Ø må samle op på skoleprotester

Velfærden i kommunerne er presset, og folkeskolen, såvel som ungdomsskoler, kommunale sprogcentre m.fl. mangler penge. Det oplever vi hver dag på skolerne. Uacceptable fysiske forhold. Et dårligt arbejdsmiljø, konstant tidspres, voldsepisoder, manglende ressourcer.

Vi hilser det derfor velkomment, at skolebestyrelser rundt omkring begynder at protestere mod den elendige økonomi, at de nægter at underskrive budgetter, der tydeligt ikke kan levere et ordentligt undervisningsmiljø.

Vi opfordrer til, at ansatte på skolerne, som er medlemmer af Enhedslisten, diskuterer spørgsmål om budget med deres repræsentanter i skolebestyrelsen. 

Vi opfordrer til, at alle medlemmer af skolebestyrelser, som er medlemmer af Enhedslisten, kontakter deres respektive afdelinger med henblik på at skabe overblik over muligheder for aktivitet.

Vi opfordrer til, at Enhedslistens afdelinger og byrådsmedlemmer aktivt forholder sig til protester, og kontakter lokale medlemmer som arbejder på skolerne eller sidder i skolebestyrelserne, med henblik på at koordinere og udbrede protesterne.

Efter sommerferien starter forhandlingerne om budgetterne i kommunerne. Her vil vi i Lærernetværket afholde et møde,  onsdag d. 14. august kl. 19.00,  på zoom

Tilmeld dig mødet her: https://forms.gle/grSHwUoM6KQqJLje8

På mødet  vil vi diskuterer hvilke krav der kan rejses i kommunerne, og hvordan vi kan skabe kontakter til bevægelsesaktive. Vi vil også inviterer bredere ud til lærere, skolebestyrelsesmedlemmer, kommunalpolitikere, alle der kæmper en kamp for bedre skoler.

 

Udtalelse fra Enhedslistens Lærernetværk

Vedtaget 26. juni 2024