Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, det såkaldte OK24, er blevet skudt i gang. I Enhedslisten vil vi gerne bidrage til at skabe dialog mellem de forskellige fagforbund og gøre opmærksom på, at der er råd til at indfri fagbevægelsens krav.
Som sædvanligt udgiver Enhedslisten sin DER ER RÅD pjece. Pjecen beskæftiger sig denne gang med manglen på arbejdskraft, faldet i reallønnen, reguleringsordningen, lønstigninger i procent vs. kroner og øre, udhulingen af velfærden og selvfølgelig også hvordan der kan være råd til både at sikre reallønnen for alle, løfte de lavestlønnede og råde bod på tjenestemandsreformen af 1969.
Vi håber, at du vil bruge den, når du taler overenskomst med dine kolleger, dine tillidsvalgte og hvem du nu ellers taler med om løn- og arbejdsvilkår under den kommende overenskomstkamp.
DER ER RÅD KARAVANEN
I januar tager Enhedslistens politikere turen rundt i landet, for at gøre opmærksom på at DER ER RÅD til alle lønmodtagernes krav til OK24. Herunder er datoer på de møder, der er booket allerede nu.
Haderslev: den 12. jan, kl 15.30 – 17.30 hos UC-SYD med Pelle Dragsted
Aalborg: den 16. jan, Kl 18.00 hos 3F Aalborg med Per Clausen
København 18. jan, KL 17.30-21.30 hos DEF København med Pelle Dragsted
Aarhus: den 29. jan, 17.30 – 18.30hos 3F TLB med Victoria Velasquez