Maria Greve Svendsen – Kredsnæstformand i DSR Kreds Midtjylland holder oplæg på Faglig Landskonference den 10. juni i Vejle. Vi har interviewet hende om sygeplejekonflikten i 2021 og de kommende OK24 forhandlinger.
Sygeplejerskerne stod meget alene under konflikten i 2021, hvad skete der?
Sygeplejerskerne havde brug for at markere deres bekymring over et usammenhængende sundhedsvæsen, hvor der mangler personale. Desuden var der tale om et oprør mod den grundlæggende uretfærdighed i relationen mellem løn og køn.
Tjenestemandsreformen fra 1969, har dannet fundamentet for grundlønsindplaceringen af ca. 40 forskellige uddannelser i relation til hinanden. De typiske mandefag blev placeret højere end de typiske kvindefag, fordi man opfattede manden som forsørger af familien, og kvindernes arbejde som en biindtægt til husholdningen. Det var normalt i vores kultur dengang, men ikke i vores nutidige samfundsopfattelse af lighed. Alligevel har denne grundlønsstruktur skabt relationerne mellem grundlønningerne i de forskellige fag, helt frem til i dag, selvom alle er enige om at placeringen af grundlønnen bør baseres på uddannelses og ikke på køn.
Hvad med det her med grundløn kontra ulempetillæg?
Grundlønnen er den løn du får for at udføre dit arbejde på almindelig vis f.eks. på et ambulatorie. Ulempetillæg, som også kaldes genetillæg, får du for ulemper og gener. Sygeplejerskerne skal arbejde på alle tider af døgnet samt jul, påske og pinse, hvor alle andre typisk holder fri, derfor ser jeg det som fair, at man har noget der hedder ulempetillæg. Håndværkerne tager f.eks. også ekstra, når de rykker ud uden for normal arbejdstid. Det er meget udbredt i sygeplejen, at man bidrager med at tage ekstra vagter for at få hverdagen på arbejdspladserne til at hænge sammen. Disse ekstra indsatser bliver dog ofte brugt til at give et skævt billede af, hvad en sygeplejerske tjener.
Hvad kan vi gøre for at I ikke står alene i 2024?
For det første tror vi på, at styrken ligger i fællesskabet. Ligesom vi er fælles om drømmen sammen med andre fag, som tidligere var typiske kvindefag, om at ophæve konsekvenserne af tjenestemandsreformen i 1969. I EU er der noget der hedder Bologna processen, som klassificerer uddannelserne, hvilket kan hjælpe os til at komme ud over kønsdebatten, og tale mere om lighed og uddannelsesniveauer.
For det andet tror vi på, at der er en fælles drøm om et sammenhængende velfærdssamfund. Der er mange steder, hvor vores velfærdssamfund slår sprækker, det er ikke kun noget vi kan se, andre faggrupper f.eks. socialrådgivere og pædagoger ser det også. Borgerne oplever konsekvenserne af det i form af manglende personale i børnehaver, fødeafdelinger, skoler og så videre. For at kunne skabe et sammenhængende velfærdssamfund skal vi kunne rekruttere medarbejdere, derfor er der et behov for at anerkende, at det starter med lønnen.
Tilmeld dig til den Faglige Landskonference den 10. juni i Vejle og deltag i debatten.
