Hvis din arbejdsplads, klub, fagforening eller branche skal i kamp, så overvej grundigt om i skulle prøve at starte med mindre aggressive aktiviteter, der ikke kræver en masse engagement fra kollegers side, end at sætte jer på røven (strejke).
Hvis I langsomt optrappe intensiteten af kampen, så kan I holde nøje øje med, at der hele tiden er flere kollegerne, der deltager i aktiviteterne. Og I kan gradvist opbygge kommunikationen og solidariteten. Måske har I også haft det sjovt under vejs.
Hvis I ikke når jeres mål gennem den første handling, så prøver I noget, der er lidt sværere, noget der presser chefen lidt mere. Og så videre og så videre.
AKTIONS-TERMOMETER
En måde at visualisere eskalerende taktik på er at arrangere dem på et termometer, hvor hver aktion er “varmere” end den sidste. Her er de trin, som en gruppe lærere tog for at løse et problem med skimmelsvamp på deres skole, begyndende fra bunden af termometeret:
- Forlod i fælles flok et møde med ledelsen
- Gik til medierne
- Lavede en happening, hvor de bar åndedræts værn i klasserne
- Indkaldte til offentligt møde
- Brugte oplysningerne til at formulere specifikt krav, med deadlines
- Indsendte en anmodning om oplysninger til kommunen
- Fortalte forældrene om problemet
- Udgivav et nyhedsbrev
- Dannede et arbejdsmiljøudvalg
- Udviklede et kommunikationsnetværk, hvor de kunne nå ud til alle på meget kort tid.
- Indsamlede underskrifter på en klagesag
- Definerede deres problemstilling: luftkvalitet
- Gennemførte en sundhedsundersøgelse
- Mødtes som en lille gruppe
Da lærerne udvandrede fra mødet med forstanderen, viste det, hvor langt de var kommet. Deres eskalerende kampagne havde opbygget deres følelse af deres sag var retfærdig, og de var ikke bange.
Hvorfor eskalerer gradvist?
– I har retten på jeres side. Ved at starte i det små viser I, at I er fornuftige og troværdige. I prøvede at spørge høfligt først.
– Det opbygger jeres gruppe. Hvis I starter med lavintensive aktioner, vil de kollegaer der aldrig har sagt noget til chefen før, være mere tilbøjelige til at deltage. Efterhånden som jeres handlinger bliver mere intense, har I sørget for, at kollegerne kan følge med jer.
– Styrke i antal. Hvis I springer lige ind i højintensive handlinger og kun få personer tør deltage, er det nemt for din arbejdsgiver at udskille jer fra hele gruppen. Med et par fyringer, kan ledelsen lære alle den lektie, at hvis de stikker hovedet frem, får de hugget det af. Hvis I derimod starter i det små, kan I sandsynligvis opnå større deltagelse.
– Hver handling har en større effekt end handlingen før. Efterhånden som jeres handlinger bliver mere og mere intense, begynder lederne at forstå, at I mener det alvorligt. I sørger også for, at chefen bliver ved med at gætte. Når chefen ikke ved, hvad der skal ske næste gang – så laver han fejl. Og hver gang chefen begår en fejl, skifter magtbalancen i jeres retning.
– Spil ikke jeres esser for tidligt. Hvis I gør jeres værste først, så er der ikke andre steder kampagnen kan udvikle sig hen end ned i intensitet. Det er mere effektivt, når chefen kan se, at der kunne komme meget mere – og der stadig er tid til at spare sig selv hovedpinen ved at give efter.
Vil du lære mere om eskalering så læs om hvordan bilarbejderne i USA optrappede deres konflikt her.
