Påskestrejkerne i 1985 

Overenskomstforhandlingerne i 1985 førte til konflikt, da fagbevægelsens forhandlere ikke kunne acceptere forligsmandens mæglingsskitse. Efter en uges konflikt greb regeringen ind med et lovforslag der på ingen måde levede op til de strejkendes forventninger til højere løn og kortere arbejdstid.  Det førte til at strejkerne voksende, nu som overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. De udviklede sig samtidig til de største demonstrationer siden 2. verdenskrig, med kravet om regeringens afgang. Efter påske ebbede protesterne ud, og strejkerne endte uden resultat – i første omgang, vel at mærke. For ved de efterfølgende lokale lønforhandlinger blev der givet de største lønforhøjelser i mange år, og ved overenskomstforhandlingerne i 1987 blev det aftalt at indføre 37 timers arbejdsuge. Læs mere om ”Påskestrejkerne” i 1985 her:

https://leksikon.org/art.php?n=2112