TIP: FIND MENINGSDANNERNE

Husk skydeskivemodellen. De fleste mennesker vil have en tendens til at trække dem, de allerede kender og kan lide, med ind i de inderste ringe, men det er ikke den måde, en organisator arbejder på. Du er sandsynligvis meningsdanner for dine venner på arbejdet, og det er dit job at trække meningsdannere for de andre grupper ind i kernen sammen med dig. 

Hvis et betonarbejdersjak er så stort, at det bliver nødt til at sidde fordelt i to skurvogne, så er det meget almindeligt at de “røde” betonarbejdere sætter sig sammen i den ene skurvogn, mens de “blå”betonarbejdere sætter sig i den anden skurvogn. Alle samtaler i pauserne om arbejdet, fagforeningen og problemerne foregår nu i hver sin lukkede boble, og det er meget svært at samle de to grupper bag fælles krav og handling. I det tilfælde er det dit job som organisator at finde meningsdanneren i den “blå skurvogn, og rekruttere hende til kernen. Hav gode organiseringssamtaler, hvor du lytter mest, lærer hvad hun holder af og hjælper hende med at udvikle den organiserende holdning. Giv dig god tid til det, for tid brugt sammen med meningsdannere vil betale sig tilbage, også selvom du ikke lykkedes at rekruttere hende i første omgang.

Det ændrer sig hele tiden, hvem der er en meningsdanner, og hvem de er meningsdannere for. De fleste mennesker er både ledere og følgere. En person er måske meningsdanner i hendes arbejdsgruppe, men selv følger hun altid en meningsdanner fra en anden gruppe på arbejdspladsen. Som din organisering fortsætter, vil du altid være på udkig efter nye meningsdannere. Gør en ekstra indsats for at lære dem at kende. 

Styrken af ​​enhver kernegruppe vil afhænge af, hvor mange kollegaer på arbejdspladsen, der ser til kernegruppens medlemmer for lederskab. Hvis der er huller i din kernegruppe, vil der være huller i dine kollegers deltagelse. For eksempel, hvis ingen af meningsdannerne fra den “blå” skurvogn er involveret, så kan du nok ikke få mange fra den “blå” skurvogn til at deltage i kampen.

Hvis din organisering skal lykkes, så skal du: Kortlægge din arbejdsplads – identificere meningsdannerne i alle grupper – og så vidt muligt sikre dig, at du har rekrutteret en meningsdanner fra alle grupperne i din kernegruppe eller i din aktivistgruppe.

Læs mere om kortlægning her.