Denne tekst er en del af et kursus i Organisations metoderne:
DE FEM TING DER ALTID SKAL MED I JERES PLAN
- Hvad er det helt præcist, I vil have?
Læg mærke til, at lærerne fra det tidligere eksempel havde klare krav til, hvordan kommunen kunne løse problemet med skimmelsvamp.
2: Hvad siger reglerne?
I ved, at det ikke styrker organiseringen bare at anlægge en faglig sag eller anmelde brud på reglerne til arbejdstilsynet, men måske kan I bruge reglerne og systemet som en del af jeres kampagne. Som en form for trumfkort.
- Hvem har magten til at løse problemet?
Det er ikke nok at sige “ledelsen”. Find ud af, hvilken person i ledelsen, der kan sige ja
til jeres løsning. Lærerne fandt frem til at magten til at gøre noget ved problemet var på kommunalt niveau, og tilpassede strategien til det.
- Hvilken taktik kan virke?
I skal finde en taktik der vil opbygge presset på beslutningstageren, som I har identificeret.
Overvej hvor meget pres, det vil tage at vinde, og hvordan I kan levere det pres.
I skal også finde en taktik der involverer så mange kollegaer som muligt.
Og som I har lært skal I helst bruge en eskalerende taktik.
- Hvilke konsekvenser kan det få?
I skal ikke være bange, men I skal overveje konsekvenserne af jeres handlinger.
Hvad vil arbejdsgiveren gøre?
Bryder I fredspligten, bryder I loven, hvilke konsekvenser kan det få?
Er der en vej uden om det?
HVORFOR ESKALERER?
– I har retten på jeres side. Ved at starte i det små viser I, at I er fornuftige og troværdige. I prøvede at spørge høfligt først.
– Det opbygger jeres gruppe. Hvis I starter med lavintensive aktioner, vil de kollegaer der aldrig har sagt noget til chefen før, være mere tilbøjelige til at deltage. Efterhånden som jeres handlinger bliver mere intense, har I sørget for, at kollegerne kan følge med jer.
– Styrke i antal. Hvis I springer lige ind i højintensive handlinger og kun få personer tør deltage, er det nemt for din arbejdsgiver at udskille jer fra hele gruppen. Med et par fyringer, kan ledelsen lære alle den lektie, at hvis de stikker hovedet frem, får de hugget det af. Hvis I derimod starter i det små, kan I sandsynligvis opnå større deltagelse.
– Hver handling har en større effekt end handlingen før. Efterhånden som jeres handlinger bliver mere og mere intense, begynder lederne at forstå, at I mener det alvorligt. I sørger også for, at chefen bliver ved med at gætte. Når chefen ikke ved, hvad der skal ske næste gang – så laver han fejl. Og hver gang chefen begår en fejl, skifter magtbalancen i jeres retning.
– Spil ikke jeres esser for tidligt. Hvis I gør jeres værste først, så er der ikke andre steder kampagnen kan udvikle sig hen end ned i intensitet. Det er mere effektivt, når chefen kan se, at der kunne komme meget mere – og der stadig er tid til at spare sig selv hovedpinen ved at give efter.
