Arbejdsmarkedet er en vigtig kampplads. Man møder ofte udsagn som ”Fagbevægelsen har sejret sig ihjel”, som en kommentar til, at vi har det så godt i vores jobs, at fagbevægelsen ikke spiller en vigtig rolle længere. Vi har ikke brug for den. Men sandheden er, at der er kæmpe udfordringer på det danske arbejdsmarked. Udfordringer, som kan føre til, at vi får et helt andet samfund. Her er et par eksempler.
– Flere og flere har nogle enormt prekære jobs. Blandt andet vikarer, platformsarbejdere, ”arme-ben-firmaer”. Alt sammen ansættelsesformer, der på forskellige måder omgår de rettigheder som fagbevægelsen har kæmpet for, at vi som lønmodtagere har på arbejdsmarkedet.
– Udenlandsk arbejdskraft. Migrantarbejdere står ekstremt dårligt på det danske arbejdsmarked. Hele den danske model bygger på, at vi sammen skal håndhæve vores rettigheder. Men migrantarbejderne kender sjældent disse rettigheder og de tør sjældent stå fast på rettighederne, fordi de så nemt kan fyres og hjemsendes. Det skaber en underklasse af underbetalte arbejdere, med farligere arbejdsmiljø end os andre. Og det skaber et nedadgående pres på både løn og arbejdsmiljø for danske arbejdere – hvilket ovenikøbet fører til fremmedhad.
– Pensionsalderen stiger, men i en del jobfunktioner er nedslidning og arbejdsulykker fortsat et enormt problem, der tidligt i livet ødelægger livskvaliteten og muligheden for at arbejde for rigtig, rigtig mange mennesker. De sidste år har antallet af dødsulykker på arbejdspladserne været stigende. Det er ubegribeligt, når man ser på, hvor meget teknologi der er opfundet, der burde gøre arbejdet mere sikkert og mindre fysisk nedslidende.
– I flere brancher bliver arbejdsvilkårene i disse år dårligere og dårligere. I fag som nedrivning og hotel- og restaurationsbranchen er der ekstremt få organiseret i en fagforeningen og meget få kæmper for at gøre arbejdsvilkårene bedre. På hotel- og restaurationsområdet er der efterhånden kun meget få arbejdspladser, der er dækket af en kollektiv overenskomst. Det betyder, at arbejdspladser, der faktisk har været nogenlunde ordentlige, med stor hast bliver dårligere og dårligere.
Dette er bare nogle eksempler. Og det betyder, at flere og flere går på arbejde uden at være sikret en løn de kan leve af. Det betyder at basale rettigheder som løn under sygdom, pension, feriepenge, løn under barsel og meget mere ikke er noget alle arbejdere har adgang til. Vores samfund kan meget hurtigt blive voldsomt meget mere ulige end det er i dag. Ikke kun pga. faldende overførselsindkomster, men også fordi arbejdsmarkedet er ved at få en reel underklasse, hvor man er fattig på trods af et fuldtidsarbejde. Allerede nu er der meget stor ulighed i løn, men også levealder og livskvalitet, og det er knyttet direkte til arbejdsmarkedet.
Det er efter min mening et ekstremt stort problem og derfor også en vigtig bane at spille på, hvis man er socialist og ønsker et lige og frit samfund, hvor alle kan have et godt liv.
Vi har en fagbevægelse, der er enormt meget i defensiven. Det er ekstremt svært at vende udviklingen på hotel- og restaurationsområdet, når først antallet af medlemmer og overenskomster er blevet så lavt. Man starter ligesom helt forfra. Men fagbevægelsen har også sovet i timen, og man formår ikke at lægge en seriøs strategi for at vende tingene. Det er der mange grunde til.
Så hvordan tager vi fat i problemerne?
Efter min mening skal du altid starte med at skabe forandring lokalt, på din egen arbejdsplads. Lyt til dine kolleger. Hvilke problemer mener de, der er på arbejdspladsen? Er der et fælles problem, som I kan samles om? Kan I vinde en lillebitte sejr i fællesskab, så har du været med til at vise kollegerne, at sammenhold og fællesskab er en enorm styrke, der kan skabe forandring. Og du har været med til at gøre en reel forskel.
Jeg tror man skal være forsigtig med at komme med alle de korrekte holdninger og tro, at man ved bedre end alle andre. Når du står skulder ved skulder med kollegerne og vinder en kamp om længere pauser, højere løn eller gratis arbejdstøj, så lærer du noget vigtigt om at samarbejde, skabe forandring og dét ændrer også holdninger. Det er det allervigtigste sted at starte. Både for at ændre vores arbejdsmarked og vores fagbevægelse til det bedre.
Men hvordan kommer vi i gang, og hvor vil vi gerne ende?
Her er nogle af de spørgsmål vi skal diskutere sammen i Enhedslisten:
– Hvilke problemer kan samle kollegerne på vores arbejdspladser? (for eks. dårlig ledelse, løn, sikkerhed m.m).
– Hvad er vores store visioner for arbejdsmarkedet? (for eks. kortere arbejdstid, mere selvbestemmelse, højere løn m.m.)
– Hvad er det for en fagbevægelse, vi gerne vil have?
– Hvordan er vi 100% loyale over for det faglige fællesskab – imens vi er socialister?
Helga Matthiassen – 20. november 2023
