Der er råd

OK14
– Der er råd til både ordentlig løn
og ordentlige arbejdsvilkår

Udarbejdet for Enhedslisten af
Anders Hadberg og Frank Aaen 27. februar 2014

HENT DOKUMENTET SOM PDF

Indledning

Foråret 2014 byder på overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked.
Den offentlige debat er præget af en borgerlig myte: Forestillingen om, danske virksomheder er udsat for enormt pres og at der ikke er penge til ordentlige løn og arbejdsvilkår. Dette notat går i rette med den borgerlige myte for at slå en central pointe fast: Der er penge nok.

Notatet er delt op i fem afsnit:

  1. Direktørlønninger
  2. Konkurrenceevnen
  3. Overskud i virksomhederne
  4. Udbytter i stedet for arbejdspladser
  5. Indkomst- og formuefordeling i Danmark

Vi håber, at notatet kan bidrage til at nuancere debatten om hvorvidt der er råd til en ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet i Danmark.

Det er vores vurdering, at der er stærkt behov herfor.

1. Direktørlønninger

Ledernes løn stiger – almindelig lønmodtageres falder

Krisen har gjort skellet mellem ledernes og de almindelige ansattes løn større. Ser man på de private lederes lønudvikling hen over kriseårene 2009 til 2012, så er den steget med 13,2 pct., mens almindelige lønmodtagere (uden ledelsesansvar) har haft en lønfremgang på 6,8 pct.

Tager man imidlertid højde for at priser samtidig er steget – og dermed har udhulet lønnen, ja så er billedet et andet. Den reale aflønning af lederne er steget med 5 pct., mens den reale lønudvikling for almindelige lønmodtagere er faldet med 0,7 pct. Ikke blot har almindelige lønmodtagere i den private sektor oplevet et reallønsfald, men samtidig er ledernes løn fortsat med at vokse. Lønforskellen mellem den private sektors almindelige lønmodtagere og ledere er altså steget markant. Se figur 1 og 2.

Den gennemsnitlige løn på det private arbejdsmarked var ifølge Danmarks Statistik 293,28 kr. i 2012, inklusive alle løndele.

Topdirektørerne er blevet dobbelt så dyre under krisen

Selvom lederne over en bred kam har fået mere i lønningsposen, så står det ikke mål med de danske topchefers lønudvikling.

Topchefernes løn er stukket helt af fra lønningerne hos almindelige lønmodtagere. Ifølge PwC og Ugebrevet A4 er den gennemsnitlige topdirektørs løn gået fra at svare til 15 gennemsnitlige LO-lønninger til nu at svare til 30 – på blot 6 år.

På trods af den økonomiske krise, der er blevet brugt til at retfærdiggøre faldende realløn og mindre velfærd, steg topdirektørernes løn med 16 pct. fra 2011 til 2012.

Næsten uden undtagelse har kraftigt stigende lønninger til direktørerne været tendensen i tre årtier.

Fra 1983, hvor en topdirektør i gennemsnit fik 850.000 kr., svarende til 1,8 mio. kr. i 2012-priser, og til 2012, hvor den gennemsnitlige C20-direktør henter 11 millioner kr. om året. Denne udvikling har været med til at skabe et stadigt større skel mellem folk på gulvet og direktørerne i hjørnekontorerne.

Alligevel hører man altid den samme sang fra topcheferne om, at lønningerne skal ned, hvis hjulene skal komme i gang. Det er bare ikke deres egen løn, de tænker på.

Læs mere på Enhedslistens temaside: http://www.dyrebosser.dk.

2. Konkurrenceevnen

Intet dansk konkurrenceevne-problem

Konkurrenceevnen er et komplekst begreb og der er ikke én entydig definition af konkurrenceevne. De borgerlige og regeringen bruger oftest lønkonkurrenceevnen alene som udtryk for konkurrenceevnen[1]. Det er imidlertid ikke nogen god målestok. Flere forskere og De Økonomiske Råd peger på, at konkurrenceevnen afhænger af en række andre faktorer: Produktivitet, teknologi, priskonkurrencen på de enkelte produkter.

Et af de sikreste mål for, at det går godt for dansk erhvervsliv er det historisk høje og langvarige overskud på betalingsbalancens løbende poster, som udtrykker Danmarks stilling overfor udlandet. Siden 1990 har der været uafbrudt overskud undtagen i 1998. Efter 1998 er overskuddet blot blevet større og større. I 2012 var overskuddet på betalingsbalancen således ca. 110 mia. 2013-kr. svarende til godt 5 pct. af BNP, mens den i 2013 foreløbigt er opgjort til 134 mia. kr. Se figur 3. Samtidig er det værd at bemærke, at det ikke er stigende indtægter på olie og naturgas, der har trukket overskuddet.

Analyser af De Økonomiske Råd viser ligeledes, at når man ser på dansk eksports markedsandele er der ingen grund til at konkludere, at der er et konkurrenceevne-problem[2]. Tidligere har analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Nationalbanken nået samme konklusion. Alligevel holder regeringen fast i lønkonkurrenceevnen, som målestok for om det går godt med dansk erhvervsliv.

3. Overskud i virksomhederne

Historisk opsparingsoverskud i virksomhederne

Der er penge nok i de danske virksomheder. De sidste tre år har der været et rekordstort opsparingsoverskud i virksomhederne. I de ikke-finansielle selskaber, dvs. erhvervsvirksomhederne, er der i årligt i perioden 2010-2012 lagt ca. 100 mia. kr. (årets priser) til kistebunden. Og i de første 3 kvartaler af 2013 var opsparingsoverskuddet mere end 70 mia. kr. Der er med andre ord masser af penge i virksomhederne til at skabe job og til en ordentlig løn. Se figuren nedenfor.

Virksomhedernes overskud er på før-krise niveau

Erhvervsvirksomhedernes overskud er ligeledes på niveau med overskuddene før krisen. Som man kan se har overskuddet fra 2011 til 2013 udvist en stigende tendens. Målt i årets priser var overskuddet i de ikke-finansielle selskaber i 3. kvartal 2013 det højeste i de kvartalsvise nationalregnskabstal. Målt i 2000-priser, er overskuddet i 3. kvartal 2013 det højeste siden 4. kvartal 2007 – altså før krisen. Se figuren nedenfor.

Industrivirksomhederne scorer store overskud

Industrien i Danmark scorer igen store overskud efter krisen. Det kan man se på overskudsgraden, som måler profit ift. den samlede investerede kapital, og på forrentningen af egenkapitalen. Fagbladet har lavet en undersøgelse, der viser, at overskudsgraden er den bedste i 10 år. Det samme er forrentningen af egenkapitalen.

Rekordoverskud i danske virksomheder

Der er også store overskud i resten af erhvervslivet. Det viser en anden analyse fra Fagbladet 3F. Problemet er bare, at virksomhederne ikke bruger pengene på at ansætte folk – i stedet fyrer det medarbejdere til skade for beskæftigelsen.[4]

Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau

Den private sektor har et ekstremt opsparingsoverskud – dvs. de lægger ekstremt mange penge til side hvert år. Ifølge Danmarks Statistik og AE-rådet er der tale om mere end 150 mia. kr., som ikke bruges på reinvesteringer i fysisk realkapital. Pointen er: Der er masser af penge i virksomhederne.[5]

4. Udbytter i stedet for arbejdspladser

En stor del af det overskud, som virksomhederne tjener hjem bliver ikke brugt til investeringer i Danmark, som kunne give arbejdspladser. I stedet spares pengene op eller bruges til at investere i udlandet.

Samtidig går en væsentlig del af overskuddet til udbytte til aktionærerne. Det er således en uproduktiv måde at bruge overskuddet på.

I Berlingske opgjordes udbyttebetalingerne fra de største danske selskaber i 2011 og 2012. Opgørelsen viser, at de store selskaber havde eller stod til at udbetale store aktieudbytter. Sammenlagt med aktietilbagekøb[6] var der tale om udbytter for 33 mia. kr. i 2011 og for 41 mia. kr. i 2012. Forklaring fra en ekspert lød: »Virksomhederne har rekordstore overskud, en historisk lav gæld og kæmpestore formuer sparet sammen.« [7]

Store udbyttebetalinger siden krisen

Ikke blot de store virksomheder betalte udbytter. Dette er et generelt træk ved de VP-registrerede aktier.

I figuren nedenfor kan man se, at aktieudbytterne fra de VP-registrerede aktiertog et dyk fra 2008 til 2010. Men herefter er udbytter steget kraftigt målt i årets priser. Aktieudbytterne udbetales primært fra ikke-finansielle selskaber, som i 2013 har udbetalt godt 25 mia. kr. i aktieudbytter.

Fremstillingsindustriens aktieudbytter udgør en væsentlig del af de ikke-finansielle selskabers udbytter. Siden 2008 er aktieudbytterne fra fremstillingsvirksomhed steget til næsten det dobbelte i 2013 målt i årets priser, således at de i 2013 lå på godt 10 mia. kr. I 2011 udbetalte fremstillingsindustrien udbytter for næsten 20 mia. kr. i årets priser.

Aktionærerne forgyldes i 2014

Der har siden 2010 været en stigning i udlodning af udbytter fra aktieselskaberne. I takt med at overskuddet i virksomhederne er vokset, der er færre medarbejdere og virksomhederne ikke investerer i samme grad, men sparer op i stedet, ser flere direktioner det som sin pligt at udbetale store udbytter. I 2013 skrev Nationalbanken, at danske udbytter er på det højeste niveau siden 2006. Og 2014 forventes at blive et rekordår for udbytter fra de største selskaber.[8]

5. Indkomst- og formuefordelingen i Danmark

Indkomst: De rige bliver rigere

Indkomstfordelingen er stadig meget skæv og er blevet mere skæv hen over opturen og krisen. De rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere. I figuren nedenfor er vist den gennemsnitlige disponible indkomst i tiendedele (deciler) af befolkningen. 1. decil er den fattigste tiendedel af befolkningen og 10. decil er de rigeste 10 procent af befolkningen. Disponibel indkomst er indkomsten til rådighed (dvs. efter skatten er betalt).

Som man kan se, var den gennemsnitlige disponible indkomst for den rigeste tiendeldel 541.000 kr. om året. Til sammenligning er den disponible indkomst for en person i 6. decil blot 222.000 kr. Den rigeste tiendedel sidder med andre ord på 21 pct. af den samlede disponible indkomst.

Formuen: Enorm koncentration hos de rigeste[10]

Det er også personer med de højeste indkomster, der har den største formue. I grafen nedenfor er gengivet hvordan formuerne er fordelt på indkomstdeciler, dvs. et kryds mellem indkomstgrupperne og deres formue.

For eksempel havde personer i 10. indkomstdecil en gennemsnitlig nettoformue på 1,366 mio. kr. Heroverfor havde en gennemsnitlig person i 5. indkomstdecil en nettoformue på 242.000 kr. – eller hvad der svarer til 1/5 af den højeste indkomstdecils formue.

Det svarer til, at den tiendedel (10. decil) med den højeste indkomst i 2009 ejede over 35 pct. af formuerne i Danmark. Den rigeste tiendedel ejede dermed næsten lige så meget som de fattigste 70 pct. af den danske befolkning (38,3 pct.).

Uligheden i formuerne er imidlertid langt mere skæv mod toppen, når formuen opgøres på formuedeciler – dvs. befolkningen opdelt efter størrelsen på formuen og ikke efter hvor stor indkomsten er.

Nettoformuen var i gennemsnit 2,8 mio. kr. for en person blandt de 10 pct. mest formuende. Omvendt havde personer i den mindst formuende tiendedel en gennemsnitlig nettogæld på 600.000 kr.

En person i 5. decil – dvs. nogenlunde midt i formuefordelingen, havde til sammenligning en nettoformue på blot 47.600 kr. Det svarer til 2 pct. af formuen hos en person i 10. formuedecil.

Figuren nedenfor viser den gennemsnitlige formue hos en person i formuedecilerne. Samtidig viser figuren andelen af den samlede formue, som hver af formuedecilerne ejer. Fx ejer 10. formuedecil hele 70 pct. af den samlede formue i Danmark. En enorm rigdom koncentreret hos de allerrigeste.

Noter

  1. Se fx Økonomi og Indenrigsministeriet (2013): »Økonomisk Analyse nr. 7: Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen?« og »Økonomisk Analyse nr. 15: Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret«. www.oim.dk Se DØR (2013): »Dansk økonomi – forår 2013«, Kap. 1, afsnit I.6.
  2. http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%... Fagbladet (2.7.2013): »Industrien scorer rekordoverskud til ejere«.
  3. http://forsiden.3f.dk/article/20130702/NYHEDER/130709986/2218/LONARB09 Kilde: Fagbladet 3F (17.09.2013): »Rekordoverskud i danske virksomheder«.
  4. http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/20704b8a415c4e1eadf94d91977e3c63-20130... Kilde: AE (04.04.2013): »Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau«.
  5. http://www.ae.dk/analyser/opsparingsoverskud-i-den-private-sektor-paa-ek... Aktietilbagekøb er en mere indirekte form for udbytte, hvor aktien bliver mere værd, fordi selskabet opkøber aktier og lader dem udgå. Derved bliver der færre aktier, men virksomhedens værdi antages uændret – i nogle tilfælde antages den at stige – hvorved aktiekursen på de tilbageværende aktier stiger. Stiger kursen mere end hvad der er købt aktier tilbage for, da er gevinsten for aktionærerne ved tilbagekøb større end hvis selskabet blot havde udbetalt udbytter. Kilde: Berlingske. 15.02.2013. Sektion: Business. Side: 6-7. »Rekordudbytte fra de store virksomheder«. Kilder: Jyllands-Posten, 11. december 2013. Sektion: Erhverv. Side 4. »Aktionærer forgyldes i 2014«.
  6. Jyllands-Posten, 8. april 2013. Sektion: Børs. Side 9. »Udbytter i voldsom vækst«.
  7. Nationalbanken (7. juni 2013): »Danske udbytter er på det højeste niveau siden 2006«.
  8. Online: http://www.nationalbanken.dk/DNDK/statistik.nsf/side/VPS20130607Nyt For en beskrivelse af forudsætningerne bag beregningen henvises til AE (2013) »Fordeling og levevilkår 2013«, s. 10.
  9. http://www.ae.dk/files/dokumenter/publikation/ae_fl-13.pdf For en forklaring af beregningen af formuen, se AE (2009) »Formuer koncentreret blandt de rigeste«.
  10. Online: http://www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_formuer-koncentreret-blandt... Se AE (2009) »Formuer koncentreret blandt de rigeste«.
  11. Online: http://www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_formuer-koncentreret-blandt...