En af de første holdningsjusteringer en organisator har brug for er at indse, at kollegerne ikke er ligeglade – at dine kollegaer ikke er opfyldt af “apati”. Selvom det er almindeligt at tro det.
Det kan føles som om dine kolleger er ligeglade. Men grav lidt dybere, og du vil se, at det aldrig er rigtigt. Alle bekymrer sig om noget på arbejdet. Stort set alle bekymrer sig om deres løn, for eksempel. Alle vil gerne respekteres. Ingen er ligeglade med, om deres arbejdstid ødelægger familielivet. Det er umuligt ikke at bekymre sig.
Det er ikke apati – men hvad er det?
Det er mere sandsynligt, at folk er bange eller føler sig for magtesløse til, at de vil prøve at gøre noget. De siger måske, at alt er fint, fordi de ikke tror på, at det kan ændre sig, eller de kan ikke forestille sig, det kan være anderledes, eller de tror, at de problemer, som de bekymrer sig om, ikke er et “fagforeningsspørgsmål”.
Dette diagram viser fem almindelige stopklodser, og hvordan du kan hjælpe dine kolleger med at overvinde dem:
Chefen er afhængig af… | Organisatoren gør: | Kollegerne får… |
… frygt for konflikt og
repressalier. |
… bruger vreden over
uretfærdighederne på arbejdspladsen. |
…modet og
beslutsomheden til at handle. |
…håbløshed.
Følelsen af at tingene ikke kan ændre og vi er magtesløse. |
…hjælper med at udvikle en vinder-plan, og
deler eksempler på sejre andre steder. |
…håbet på at
ændring er mulige og det er værd at kæmpe for. |
… opdeling, der splitter
arbejderne. |
… identificerer fælles
holdninger og opbygger relationer på tværs. |
…sammenholdet til at handle sammen. |
…forvirring, ved at giver
beskeder, der vil alarmere eller distrahere os. |
…fortolker og
deler information, der viser det større billede. |
… klarhed at se
gennem chefens planer. |
… apati. Eftersom at
problemerne ikke kan løses, så hvorfor prøve? |
…mobiliserer
kolleger til at gøre noget sammen |
…oplevelsen af at handling skaber resultater og løser
problemer. |