Teksten er en del af et kursus i organiserings metoderne.
TIP: En-til-en samtalen
En-til-en samtalen er det vigtigste værktøj for en organisator. For nogle kommer det helt naturligt, for andre er det en stor udfordring at lære. Men der er ingen vej uden om. Hvis du vil organisere mennesker, bliver du nød til at tale og ikke mindst lytte til dem.
Her er nogle retningslinjer for en frugtbar samtale (eller en række samtaler) med en kollega. Ingen bør selvfølgelig følge et manuskript mekanisk. Men tænk på denne oversigt som et værktøj. Trinene kan hjælpe dig med at bevæge dig mod et mål, så din kollega ikke føler, at hendes tid er spildt med brok og ligegyldig snak. Udført rigtigt, vil en en-til- samtale føre til handling.
Din opgave er mest at stille spørgsmål. Du vil hjælpe din kollega til selv at indse: At kollegaen faktisk bekymrer sig om et problem på arbejdet. Du skal først og fremmest lytte – tommelfinger reglen er at du kun skal tale 20% af tiden.
- Etabler samtalen
Begynd med meget kort at introducere dig selv og hvorfor du ringer. Bed derefter om et antal minutter af din kollegas tid. Du må gerne undervurdere hvor lang tid det vil tage. Det vigtigste er at kollegaen siger ja til at I taler sammen om jeres arbejdsplads.
- OPDAG PROBLEMERNE
Stil spørgsmål – og lyt til svaret – for at lære, hvad din kollega interesserer sig for. Gør dine spørgsmål åbne, især når du lærer nogen at kende. Vær oprigtigt interesseret i at lære den person du taler med at kende.
- Hvordan fik du det dette job?
- Hvordan var det at starte på arbejdet?
- Hvilken jobfunktion har du til dagligt?
- Går det godt på arbejdet?
- Hvilke tre ting på arbejdet vil du ændre først, hvis du havde en tryllestav?
Når du begynder at organisere omkring et bestemt problem, så kan dine spørgsmål bliver mere direkte. Men selvom du har et konkret problem, som du gerne vil spørge ind til, for eksempel om den nye forfærdelige tidsplan, så lad være med at springe direkte ind i det: “Vil du være med til en protest mod den nye tidsplan?” Spørg i stedet:
- Fungerer den nye tidsplan for dig?
Pointen er, at din kollega skal huske, hvordan hun selv har det med dette problem, før du beder hende om at handle på problemet. Det kan jo også godt være, at kollegaen siger, at hun slet ikke synes, der er et problem med den nye tidsplan, og så må du langsomt undersøge hvorfor? Er det fordi kollegaen ikke skal hente børn i daginstitutionerne, eller er det fordi kollegaen ikke vil være et brokkehoved? Hvad end hun svarer, så anerkend hendes svar og spørg ind til årsagen.
- Jeg hader den tidsplan.
- Okay, hvad er det der ikke fungerer for dig?
- Jeg er godt tilfreds med den.
- Okay, hvad er det gode ved den?
Selv hvis du har diskuteret dette problem før, og du ved, om hun hader tidsplanen eller ej, så bør du spørge igen for at huske hende på, hvad hun selv syntes om det. Spørg for eksempel hvordan tidsplanen påvirker hende nu, eller du kan dele en andens historie og få hendes reaktion på det.
- AGITÉR
Reagér på, hvad hun fortæller dig, og kom med opfølgende spørgsmål. Ved at reagere kan organisatoren hjælpe en anden person med at føle, at hun godt må være vred:
- Hvordan får du så hentet ungerne?
- Kan du klare det her i længden?
- Hvordan påvirker det din familie derhjemme?
- Er det okay med dig?
- PLACÉR ANSVARET
Få gang i diskussionen om, hvem der har ansvaret. Ofte føler vi, at vores problemer bare er “den måde tingene nu engang er”. Når vi erkender, at tingene ikke behøver at være på en bestemt måde, så kan vi også finde på løsninger. Hvis chefen har lavet problemet, så kan chefen også løse problemet. For at hjælpe folk til at komme til denne erkendelse, så kan du spørge:
- Hvorfor tror du, vi har dette problem?
- Er det dårlig planlægning?
- Kan problemet løses?
- Hvem har ansvaret for at løse problemet?
- Er det den lokale leder eller en højere oppe?
- Tror du, de vil løse problemet?
Det kan godt tage mange samtaler at komme til den erkendelse, at tingene kan være anderledes for nogle kollegaer. Hvis vi igen tager tidsplanen som et eksempel, så vil nogle kollegaer måske sige at. “Alle kan jo ikke arbejde fra 8-16, hvis arbejdspladsens åbningstider nu engang er fra 6 til 18.”
Her er det vigtigt at du ikke latterliggøre eller udskammer kollegaens svar, men i stedet kommer med konstruktive modsvar, som du selvfølgelig har forberedt på forhånd. For eksempel: “tillidsrepræsentanten har lavet en alternativ tidsplan, der sikrer at….”.
Den Organiserende samtale
Hvis det lykkedes for dig at komme til punkt tre, så er du nået langt. Du har fundet et problem, som din kollega er vred over, og er sammen kommet til den konklusion, at det ikke er en naturtilstand at tingene er på denne måde. Det er noget som chefen har besluttet, og han kunne godt tage en anden beslutning, hvis han ville.
Næste skridt er den Organiserende samtale, hvor du organiserer kollegaen til at deltage i en kampagne, der skal presse jeres chef til at tage en anden beslutning.
Det er ikke nogen nem opgave at overkomme alle de barrierer der stopper dine kollegaer fra at handle, men det er ikke en umulig opgave.
TIP: HVORDAN ER MAN EN GOD LYTTER
- Undgå distraktioner. Hvis du ser den anden person i øjnene, eller hvis det er over telefonen, så hav samtalen et sted, hvor du ikke bliver forstyrret.
- Sænk farten. Vores hjerner behandler tanker fire gange hurtigere end talte ord. Du kommer nemt til at springe videre i en samtale ved hjælp af dine forudsætninger. Modstå denne trang. Fokuser på det, der faktisk bliver sagt.
- Afbryd ikke. Tag dig tid til at høre den fulde historie.
- Behold et åbent sind. Antag ikke, at du allerede ved, hvad nogen bekymrer sig om. Folk vil overraske dig.
- Fisk ikke. Undgå ledende spørgsmål som “Er det et problem at…”
- Opøv empati. Nogle gange har folk brug for at slippe dampen ud. Hvis de vil kritisere fagforeningen, så lad dem gøre det. Din umiddelbare opgave er at høre, hvad de har at sige, ikke at dømme dem.
- Vis, at du hører, hvad de siger. Stil opfølgende spørgsmål, så du er sikker på, du forstår dem, og gentag tilbage til dem, hvad du forstår.
- Find fælles fodslag. I behøver ikke være enig i hvert punkt, men se efter områder, hvor I er enige, og anerkend, hvor I er uenige.
- Prøv ikke at overbevise dem. En organisator er ikke en sælger. Du er virkelig interesseret i at lære den anden persons synspunkt at kende og skabe noget nyt sammen.
- Vær oprigtigt interesseret i at lære dem og deres arbejde at kende!
Læs mere om det i Tippet: Den organiserende samtale.
