Når en Organisator samler sin kernegruppe (se tippet; Sigt efter midten af skiven), så skal hun forsøge at modstå trangen til at samle dem hun allerede kender og stoler på. Den faglige organisation på arbejdspladsen skal repræsenterer alle kollegaerne, og ikke kun en lille klikke af dem, hvis den skal blive stærk nok til at udfordre chefen.
Men hvem skal organisatoren så samle i sin kerne gruppe?
Svaret er meningsdannerne fra de forskellige grupper på arbejdspladsen. Alle arbejdspladser har forskellige grupper og klikker som holder sammen. Det kunne være dem der går til Brøndby kampe, dem der går i kirke sammen, dem der taler samme sprog, dem der ryger sammen, eller måske bare dem der arbejder sammen i en gruppe. Alle grupper og klikker har også meningsdannere. De er hverken valgt eller udpeget; de er der bare, og de påvirker andre kollegaer. Meningsdannerne er nøglen til at organisere hele arbejdspladsen.
Men hvordan ved organisatoren, hvem der er meningsdanner?
Organisatoren kan kan prøve at finde meningsdannerne ved at spørge kollegerne. Spørg for eksempel: Hvilken kollega synes du helt sikkert, jeg skal tale med om det her?, Hvem stoler du på?, Hvem respekterer du? Hvem kan få de andre med? De samme navne vil som regel komme op igen og igen.
Organisatoren kan også observerer, når folk er sammen. Hvem er det der svarer på kollegers spørgsmål? Hvem får lov til at tale uden at de andre afbryder? Hvem forstår, hvad chefen laver?
En simpel tekst er at bede kollegaen om at tage en eller flere med til næste møde. Meningsdanneren er grundlæggende en der har følgere. Det betyder, at der er andre, der vil udføre en handling – underskriv underskriftsindsamlingen, tag klistermærket på, deltage i mødet – når denne person beder dem om det. Kan n kollega ikke få andre med, så er de ikke meningsdannere.
Hvad hvis du ikke selv er meningsdanner?
Det er du sandsynligvis ikke – i det mindste ikke for alle. Måske vil din ven Anna følge dig, men du fornemmer, at Benjamin ikke stoler på dig. Du har bemærket, at han altid venter på at se, hvad Carsten vil gøre. Det gør dig ikke til en fiasko. Tværtimod, du tænker som en organisator. Du har set en anden meningsdanner, Carsten. Så er han den næste, du skal have en En-til-En samtale med.
