatning bliver fraveget, og der bliver oprettet en voldsskadeforsikring.
Børn og unge vil nu får erstatning frem til det fyldte 21. år mod de nuværende 18 år, når de har mistet en forælder efter en arbejdsskade.
Svarfrister på 14 dage og bøder for at overskride tidsfristerne, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anmoder læger, sygehuse, kommuner m.v. anmoder om oplysninger. Der er i dag lange ventetider på oplysninger, så det forventes at ville nedbringe den samlede sagsbehandlingstid.
Et højere erstatningsniveau for fremtidige udgifter til behandling og hjælpemidler, der skal udmåles til at dække et livsvarigt forbrug, og ikke som nu et forbrug kun til folkepensionsalderen.

De alvorligste forringelser er:

Erhvervsevnetab og årsløn skal nu fastsættes i forhold til hidtidig indtægt, hvor man i dag i over halvdelen af tilfældene går ud fra et skønnet erhvervsevnetab og en skønnet indtægt. Ændringerne rammer især tilskadekomne, der har haft deltidsarbejde, arbejdsløsheds- og sygeperioder, samt alle tjenestemænd.
Skærpede regler for genoptagelse af arbejdsskadesager, hvor tilskadekomne nu skal dokumentere, at der foreligger nye oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at en genoptagelse vil føre til en ændret afgørelse. I dag har man ret til at få sin sag genoptaget, blot man anmoder om det inden for 5 år efter den første afgørelse.
Forsøg med at give forsikringsselskaber kompetence til at afgøre, om en arbejdsskadesag skal anerkendes. Her ser man bort fra, at forsikringsselskaber ikke er uvildige, men er modpart i en arbejdsskadesag, og derfor ikke bør have kompetence til at træffe afgørelser.
Søgsmålsfrist på 12 måneder for tilskadekomne og 6 måneder for forsikringsselskaber for at indbringe en sag for domstolene, samt et krav om, at der først skal klages til Ankestyrelsen, før der kan anlægges sag ved domstolene. Da langt de fleste tilskadekomne er afhængige af at få bevilget fri proces, vil søgsmålsfristen afskære langt de fleste tilskadekomne fra at få deres sag prøvet ved domstolene.

Nedenfor her gennemgår vi de samlede ændringsforslag. Du kan også downloade det som PDF her.

L 23 – lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring

(Et forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen)

Indholdet i lovforslaget er:

Tilføjelse til formålsparagraffen om at understøtte tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Forhøjelse af engangsbeløb til permanente udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler.

Alle frister for AES’s afgørelser ophæves.

Selvforsikrede arbejdsgivere kan dække udgifter, der forbedrer tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Ændret fastsættelse af erhvervsevnetab.

Højere erstatning for erhvervsevnetab efter uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.

Fleksjobberes erstatning for erhvervsevnetab.

Sanktioner til tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob

Justering af nedsættelse af méngodtgørelsen for tilskadekomne over 40 år.

Uddannelsesgodtgørelse.

Erstatning til børn og unge for tab af forsørger udbetales frem til det 21. år.

Ændret årslønsfastsættelse.

Fastsættelse af grundløn.

Forskud på erstatning.

Omsætning til kapitalbeløb efter ny afgørelse om erhvervsevnetab.

Færre muligheder for både at få erstatning efter erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven

AES får pligt til at videregive nødvendige private oplysninger.

Indførsel af svarfrister og bøder.

Skærpede regler for genoptagelse.

Søgsmålsfrist og skærpede regler for at indbringe en sag for domstolene.

Voldsskadeforsikring

Forsøg med afgørelseskompetence til udvalgte forsikringsselskaber.

Samtale i jobcentret om uddannelsesgodtgørelse og uddannelsesmuligheder.

Sygedagpenge efter afbrudt uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.

Anmodning om sygedagpenge senest 3 uger efter, at uddannelsesgodtgørelsen er stoppet.

Nærmere regler om beregning af sygedagpenge efter afbrudt uddannelse.

Ingen fradrag i kontanthjælp for uddannelsesgodtgørelse til ægtefælle.

Ingen fradrag i ressourceforløbsydelse for uddannelsesgodtgørelse.

Fradrag for uddannelsesgodtgørelse i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste.

Krav om politianmeldelse kan fraviges, når ansatte har været udsat for vold.

1, lov om arbejdsskadesikring

Tilføjelse til formålsparagraffen, nr. 1, ændring af § 1

I dag er formålet med loven ”at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade”.

Efter forslaget tilføjes ”samt at understøtte, at tilskadekomne i størst mulig udstrækning bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade”.

Kommentarer:

Det vigtigste formål med arbejdsskadelovgivningen bør være, at tilskadekomne får et så godt liv som overhovedet muligt efter arbejdsskaden. Det sikres ved en hensynsfuld, respektfuld og ordentlig sagsbehandling, både i kommunen og i AES, og en tilstrækkelig økonomisk sikring under sagsbehandlingen som sygedagpenge og midlertidig løbende erstatning for erhvervsevnetab; og såfremt der er tale om erhvervsevnetab, til slut en rigelig erstatning for erhvervsevnetab efter endelig afklaring af tilskadekomnes erhvervsmæssige, sociale og økonomiske situation.

Regler for erstatning for permanente udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler som engangsbeløb, nr. 4, ny § 15, stk. 7

I dag skal fremtidige permanente udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler omsættes til et engangsbeløb ved at gange den forventede årlige udgift med den kapitaliseringsfaktor, der anvendes, når en løbende erstatning for erhvervsevnetab, skal omsættes til et kapitalbeløb. Kapitaliseringsfaktoren er fastsat således, at engangsbeløbet skal dække frem til folkepensionsalderen.

Efter forslaget skal beskæftigelsesministeren hvert år fastsætte nærmere regler for omsætning af erstatning for permanente udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler. Det fremgår af bemærkningerne til

1, nr. 4, at dette engangsbeløb ikke længere skal beregnes på samme måde som når erstatning for tab af erhvervsevne bliver omregnet til kapitalbeløb. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at engangsbeløbet skal dække forventede livsvarige udgifter.

Kommentarer:

Det er positivt, at engangsbeløbet til permanente udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler skal fastsættes, så det dækker livsvarigt.

Alle frister for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser ophæves, nr. 5, ophævelse af den nugældende § 16.

I dag er der fastsat frister for afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader og frister for afgørelser om tilskadekomnes ret til godtgørelse og erstatning. Fristerne er 3 måneder for afgørelse om anerkendelse af arbejdsulykke, 6 måneder for afgørelse om anerkendelse af erhvervssygdom og 1 år for afgørelse om godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Disse frister bliver dog i vid udstrækning overskredet.

Efter forslaget skal der ikke længere være frister for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser.

Kommentarer:

I og med at fristen for afgørelse om erhvervsevnetab i vid udstrækning bliver overskredet, giver det mening at sløjfe denne frist. Til gengæld bør 3 måneders fristen for afgørelse om anerkendelse bevares, da det giver stor usikkerhed hos tilskadekomne ikke at vide, om deres arbejdsskade bliver anerkendt. 1 års fristen for afgørelse om varigt mén bør også bevares, da langt de fleste tilskadekomne vil være færdigbehandlede 1 år efter arbejdsskaden.

Der bør indledes et tæt samarbejde med kommunerne, så der hurtigt kan komme en afklaring på tilskadekomnes sociale og erhvervsmæssige situation. Men her trækker de langvarige ressourceforløb og de mange gentagne arbejdsprøvninger i modsatte retning.

Selvforsikrede arbejdsgivere kan dække udgifter, der forbedrer tilknytning til arbejdsmarkedet,
5, ny § 16.

Efter forslaget kan selvforsikrede arbejdsgivere = stat, kommuner og regioner, der har valgt at være selvforsikrede, dække udgifter til konkrete indsatser, der understøtter tilskadekomnes muligheder for at bevare eller genskabe tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det drejer sig om udgifter, der ikke kan afholdes efter arbejdsskadesikringsloven, sundhedsloven eller som led i sygehusbehandling. Det er en betingelse, at indsatsen skal understøtte tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en frivillig ordning, og der gives ikke kompensation.

Kommentarer:

Der er en lille forbedring i forslaget, men der er 3 bestemmelser, der gør, at forslaget sandsynligvis ikke vil medføre særlig store forbedringer for særlig mange tilskadekomne.

Betingelsen om, at behandlingsudgifterne kun kan dækkes, hvis de bringer tilskadekomne nærmere til arbejdsmarkedet, vil udelukke et stort antal alvorligt tilskadekomne for at få dækket udgifter til lindrende og smertestillende behandling, f.eks. medicin og fysioterapi. Mange af disse tilskadekomne vil af helbredsmæssige årsager ikke være i stand til komme tilbage til arbejdsmarkedet, og vil i løbet af nogle år blive tilkendt førtidspension. Disse tilskadekomne bør sikres ret til behandling, så deres daglige tilværelse kan lettes.

Ordningen er frivillig. Det medfører manglende retssikkerhed for de tilskadekomne. Det vil afhænge af den enkelte forsikringsenhed i staten, kommunerne og regionerne, om man kan få denne udvidede hjælp til behandling og hjælpemidler. Der er således ikke lighed for loven.

Der gives ikke kompensation til at dække de ikkelovbestemte behandlingsudgifter. Det vil sandsynligvis medføre, at mange regioner og kommuner vil være tilbageholdende med at dække disse udgifter.

Ændret fastsættelse af erhvervsevnetab, nr. 6 og 7, ændring af § 17, stk. 1, nye § 17, stk. 2 og 3.

I dag bliver der ved vurdering af erhvervsevnetab både taget hensyn til, hvilken indtægt tilskadekomne havde før arbejdsskaden, og til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig et arbejde, der svarer til pågældendes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning. Det betyder, at der i praksis i udstrakt grad udøves et skøn, der bygger på hvilken fremtidig indtægt tilskadekomne ville have haft, hvis skaden ikke var sket.

Man skal have mindst 15 % erhvervsevnetab for at få erstatning, og herefter fastsættes erhvervsevnetabet med intervaller på 5 % op til 100 %.

Efter forslaget skal ”tabet af erhvervsevne fastsættes på grundlag af forskellen mellem tilskadekomnes indtjeningsevne før arbejdsskaden og indtjeningsevnen efter arbejdsskaden”, og ”indtjeningsevnen efter arbejdsskaden fastsættes til tilskadekomnes indtjening på afgørelsestidspunktet”. Det skal ifølge bemærkningerne til det foreslåede § 17, stk. 2 og 3 forstås således, at indtjeningsevnen udelukkende skal måles i forhold til den fastsatte årsløn, der er opreguleret til afgørelsestidspunktet. Det betyder, at der som hovedregel ikke længere skal udøves skøn over, hvad tilskadekomnes fremtidige indtægt ville være, hvis arbejdsskaden ikke var indtruffet.

Tabet af erhvervsevne skal fastsættes med intervaller på 10 % til 15, 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80, 90 eller

100 %.

Kommentarer:

Forslaget skal ses i sammenhæng med den ændrede årslønsberegning. De 2 forslag tilsammen medfører en betydelig forringelse af erstatningen for erhvervsevnetab for mange tilskadekomne; regeringen har selv anslået, at ca. 20 % vil få en lavere erstatning med de nye regler. Det er helt forkert, at man som altovervejende hovedregel går ud fra hidtidig indtægt i stedet for at vurdere, hvad den fremtidig indtægt ville være, hvis arbejdsskaden ikke var sket. Når intervallerne hæves fra 5 % til 10 % medfører det, at mange tilskadekomne vil få en lavere erstatning, end hvis 5 % intervallerne var bibeholdt.

Højere Erstatning for erhvervsevnetab efter gennemført uddannelse med uddannelsesgodtgørelse,
11, nyt 2. punktum i § 17, stk. 6.

Efter forslaget skal tilskadekomne, der efter gennemført uddannelse med uddannelsesgodtgørelse stadig har nedsat arbejdsevne og et erhvervsevnetab på over 15 %, have en erstatning, der ved fuldstændigt tab af erhvervsevnen udgør 100 % af tilskadekomnes årsløn, og ved nedsættelsen af erhvervsevnen en forholdsmæssig del af årslønnen.

Både i den nuværende lov om arbejdsskadesikring og i forslaget er udgangspunktet for beregning af erstatning for erhvervsevnetab i alle øvrige tilfælde, at man ved 100 % erhvervsevnetab får en erstatning på 83 % af den beregnede årsløn og ved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.

Kommentarer:

Forslaget må ses som en slags kompensation for, at omsætningstidspunktet for kapitalisering af erstatningen for erhvervsevnetab bliver fastsat til tiden efter endt uddannelse, og derfor bliver kapitaliseringsfaktoren, der er bestemt af tilskadekomnes alder, og den kapitaliserede erstatning lavere.

Fleksjobberes erstatning for erhvervsevnetab, nr. 12, ny § 17 a, stk. 2.

I dag skal tabet af erhvervsevne til tilskadekomne, der er i fleksjob eller visiteret til fleksjob efter en arbejdsskade, fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet. Indtjeningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.

Efter forslaget skal indtjeningsevnen før arbejdsskaden fastsættes på nøjagtig samme måde som for tilskadekomne, der ikke er fleksjobbere. Det betyder, at der som hovedregel ikke skal udøves noget skøn.

Sanktioner til tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob, nr. 13, nye § 17 a, stk. 4 og 5.

I dag er der ingen sanktioner i lov om arbejdsskadesikring til tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse.

Efter forslaget skal en tilskadekommen, der modtager ledighedsydelse, og som har fået en sanktion fra kommunen og mistet ledighedsydelsen i en periode, herudover også have en sanktion i form af fradrag i sin løbende erstatning for erhvervsevnetab. Fradraget skal svare til 10 % af erstatningen, og perioden skal svare til den periode, som sanktionen fra kommunen varer.

Kommentarer:

Det er et helt urimeligt forslag. I forvejen er det urimeligt, at mennesker med nedsat arbejdsevne, og som derfor er visiteret til fleksjob, skal have sanktioner, og at de nu skal straffes dobbelt, ved at der oveni skal trækkes 10 % af deres løbende erstatning, er endnu mere urimeligt.

Justering af nedsættelse af méngodtgørelsen for tilskadekomne over 40 år, nr. 15, ny § 18, stk. 6.

I dag nedsættes méngodtgørelsen for tilskadekomne, der er fyldt 40 år når arbejdsskaden sker, med 1 % for hvert år den pågældende var ældre end 39 år ved arbejdsskadens indtræden. Og hvis tilskadekomne er fyldt 60 år, når arbejdsskaden sker, nedsættes godtgørelsen med yderligere 1 % for hvert år den pågældende var ældre end 59 år ved arbejdsskadens indtræden. Godtgørelsen nedsættes ikke yderligere efter det fyldte 69. år.

Efter forslaget justeres nedsættelsen fra 1. juli 1935 således, at méngodtgørelsen nedsættes med 1 % for hvert år, den pågældende var ældre end 40 år ved arbejdsskadens indtræden, og med yderligere 1 % for hvert år, den pågældende var ældre end 60 år ved arbejdsskadens indtræden. Godtgørelsen nedsættes ikke yderligere efter det fyldte 70. år.

Uddannelsesgodtgørelse, nr. 16, nye §§ 18 a, b, c, d, e, f, g og h.

I dag er der ingen bestemmelser om uddannelsesgodtgørelse i lov om arbejdsskadesikring. Det er stadig muligt at få støtte til revalidering, men i praksis er det meget få, der får bevilget revalidering i kommunerne.

Efter forslaget kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bevilge uddannelsesgodtgørelse til tilskadekomne under visse betingelser.

18 a. Målgruppe og krav til uddannelsen.

Ordningen omfatter tilskadekomne,

– der forventes at få fastsat en méngrad på mindst 10 %,

– der ikke er i arbejde eller er i en opsigelsesperiode, der udløber før start på uddannelse,

– der skønnes ikke at kunne anvende sin nuværende uddannelse eller varetage sit hidtidige eller tidligere

arbejdsområder på fuld tid som følge af arbejdsskaden, og

– der skønnes at få bedre indtjeningsmuligheder med en kompetencegivende uddannelse end uden

uddannelsen.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal før der træffes afgørelse om uddannelsesgodtgørelse indhente oplysninger fra bopælskommunen om tilskadekomnes uddannelsesønske, samt om kommunens vurdering af, om uddannelsen er en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for et område med behov for arbejdskraft, og om tilskadekomne forventes at kunne gennemføre uddannelsen og varetage et almindeligt arbejde på almindelige vilkår efter uddannelsen.

18 b. Uddannelsesgodtgørelsens størrelse og varighed.

Man kan højst få uddannelsesgodtgørelse i 48 måneder, fra den 1. i den måned, hvor uddannelsen starter og frem til udgangen af den måned, hvor uddannelsen slutter. Hvis der holdes barselsorlov under uddannelsen, kan perioden forlænges med en periode svarende til barselsorloven.

Uddannelsesgodtgørelsen udgør 83 % af tilskadekomnes årsløn, men minimum 110 % af højeste dagpenge. Hvis perioden bliver forlænget på grund af barselsorlov, er uddannelsesgodtgørelsen i den forlængede periode lig med højeste barselsdagpenge. Øvrige indtægter fradrages som hovedregel i uddannelsesgodtgørelsen.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om behandling af sager om uddannelsesgodtgørelse, herunder om beregning, tidsfrister fradrag, efterregulering og udveksling af oplysninger mellem kommuner, Udbetaling Danmark, a-kasser og forsikringsselskaber.

18 c. Ingen erstatning for tab af erhvervsevne samtidig med uddannelsesgodtgørelse.

Når man er visiteret til uddannelsesgodtgørelse, kan der ikke tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne, og en tilkendt midlertidig løbende erstatning for erhvervsevnetab ophører, når man modtager uddannelsesgodtgørelse. For meget udbetalt erstatning kan modregnes i fremtidige udbetalinger af uddannelsesgodtgørelse og erstatning.

18 d. Opfølgning på tilskadekomnes deltagelse i uddannelsen.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal løbende indhente oplysninger om, hvorvidt tilskadekomne er indskrevet på uddannelsen, er studieaktiv, holder orlov eller er syg.

Når man som tilskadekommen modtager uddannelsesgodtgørelse, har man pligt til straks at give besked til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring når eller hvis man

– holder anden orlov end barselsorlov,

– på grund af længerevarende sygdom ikke har deltaget i uddannelsen i mere end 30 dage,

– ikke er studieaktiv,

– er udskrevet af uddannelsen, eller

– overgår til at modtage social pension.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om, at uddannelsesgodtgørelsen ophører, når den tilskadekomne holder anden orlov end barselsorlov, ikke er studieaktiv, er udskrevet af uddannelsen eller modtager socialpension.

Ved længerevarende sygdom i mere end 30 dage, skal tilskadekomne give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring lægelig dokumentation om sygdommen. Hvis sygdommen har varet eller forventes at vare mere end 6 måneder, eller hvis tilskadekomne 4 gange har sygdomsfravær på mere end 30 dage, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe afgørelse om, at uddannelsesgodtgørelsen ophører.

18 e. Udbetaling og finansiering af uddannelsesgodtgørelse.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udbetaler uddannelsesgodtgørelsen.

Statens andel af udgifterne til uddannelsesgodtgørelse svarer til en månedlig takst på 17.655 kr.

(2024 niveau) pr. deltager. Beløbet reguleres årligt pr. 1. januar. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får refusion for den del, som staten finansierer.

Differencen mellem den udbetalte uddannelsesgodtgørelse og statens andel finansieres af

1) ulykkesforsikringsselskaber, regioner og selvforsikrede kommuner,

2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager om erhvervssygdomme,

3) staten i sager om arbejdsulykker i forbindelse med arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19.

Hvis der er tilkendt uddannelsesgodtgørelse på baggrund af flere arbejdsskader, er det den finansieringspligtige for den seneste arbejdsskade, der skal finansiere den del, som staten ikke betaler. Hvis flere arbejdsskader er anmeldt samtidig, er det den finansieringspligtige for skaden med den største méngrad, der skal betale.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om administration og udbetaling af uddannelsesgodtgørelse, herunder om refusion fra staten, fordeling, acontobetaling og efterregulering af finansieringen fra de finansieringspligtige samt refusion af tilbagebetalt uddannelsesgodtgørelse.

18 f. Tilbagebetaling.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesgodtgørelse. Tilbagebetalingsbeløbet kan enten opkræves af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller modregnes i fremtidige udbetalinger af erstatning og uddannelsesgodtgørelse til tilskadekomne.

18 g. Erhvervsevnetab efter endt uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.

Efter anmodning fra tilskadekomne skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe afgørelse om erhvervsevnetab, hvis tilskadekomne efter endt uddannelse med uddannelsesgodtgørelse fortsat har nedsat arbejdsevne. Der skal foreligge nye oplysninger, der indebærer en vis sandsynlighed for, at der er tale om nedsat arbejdsevne, og tilskadekomne skal selv dokumentere det.

18 h. Andre ydelser samtidig med uddannelsesgodtgørelse.

Som hovedregel har man ikke ret til at modtage andre offentlige ydelser samtidig med uddannelsesgodtgørelse.

Der kan dog udbetales, sygedagpenge, barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, hvis tilskadekomne opfylder betingelserne for disse ydelser. I henhold til bemærkningerne til § 18 h fradrages ydelsesbeløbene i den udbetalte uddannelsesgodtgørelse.

Kommentarer:

Forslaget erstatter den praksis, der var for efterhånden ret mange år siden, hvor tilskadekomne fik tilbud om revalidering med en revalideringsydelse, der svarede højeste dagpenge, og herudover typisk fik en løbende erstatning for erhvervsevnetab, der svarede til 25 % erhvervsevnetab. (Den praksis blev desværre næsten afskaffet af Ankestyrelsen og en restriktiv beskæftigelseslovgivning.)

Det er positivt, at man igen vil fremme uddannelse til tilskadekomne. Men den foreslåede ordning er alt for restriktiv. Der bør ikke være nogen krav om en bestemt méngrad udover, at tilskadekomne af helbredsmæssige årsager ikke længere kan arbejde indenfor sit hidtidige fag, og det bør være den tilskadekomnes ønsker – og selvfølgelig reelle muligheder for at gennemføre uddannelsen – der skal være afgørende for, at tilskadekomne får bevilget uddannelsesgodtgørelse til den ønskede uddannelse.

Erstatning til børn og unge for tab af forsørger udbetales frem til det fyldte 21. år,
21, ændring af § 21, stk. 1.

I dag har børn, som har mistet en forælder ved en arbejdsskade, ret til en løbende årlig ydelse på 10 % af afdødes årsløn indtil barnets fyldte 18. år. Og hvis barnet også mister den anden forælder, har barnet ret til en løbende årlig ydelse på 20 % af afdødes årsløn frem til det fyldte 18. år.

Ydelsen kan forlænges til det fyldte 21. år, hvis den unge er under uddannelse eller hvis andre forhold taler for det. I dag bliver ca. 90 % af alle ansøgninger om forlængelse til det 21. år imødekommet.

Efter forslaget får barnet eller den ret til den løbende årlige ydelse frem til det fyldte 21. år.

Kommentarer:

Det er et positivt forslag, som vi støtter.

Ændret årslønsfastsættelse, nr. 28, ny § 24.

Fastsættelse af erhvervsevnetab og årsløn er i forslaget totalt ændret i forhold til nugældende regler.

I dag udgør årslønnen tilskadekomnes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden.

I dag fastsættes årslønnen efter et skøn, når

1) særlige indtægtsforhold gør sig gældende,

2) tilskadekomne på grund af en erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det

foregående år,

3) tilskadekomne har været ude af erhverv i en kortere eller længere periode før datoen for sygdommens

anmeldelse, eller

4) årslønnen fastsat med udgangspunkt i indkomstregistret ikke giver et retvisende billede af

tilskadekomnes indtjening på skadetidspunktet.

Efter forslaget skal årslønnen som hovedregel fastsættes på baggrund af arbejdsindtægten før arbejdsskaden, og der skal som hovedregel ikke anvendes skøn, når årslønnen fastsættes.

Gennemgang af den foreslåede årslønsfastsættelse:

24, stk. 1. Hovedreglen for årslønsfastsættelse.

Årslønnen fastsættes som den samlede arbejdsindtægt i det indtægtsår inden for de seneste 5 indtægtsår, hvor indtægten var højest.

24, stk. 2. Situationer, hvor hovedreglen fraviges:

Nr. 1. Erhvervssygdom.

Hvis den samlede arbejdsindkomst er nedsat på grund af erhvervssygdom i alle 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, skal årslønnen fastsættes på baggrund af et forskudt år på 12 sammenhængende måneder inden for de seneste 5 år forud for arbejdsskaden, hvor der ikke har været påvirkning af erhvervssygdommen.

Hvis der ikke kan findes 12 sammenhængende måneder uden nedsættelse af arbejdsindkomsten, skal arbejdsindtægten fra den seneste sammenhængende arbejdsperiode, hvor arbejdsindtægten ikke er nedsat på grund af erhvervssygdommen, omregnes til et helt indtægtsår.

Hvis det heller ikke er muligt at finde en sådan periode, skal årslønnen fastsættes på baggrund af et indtægtsår, der ligger mellem 5 og 10 år forud for arbejdsskadens indtræden, hvor der foreligger digitale indkomstoplysninger hos skatteforvaltningen.

Nr. 2. Barselsorlov.

Hvis den samlede arbejdsindkomst er nedsat på grund af barselsorlov i alle 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, skal årslønnen fastsættes på baggrund af et forskudt år på 12 sammenhængende måneder inden for de seneste 5 år forud for arbejdsskaden, hvor der ikke har været påvirkning af fravær efter barselsloven.

Hvis tilskadekomne har gennemført eller er begyndt på og fortsat indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet, skal årslønnen fastsættes til minimumårslønnen, så længe tilskadekomne er under uddannelse, og til den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede inden for det pågældende fag. Hvis der kan beregnes en højere årsløn på baggrund af indtægten forud for arbejdsskaden, er det denne årsløn, der skal anvendes.

Nr. 3. Pasning af sygt eller handicappet familiemedlem.

Hvis den tilskadekomnes arbejdsindtægt er nedsat på grund af pasning af sygt eller handicappet familiemedlem i alle 5 indtægtsår forud for arbejdsskadens indtræden, skal årslønnen fastsættes på baggrund af et forskudt år på 12 sammenhængende måneder inden for de seneste 5 år forud for arbejdsskaden, hvor der ikke har været påvirkning af pasningen af det syge eller handicappede familiemedlem.

Hvis der ikke kan findes 12 sammenhængende måneder uden nedsættelse af arbejdsindkomsten, skal arbejdsindtægten fra den seneste sammenhængende arbejdsperiode, hvor arbejdsindtægten ikke er påvirket af pasningsbehovet, omregnes til et helt indtægtsår.

Nr. 4. Fag med normalt erhversophør før folkepensionsalderen.

Hvis tilskadekomne er ansat i et fag med normalt erhvervsophør før folkepensionsalderen (f.eks. balletdansere, fodboldspillere), skal årslønnen frem til det normale erhvervsophør fastsættes som den samlede arbejdsindtægt i det indtægtsår inden for de seneste 5 år forud for arbejdsskaden, hvor indtægten var højest.

I perioden fra det normale erhvervsophør og frem til folkepensionsalderen skal årslønnen fastsættes til normalårslønnen, medmindre den beregnede årsløn fra arbejdsindtægten i tilskadekomnes fag er mindre end normalårslønnen.

Nr. 5. Selvstændige.

Hvis tilskadekomne har været selvstændig eller medarbejdende ægtefælle i alle 5 år forud for arbejdsskaden, skal årslønnen fastsættes som tilskadekomnes del af virksomhedens overskud før skat i de afsluttede regnskabsår inden for 5 års perioden sammenlagt med tilskadekomnes eventuelle lønindkomst i samme periode.

Hvis tilskadekomne i en eller flere perioder inden for de seneste 5 år forud for arbejdsskaden har været selvstændig eller medarbejdende ægtefælle og derudover har arbejdet som lønmodtager, skal årslønnen enten beregnes som selvstændig eller som lønmodtager. Den beregning, der giver den højeste årsløn, skal anvendes.

Nr. 6. Sygdom og ulykke forud for arbejdsskaden.

Hvis tilskadekomnes arbejdsindtægt er varigt nedsat på grund af en ulykke eller sygdom inden for de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden, skal årslønnen fastsættes til det indtægtsår, hvor tilskadekomne har den højeste indtægt i perioden efter den ulykke eller sygdom, der har påvirket indtægten.

Hvis der ikke er et helt indtægtsår, skal arbejdsindtægten i den seneste sammenhængende arbejdsperiode efter ulykken eller sygdommen omregnes til et helt indtægtsår.

Nr. 7. Afsoning af en fængselsstraf.

Hvis tilskadekomne afsoner en fængselsstraf på tidspunktet for arbejdsskaden, eller hvis tilskadekomne har afsonet en fængselsstraf inden for det seneste år forud for arbejdsskaden, skal årslønnen fastsættes efter de regler, der passer til tilskadekomnes situation.

Ved opgørelse af 5 års-perioden forud for arbejdsskaden, skal der ses bort fra de perioder, hvor tilskadekomne har været indsat. Perioden, hvor der skal beregnes årsløn, kan ikke ligge tidligere end 10 år før arbejdsskadens indtræden, og der skal foreligge digitale indkomstoplysninger hos skatteforvaltningen.

Hvis tilskadekomne under afsoningen har gennemført eller er begyndt på og fortsat indskrevet på en uddannelse på skadestidspunktet, skal årslønnen fastsættes til minimumårslønnen, så længe tilskadekomne er under uddannelse, og til den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede inden for det pågældende fag efter endt uddannelse. Hvis der kan beregnes en højere årsløn på baggrund af indtægten forud for arbejdsskaden, er det denne årsløn, der skal anvendes.

Nr. 8. Tilskadekomne under 23 år.

Hvis tilskadekomne er under 23 år og ikke er under uddannelse eller har afsluttet en uddannelse, skal årslønnen enten fastsættes efter hovedreglen som den samlede arbejdsindtægt i det indtægtsår inden for de seneste 5 indtægtsår, hvor indtægten var højest, eller som minimumsårslønnen frem til det fyldte 30 år og herefter skal normallønnen anvendes frem til folkepensionsalderen. Hvis årslønnen, der er beregnet efter hovedreglen, er højest, er det den, der skal anvendes.

Nr. 9. Uddannelse.

Hvis tilskadekomne deltager i en uddannelse på skadestidspunktet, skal årslønnen fastsættes til minimumårslønnen frem til det tidspunkt, hvor tilskadekomne ville være færdiguddannet, hvis arbejdsskaden ikke var sket. Fra dette tidspunkt fastsættes årslønnen til den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede med den pågældende uddannelse. Hvis der kan beregnes en højere årsløn på baggrund af indtægten forud for arbejdsskaden, er det denne årsløn, der skal anvendes.

Nyuddannede.

Hvis tilskadekomne er nyuddannet på skadestidspunktet, og endnu ikke har haft arbejde i et indtægtsår, skal årslønnen fastsættes til den gennemsnitlige indkomst for nyuddannede med den pågældende uddannelse. Hvis tilskadekomnes indtægt på skadestidspunktet er højere, skal arbejdsindtægten omregnes til et helt indtægtsår og anvendes som årsløn.

Folkepensionsalder eller førtidspensionist.

Hvis tilskadekomne har nået folkepensionistalderen eller er førtidspensionist på skadestidspunktet, skal årslønnen fastsættes til satsen for personer uden for erhverv, som i 2024 er 54.000 kr.

Hvis tilskadekomne på skadestidspunktet har en ansættelseskontrakt uden tidsbegrænsning, og hvis den samlede arbejdsindtægt i et indtægtsår i ansættelsen overstiger satsen for personer uden erhverv, skal den samlede arbejdsindtægt i den seneste sammenhængende periode forud for arbejdsskaden omregnes til et helt indtægtsår og anvendes som årsløn.

Disse bestemmelser gælder også for andre tilskadekomne uden for erhverv.

Fleksjob.

Hvis tilskadekomne på skadestidspunktet var bevilget eller visiteret til fleksjob efter 1. januar 2013, skal årslønnen fastsættes på baggrund af den samlede arbejdsindkomst i fleksjobbet, og det kommunale tilskud skal ikke medregnes.

Hvis tilskadekomne var bevilget eller visiteret til fleksjob før 1. januar 2013, skal årslønnen fastsættes på baggrund af antal timer og timelønnen i fleksjobbet.

Tjenestemænd.

Hvis tilskadekomne er eller har været ansat som tjenestemand, og hvis optjeningen til tjenestemandspension er sat i stå som hel eller delvis følge af arbejdsskaden, skal årslønnen forhøjes. Forhøjelsen udgør 15 % af tjenestemandens pensionsgivende skalatrinsløn.

I dag får alle tilskadekomne tjenestemænd deres årsløn forhøjet med 15 %. Med forslaget mister de fleste tjenestemænd nu denne forhøjelse, og får derved en lavere erstatning for tab af erhvervsevne.

24, stk. 3, normalårsløn.

Hvis ingen af bestemmelserne til beregning af årsløn kan anvendes, skal årslønnen fastsættes som normalårsløn, som i 2024 er 434.000kr.

24, stk. 4 og 5, tilskadekomne er omfattet af flere bestemmelser om årsløn.

Hvis tilskadekomne forud for arbejdsskaden eller på skadetidspunktet er omfattet af to eller flere bestemmelser om fastsættelse af årsløn, skal der anvendes den bestemmelse, der vedrører tilskadekomnes erhvervsmæssige situation tættest på skadetidspunktet eller på skadetidspunktet. Hvis der foreligger helt særlige situationer, kan årslønnen fastsættes på baggrund af en kombination af to eller flere bestemmelser.

24, stk. 6, dokumentation for årslønnen.

Årslønnen fastsættes på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret om tilskadekomnes samlede arbejdsindtægt. Hvis oplysningerne ikke kan fås i indkomstregisteret, fastsættes årslønnen på baggrund af oplysninger fra skatteforvaltningen. Hvis der hverken findes oplysninger i indkomstregisteret eller i skatteforvaltningen, skal årslønnen fastsættes på baggrund af indtægtsoplysninger fra tilskadekomne eller andre relevante kilder, eller der skal anvendes standardsatser.

24, stk. 7, opregulering af arbejdsindtægten.

Den samlede arbejdsindtægt opreguleres til værdien i skadeåret inden den højeste indtægt fra de seneste 5 indtægtsår forud for arbejdsskaden udpeges Årslønnen skal herefter afrundes til nærmeste 1.000 kr.

24, stk. 8, DIS-indkomst.

Hvis tilskadekomne er ansat med DIS-indkomst, skal DIS-indkomsten omregnes til en tilsvarende indkomst for personer, der gør tjeneste på skibe, der ikke er omfattet af DIS-ordningen.

24, stk. 9, Arbejdsmarkedsbidrag.

Ved beregning af erstatning skal arbejdsmarkedsbidraget trækkes fra årslønnen.

24, stk. 10, faste satser for årsløn.

Den maksimale årsløn kan, uanset beregning, højst fastsættes til 608.000 kr. (2024-niveau).

Minimumsårslønnen fastsættes til 257.000 kr. (2024-niveau).

Normalårslønnen fastsættes til 434.000 kr. (2024-niveau).

For personer uden erhverv fastsættes årslønnen til 54.000 kr. (2024-niveau).

Hvis erhvervsevnen inden skaden er nedsat i et omfang, der kan dokumenteres, kan årslønnen nedsættes forholdsmæssigt.

Alle beløb er inklusive arbejdsmarkedsbidrag og bliver reguleret årligt.

24, stk. 11, afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsmarkedets erhvervssikring kan træffe selvstændig afgørelse, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finder det hensigtsmæssigt.

24, stk. 12, nærmere regler.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse af årslønnen, herunder om afgrænsning af persongruppen.

Kommentarer:

Vi betragter forslagene om ændret årsløn og ændret fastsættelse af erhvervsevnetab som store forringelser. Regeringen har opgjort, at ca. 20 % vil få en lavere erstatning med de nye regler. Det er især lønmodtagere, der har haft deltidsarbejde, lønmodtagere med tilbagevendene arbejdsløshedsperioder og tjenestemænd, der bliver ramt af de nye regler om erhvervsevnetab og årslønsberegning. Beregningseksempler fra FH viser, at med de nye regler vil mange tilskadekomne vil få en langt lavere erstatning end i dag og miste en eller flere millioner i samlet erstatning.

Vi forstår ikke, hvorfor erhvervsevnetabet skal fastsættes med 10 % intervaller i stedet for 5 %. Tidsforbruget til denne beregning må da være det samme. En af begrundelserne for den ændrede årslønsberegning er, at ændringerne vil forkorte sagsbehandlingstiden. Men når man ser på forslaget til ny årslønsberegning, så forekommer det meget bureaukratisk og indviklet og meget mere tidskrævende end de nuværende enkle beregningsregler.

Fastsættelse af grundløn, nr. 29, ny § 24 a.

Til brug for beregning og regulering af erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger som løbende erstatning samt uddannelsesgodtgørelse, skal der fastsættes en grundløn. Grundlønnen beregnes ved at gange tilskadekomnes fastsatte årsløn med forholdet mellem den maksimale årsløn, der i 2024 er

608.000 kr., og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da arbejdsskaden indtraf.

Forskud på erstatning, nr. 33, ny § 26, stk. 2

I dag er der ingen bestemmelser om forskud på erstatning.

Efter forslaget kan der udbetales forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på godtgørelse for varigt mén i tiden indtil den endelige afgørelse.

Omsætning til kapitalbeløb efter ny afgørelse om erstatning for erhvervsvnetab,
36, ny § 27, stk. 4.

I dag er der ingen særlige bestemmelser om, hvordan yderligere erstatning som følge af en ændret afgørelse om erhvervsevnetab skal udbetales og omsættes til kapitalbeløb.

Efter forslaget skal der, hvis erstatningen efter den senere afgørelse skal omsættes til et kapitalbeløb, fastsættes et omsætningstidspunkt, som skal være datoen for den seneste afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvis tilskadekomne har ret til erstatning for en periode forud for omsætningstidspunktet, skal denne erstatning udbetales som en løbende erstatning.

Kommentarer:

Der er her tale om en forringelse. Forslaget vil indebære et lavere kapitaliseringsbeløb og erstatning, fordi kapitaliseringsfaktorerne afhænger af alder på kapitaliseringstidspunktet.

Tilskadekomnes muligheder for at få erstatning både efter erstatningsansvarsloven og efter lov om arbejdsskadesikring indskrænkes, nr. 38, nye § 29, stk. 2, 3 og 4.

I dag kan tilskadekomne både få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven og erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om arbejdsskadesikring.

Efter forslaget sidestilles erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med erstatning for erhvervsevnetab. Det vil i praksis betyde, at hvis tilskadekomne først har fået erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven og senere får erstatning for tab af erhvervsevne, der også dækker samme tidsrum, så vil erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste helt eller delvist blive modregnet i den del af erstatningen for tab af erhvervsevne, der dækker samme tidsrum.

Kommentarer:

Forslaget er en klar forringelse for tilskadekomne.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får pligt til at videregive nødvendige private oplysninger,
40, ændring af § 35 a.

I dag kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring videregive nødvendige oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til Udbetaling Danmark, pågældende skatteforvaltning og pågældende kommune, hvor det er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser eller beskatning af indkomst.

Efter forslaget skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring videregive disse oplysninger.

Indførelse af svarfrister og bøder, nr. 42 og 58, ny § 37, stk. 2 og ny § 82, stk. 4.

I dag er der ingen tidsfrister for svar, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen anmoder om oplysninger fra arbejdsgivere, sygehuse, institutter, behandlende læger, regioner, kommuner, jobcentre m.v.

Og der er ingen muligheder for at udstede bøder.

Efter forslaget skal arbejdsgivere, offentlige myndigheder, andre professionelle aktører, sygehuse, institutter og behandlende læger, senest 14 dage efter at have modtaget anmodningen om oplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen afgive de oplysninger, som de er i besiddelse af. Hvis vedkommende, som er anmodet om oplysninger, ikke er i besiddelse af de ønskede oplysninger, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen have besked inden for 14 dages fristen.

Hvis fristen ikke bliver overholdt, sendes der en rykkerskrivelse for oplysningerne med oplysning om risikoen for bødestraf. Oplysningerne skal herefter gives til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen senest 14 dage efter, at rykkerskrivelsen er modtaget.

Hvis arbejdsgiveren, den offentlige myndighed, sygehuset, lægen eller anden professionel aktør ikke har afgivet de ønskede oplysninger inden for fristen i rykkerskrivelsen, bliver vedkommende person, myndighed eller institution straffet med bøde.

Kommentarer:

Det er en god ide at stramme op på, at fristerne for at indsende de oplysninger, som AES anmoder om, skal overholdes. Svarfrister og bøder er nok den bedste måde, hvor man kan sikre, at tidsfristerne overholdes, og at unødige ventetider undgås.

Skærpede regler for genoptagelse, nr. 47 og 48, nye § 41, stk. 1 og 2, ophævelse af § 42, stk. 1.

I dag kan en arbejdsskadesag genoptages når tilskadekomne anmoder om det inden for en frist på 5 år fra afgørelsen. Både afgørelse om anerkendelse, godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne kan genoptages. Der kan ses bort fra fristerne, når ganske særlige omstændigheder taler for det.

Efter forslaget er det en betingelse for genoptagelse, at der foreligger nye oplysninger, som indebærer en vis sandsynlighed for, at en genoptagelse vil føre til en ændret materiel afgørelse, og at tilskadekomne dokumenterer det.

Kommentarer:

Forslaget er en klar forringelse af tilskadekomnes retssikkerhed. Alene det, at erstatningen bliver forhøjet i godt 30 % af genoptagelsessagerne er i sig selv en begrundelse for, at de nugældende regler skal bevares, og viser at der er behov for en nem adgang til genoptagelse.

Kravet om, at tilskadekomne selv skal sørge for dokumentation, stiller de tilskadekomne, der ikke har adgang til hjælp fra fagforening eller anden rådgivning, svagt. Mange har svært ved selv at formulere sig og har ikke kendskab til, hvordan man indhenter den nødvendige dokumentation. Vi forudser, at mange vil opgive at få genoptaget deres sag. Herudover er begrebet ”sandsynlighed” temmelig uklart, og det kan fortolkes bredt i både positiv og negativ retning.

Forslaget viser, at tilskadekomne har brug for en let adgang til en gratis, uvildig faglig rådgivning. En sådan rådgivning vil også kunne formindske antallet af de udsigtsløse anmodninger om genoptagelse, som vi erkender eksisterer.

Indførelse af søgsmålsfrist og skærpede regler for at indbringe en sag for domstolene, nr. 52, ny § 47.

I dag er der i lov om arbejdsskadesikringen ingen regler og tidsfrister for, hvornår en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen kan indbringes for domstolene.

Efter forslaget skal den administrative klageadgang være opbrugt, før der kan anlægges sag ved domstolene. Det betyder, at der først skal klages til Ankestyrelsen, og at Ankestyrelsens afgørelse herefter kan indbringes for domstolene.

Tilskadekomne har en frist på 12 måneder efter afgørelsen til at anlægge sag mod Ankestyrelsen, og arbejdsgivere og forsikringsselskaber har en frist på 6 måneder.

Kommentarer:

Det er et alvorligt brud på tilskadekomnes retssikkerhed, at der indføres en søgsmålsfrist på 12 måneder efter Ankestyrelsens afgørelse. Det vil afskære de fleste tilskadekomne i at anlægge sag ved domstolene, da de er afhængige af at få fri proces, og det tager typisk længere tid end 12 måneder at få bevilget fri proces. De sager, der på vegne af tilskadekomne herefter vil blive indbragt for domstolene, er sager, hvor enten fagforening/fagforbund eller advokatfirmaer, der har specialiseret sig i arbejdsskadesager, finder at en sag er så vigtig, at den bør prøves ved domstolene.

Vi finder det endvidere meget betænkeligt, at der i lov om arbejdsskadesikring bliver lovgivet om domstolenes arbejde, hvor man i denne lov vil bestemme både en frist for indbringelse af en sag for domstolene og bestemme, hvem der må anlægges sag mod.

Voldsskadeforsikring, nr. 53, nye §§ 49 a og 49 b.

I dag findes der ingen regler om voldsskadeforsikring.

49 a, stk. 1. Voldsskadeforsikring:

En voldsskadeforsikring dækker erstatning og godtgørelse efter lov om erstatningsansvar til ansatte, der kommer ud for vold, trusler eller andre voldsomme hændelser fra de personer, de drager omsorg for. Voldsskadeforsikringen omfatter hændelser, der anerkendes som arbejdsulykker.

49 a, stk. 2, 3 og 4. Pligt til at tegne forsikring

Arbejdsgivere for ansatte inden for socialområdet, ældreområdet, sundhedsområdet og undervisningsområdet, der har særlig risiko for at blive udsat for vold, trusler eller andre voldsomme hændelser, har pligt til at tegne en voldsskadeforsikring. Forsikringen tegnes som en udvidet del af ulykkesforsikringen i ulykkesforsikringsselskabet. Selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har ikke pligt til at tegne en voldsskadeforsikring, men kan tegne en sådan forsikring.

49 a, stk.5, nærmere regler

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke offentlige og private arbejdsgivere, der har pligt til at tegne en voldsskadeforsikring, og fastsætter nærmere regler om anmeldelse af sagen og sagens behandling.

49 b, stk. 1 og 2, sagens behandling og afgørelser

Forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver træffer afgørelse om, hvorvidt en personskade er dækket af voldsskadeforsikringen, træffer afgørelse om erstatning eller godtgørelse efter erstatningsansvarsloven. I forbindelse med sagens behandling kan forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver indhente oplysninger om den anerkendte arbejdsulykke og om lægelige og økonomiske oplysninger om tilskadekomne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

49 b, stk. 3 og 4, udbetaling af erstatning

Erstatning og godtgørelse efter voldsskadeforsikringen skal udbetales senest 14 dage efter, at tilskadekomne er underrettet om tilkendelse af beløbet. Erstatning og godtgørelse kan ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har erstatningspligt over for tilskadekomne.

49, stk. 5, afgørelse om arbejdsgivernes sikringspligt

Forsikringsselskabet eller den selvforsikrede arbejdsgiver træffer afgørelse om arbejdsgiverens sikringspligt, når der er uenighed mellem arbejdsgiveren og den tilskadekomne, og arbejdsgiveren ikke har tegnet en voldsskadeforsikring. Arbejdsgiveren og den tilskadekomne kan klage over denne afgørelse til Arbejdstilsynet.

49, stk. 6 og 7, varetagelse af opgaver for en ikke-forsikret arbejdsgiver

Hvis en arbejdsgiver, som har pligt til at tegne en voldsskadeforsikring, ikke har tegnet denne forsikring udbetaler arbejdsgiverens ulykkesforsikringsselskab erstatning og godtgørelse til den tilskadekomne.

Hvis en arbejdsgiver ikke har opfyldt sin forsikringspligt, varetages opgaverne af Forsikring & Pension og af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Kommentarer:

Det er positivt, at der nu indføres en voldsskadeforsikring, så ansatte, der har risiko for at blive udsat for vold og trusler om vold fra de borgere, de har omsorg for, lettere kan få erstatning. V i mener, at alle arbejdsgivere inden for områder, hvor der er risiko for vold mod ansatte, skal have pligt til at tegne voldsskadeforsikring, og at det ikke skal være frivilligt for selvforsikrede arbejdsgivere.

Forsøg med afgørelseskompetence til udvalgte forsikringsselskaber, nr. 60, ny § 84 a.

I dag er der ingen forsøg med at uddelegere kompetence til forsikringsselskaber.

Efter forslaget kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om, at der gennemføres forsøg, hvor der uddelegeres afgørelseskompetence til udvalgte forsikringsselskaber om afgørelse om anerkendelse af arbejdsulykker.

Kommentarer:

Det er en rigtig dårlig ide at igangsætte forsøg og dermed åbne op for, at forsikringsselskaber kan få uddelegeret kompetence til at træffe afgørelse om anerkendelse af arbejdsulykker. Forsikringsselskaberne er ikke neutrale, men er modpart i arbejdsskadesager, og derfor bør de ikke have kompetence til at træffe afgørelser.

3, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Samtale i jobcentret om uddannelsesgodtgørelse og uddannelsesmuligheder, nr. 2, ny § 38 a

I dag findes der ikke uddannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdsskadesikring, og derfor holdes der ikke samtaler om denne uddannelsesmulighed.

Efter forslaget skal jobcentret tilbyde en samtale om uddannelsesmuligheder m.v. til de tilskadekomne, som efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurdering er omfattet af ordningen.

Ved samtalen skal tilskadekomne og jobcentret drøfte tilskadekomnes ønsker til og muligheder for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for områder med behov for arbejdskraft. Jobcentret skal vejlede tilskadekomne om mulighederne for uddannelsesgodtgørelse.

Samtalen kan træde i stedet for en jobsamtale eller en opfølgningssamtale efter sygedagpengeloven

Jobcentret skal give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplysninger om tilskadekomnes uddannelsesønske og en vurdering af om

1) uddannelsen er er en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for et område, hvor der er behov

for arbejdskraft, og om

2) tilskadekomne forventes at kunne gennemføre uddannelsen og varetage et ordinært job på almindelige

vilkår efter uddannelsen.

4, lov om sygedagpenge

Ret til sygedagpenge fra 1. sygedag efter afbrudt uddannelse med uddannelsesgodtgørelse,

Nr. 1, ny § 34, stk. 2.

Efter forslaget har tilskadekomne, der afbryder en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse på grund af længevarende sygdom, ret til sygedagpenge fra den første fraværsdag, efter at retten til uddannelsesgodtgørelse ophører.

Anmodning om sygedagpenge, nr. 2, ny § 38, stk. 4

Efter forslaget skal tilskadekomne, der afbryder en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse på grund af længevarende sygdom, anmode om sygedagpenge senest 3 uger efter sidste dag med ret til uddannelsesgodtgørelse. Anmodningen om sygedagpenge skal ske på en blanket, der udleveres af kommunen.

Nærmere regler, nr. 5, ny § 51 a

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af sygedagpenge til tilskadekomne, der afbryder en uddannelse med sygedagpenge på grund af længevarende sygdom.

5, lov om aktiv socialpolitik

Uddannelsesgodtgørelse til ægtefælle medfører ikke fradrag i kontanthjælp,
1, ny § 33, stk. 1, nr. 11.

Efter forslaget skal der ikke ske fradrag i kontanthjælpen, når en ægtefælle modtager uddannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdsskadesikring.

Uddannelsesgodtgørelse medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelse, nr. 3, ny § 69 j, stk. 13.

Efter forslaget skal der ikke ske modregning i ressourceforløbsydelse for uddannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdsskadesikring.

7, Lov om erstatningsansvar

Fradrag for uddannelsesgodtgørelse i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste,

nr.1, ændring af stk. 2, nr. 2

Efter forslaget skal der ske fradrag for uddannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdsskadesikring, i det omfang uddannelsesgodtgørelsen dækker en periode, hvor skadelidte også har ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

8, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

Krav om politianmeldelse kan fraviges, når pleje- og omsorgspersonale m.v. har været udsat for vold, nr. 1, ny § 10, stk. 2.

I dag kræves der politianmeldelse, når ansatte inden for pleje- og omsorgsområdet m.v. søger erstatning, fordi de har været udsat for vold fra de personer de drager omsorg for.

Efter forslaget fraviges kravet om politianmeldelse, når generelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn på den pågældende institution taler mod indgivelse af en politianmeldelse, eller når konkrete pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn taler mod indgivelse af en politianmeldelse.

Kommentarer:

Det er et meget positivt og tiltrængt forslag, som længe har været efterlyst. Nu kan ofre for vold få erstatning uden at skulle politianmelde og derved muligvis skade de mennesker, de er ansat til at drage omsorg for.

L 23 – lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring

mere fra samme område