LOKALE FAGLIGE NETVÆRK

Fagligt aktive medlemmer af Enhedslisten fra Aarhus-området har taget initiativ til at reetablere et fagligt netværk for Aarhus og omegn. Formålet med netværket er at støtte hinanden på tværs af forbund og fag, og sikre at de i Aarhus er med i de landsdækkende faglige kampe. Netværket er i første omgang lavet af Enhedslistens medlemmer, men det er meningen at andre gode kammerater også kan blive tilknyttet netværket.

Initiativet er kun lige begyndt. De faglige aktivister i initiativgruppen er startet med en møjsommelig kortlægning af medlemmerne af Enhedslisten, der er fagligt aktive. Næste skridt bliver at tage en snak med de fagligt aktive om, hvad det faglige netværk skal tage fat på. 

Hvis du vil være med i det faglige netværk for Aarhus og omegn, så skriv en mail til Bent Skibsted Pedersen [email protected]

 

Der er også optræk til at skabe lokale faglige netværk flere steder i landet, centreret omkring de lidt større byer, som Esbjerg og Aalborg. Hvis du kunne tænke dig at være med til at starte et fagligt netværk i det område, så skriv en mail til Faglig Organisator Jakob Mathiassen [email protected]