TIP : LAV ET KORT TIL AT GUIDE DIG

Dette tip er en del af et kursus i Organiserings Metoderne

TIP : LAV ET KORT TIL AT GUIDE DIG

At tegne et kort vil hjælpe dig med at skabe overblik over arbejdsgrupper, sociale grupper og deres meningsdannere.

Dette visuelle værktøj vil hjælpe dig og dine kernegruppe med at samle jeres viden for at se, hvem der er hvor, hvem lytter til hvem, hvem hænger ud med hvem, og hvem der står over for de samme problemer. Allervigtigst så giver et kort overblik over magtforholdene.

At lave kortet bør være en gruppeindsats, og det er nyttigt på et hvilket som helst tidspunkt af organiseringen – uanset om I er en sammentømret klub midt i en kampage, eller en helt ny gruppe, der overvejer, hvordan I kommer i gang. 

Viden er magt! Arbejdsplads Kortlægning er en proces til at lære mere om jeres arbejdsplads og opdage hvad I ikke ved. Det hjælper jer med at forstå geografien, de sociale netværk og selve arbejdsprocessen. Denne viden vil være uvurderlig, da den vil danne grundlag for enhver kampagne for bedre forhold.

Kortlægningen er flere forskellige ting:

  1. Indsamling af kontaktoplysninger.

Indsaml kontaktoplysninger på så mange arbejdskammerater som muligt. Der kan være et diagram med en lang liste over kollegers e-mailadresser og telefonnumre. Tilføj derefter andre relevante oplysninger såsom; fagforeningsmedlemskab, jobfunktion, modersmål, indstilling til fagforeningen og om kollegaen deltog i jeres seneste aktivitet. 

  1. Kortlægning af arbejdspladsen.

Undersøg den fysiske indretning af arbejdspladsen. Tegn det ud på et stort stykke papir, start med dit eget kontor eller område af bygningen. Marker indgange, brandudgange og vinduer. Medtag detaljer såsom skriveborde, kaffemaskinen, depoter, maskiner, transportbånd. Overvej hvor alle eller mange kommer hver dag- der kan I uddele og indsamle informationer.

  1. Økonomisk kortlægning.

Lær om selve produktionsprocessen, de ting, der skal gøres, for at et produkt kan laves eller en service kan leveres. Sagt på en anden måde, arbejdet er allerede organiseret, af og for cheferne! I skal forstå præcis hvordan. I vil hurtigt opdage, at produktionsprocessen rækker langt ud over jeres egen arbejdsplads. Hvis du for eksempel er rengøringsassistent, så tag et kig på følgesedlen på de rengøringsprodukter, som din chef bestiller. Hvor kommer de fra, har leverandøren en overenskomst? 

  1. Social kortlægning.

Dette er en af de vigtigste dele af kortlægning; lær om de mennesker, du arbejder med. Hvem er venner med hvem, hvem er chefens pårørende, hvem er sympatisk over for en fagforening, hvem kører med hvem? Er der sociale grupper? Hvad er de fælles sprog, og hvem taler dem?

  1. Identificerer meningsdannere.

Find ud af, hvem der er respekteret og indflydelsesrig. Hvem er den person, som alle går til, når de har et problem? Er der nogen, der har sagt fra over for chefen? Er der nogle arbejdere, der er meget populære og kommer godt ud af det med mange kolleger?

Kortlægningen kan se sådan her ud i praksis: