SAMMEN FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ

Enhedslisten har opdateret og nyudgivet sin arbejdsmiljø pjece, og du kan læse den her under.

Download den her: Enhedslisten Hæfte Arbejdsliv A5 [v2] (1)

 

ARBEJDSMILJØET ER VORES FÆLLES ANSVAR

Alt for mange mennesker bliver stadig syge – både fysisk og psykisk – af at gå på  arbejde. Det er et problem, der rammer på tværs af alle brancher. Dårlig sikker hed koster stadig liv og førlighed, et alt for højt arbejdstempo nedslider kroppe,  og stressen fra urealistiske krav og alt for mange opgaver presser sindet til bristepunktet. 

Tallene taler deres tydelige sprog – og de er desværre ikke blevet bedre: Over  600.000 mennesker i Danmark oplever stress i en sådan grad, at det påvirker de res hverdag. 350.000 lider af smerter i kroppen som følge af deres arbejde, og af  dem er over 50.000 afhængige af smertestillende medicin hver eneste dag for at  klare sig igennem. 

Hvert år sker der over 45.000 arbejdsulykker, og 35 familier må modtage den  ubærlige besked, at én af deres kære aldrig kommer hjem igen. Samtidig dør  omkring 2.500 mennesker årligt af arbejdsrelaterede sygdomme – tal, der burde  være chokerende, men som desværre er blevet en grum normalitet. 

Det er fuldstændig uacceptabelt, at det at gå på arbejde stadig betyder, at vi risikerer stress, nedslidning eller i værste fald liv og helbred. Private arbejdsgivere  jagter stadig effektivitet og profit på bekostning af medarbejdernes trivsel. I den  offentlige sektor skæres der fortsat ned, mens tempoet og kravene øges. 

Jeg har i de seneste år stillet utallige spørgsmål til ministrene og presset på for  handling i forligskredse. Men vi mangler stadig reel og hurtig handling. Forestil  dig, hvis de samme tabstal fandtes i trafikken – ville vi så acceptere det? Nej,  selvfølgelig ikke. 

Vi kan og skal gøre det bedre. Menneskers liv og helbred er det vigtigste, vi har,  og vi har som samfund et ansvar for at beskytte det. Arbejdsmiljøet skal ikke  være noget, den enkelte skal kæmpe for at overleve i – det er et fælles ansvar at  skabe et arbejdsmarked, hvor arbejdslivet er værd at leve. 

Enhedslisten har udarbejdet 11 konkrete og realistiske forslag til, hvordan vi kan  forbedre arbejdsmiljøet her og nu. Vi har fremsat dem igen og igen i Folketinget –  og vi bliver ved. Men det kræver, at vi er flere, der kræver forandring. 

Lad os stå sammen for at sikre, at vi kan passe på hinanden – også på arbejdet. 

Victoria Velásquez  Arbejdsmarkedsordfører, Enhedslisten 

 

11 INDSATSER FOR ARBEJDSLIVET

Sådan skaber vi et arbejdsmiljø for fremtiden:

1. MENNESKER FØRST – OGSÅ I LOVEN

Arbejdsmiljøloven skal være tydelig: Menneskers liv og helbred er vigtigere end  bundlinjen. Ingen skal blive syge, komme til skade eller miste livet på grund af  deres arbejde. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre trygge og sunde arbejdsforhold – altid.

2. ANSVAR MED KONSEKVENSER

Arbejdsgivere skal overholde arbejdsmiljøloven, og konsekvenserne for brud skal  være mærkbare. Bøder skal afspejle virksomhedens størrelse og omsætning, og  ledelsen skal kunne drages personligt til ansvar ved gentagne eller grove overtrædelser, også med mulighed for fængselsstraf.

3. FOREBYGGELSE OG TILSYN

Forebyggelse skal prioriteres, men det kræver handling og kontrol. Arbejdstilsynet  skal styrkes med markant flere ansatte, så de kan nå ud til flere arbejdspladser  regelmæssigt. Samtidig skal forskningen i arbejdsmiljø intensiveres, og en offentlig rådgivningsenhed skal hjælpe virksomheder med at leve op til kravene.

4. ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER SOM NØGLESPILLERE

Arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) skal have flere beføjelser, herunder ret til at stoppe farligt arbejde med det samme, kræve tempoet nedsat og blokere for planer, der truer de ansattes helbred. De skal også have bedre uddannelse og  beskyttelse mod repressalier fra arbejdsgiverne.

5. STOP STRESSEN

Stress skal ikke være en livsbetingelse. Ledelsen skal holdes ansvarlig, og AMR  får værktøjer til at handle. Stress skal anerkendes som en arbejdsbetinget sygdom med ret til erstatning og behandling, og arbejdspladser skal forpligtes til at forebygge psykisk pres.

6. BESKYTTELSE MOD NEDSLIDNING

Ingen skal slides op af at gå på arbejde. Tempoet skal sænkes, og arbejdsgivere skal forpligtes til at minimere fysisk belastning gennem bedre arbejdsrutiner og teknologi. Muskel- og skeletskader skal anerkendes som arbejdsbetinget sygdom, og der skal være adgang til erstatning og behandling.

7. SÆT EN STOPPER FOR ARBEJDSULYKKER

Arbejdsgivere skal tage sikkerheden alvorligt. Arbejdstilsynet skal føre flere inspektioner på højrisikoarbejdspladser, og AMR skal have ret til at afbryde farlige aktiviteter. Virksomheder, der gentagne gange negligerer sikkerheden, skal kunne miste retten til at drive virksomhed.

8. FJERN FARLIG KEMI OG HÅNDTÉR ASBEST

Ingen skal udsættes for sundhedsskadelige kemikalier eller asbest på arbejdspladsen. Der skal indføres et nationalt forbud mod kendte sygdomsfremkaldende stoffer og en styrket indsats for at fjerne asbest fra alle arbejdspladser og bygninger. Nye kemikalier skal kun bruges, når det er bevist, at de er sikre.
Danmark skal gå foran – også hvis det betyder at gå videre end EU-reglerne.

9. FOREBYG VOLD OG TRUSLER

Arbejdspladser med risiko for vold skal tage det alvorligt. Der skal ansættes flere medarbejdere til at håndtere svære situationer, og alle ansatte skal have adgang til forebyggende uddannelse og støtte. Offentlige arbejdspladser skal prioritere sikkerhed og trivsel i deres ressourcetildeling.

10 .TRYGHED VED SYGDOM

Arbejdsrelaterede sygdomme eller ulykker skal ikke føre til økonomisk usikker hed. Ingen skal kunne fyres inden for det første år af en arbejdsmiljørelateret sygemelding. Sygedagpenge skal forlænges uden loft, og erstatninger skal ikke kunne modregnes i andre ydelser.

11. ARBEJDSGIVERNE SKAL BETALE REGNINGEN

De reelle omkostninger ved et dårligt arbejdsmiljø skal ikke bæres af fælles skabet. Virksomheder, der sjofler arbejdsmiljøet, skal betale højere bøder og  miste retten til refusion af sygedagpenge. Det skal være økonomisk fordelagtigt at passe på sine ansatte – og dyrt at lade være.

GODT ARBEJDSMILJØ  GØR ARBEJDSLIVET VÆRD AT LEVE

ARBEJDSMILJØ I FREMTIDEN:  

FRA REGLER TIL RESULTATER 

Arbejdsmiljø handler ofte om regler – om at undgå ulykker, stress og nedslidning.  Men det handler også om, tryghed, trivsel og overskud til at leve et godt liv uden  for arbejdet. 

En stærk arbejdsmiljøpolitik kan forandre livet for lønmodtagere over hele landet. Her er seks fremtidsglimt, der viser, hvordan det kan se ud i praksis: 

FREMTIDSGLIMT 1:  

FATIMA – TØMRER I 2030

Når Fatima går på arbejde i 2030, er byggepladsen mere teknologisk avanceret  og sikrere end nogensinde før. Sensorer og droner overvåger konstant sikkerheden på pladsen og rapporterer direkte til arbejdsmiljørepræsentanten, som stadig har fuld bemyndigelse til at stoppe arbejdet ved det mindste tegn på fare. Asbest og andre farlige stoffer er nu en saga blot, efter et globalt forbud trådte i kraft i 2028. Alle bygninger bliver automatisk screenet for skjulte farer med avancerede scanningsteknologier, inden arbejdet begynder. 

Fatimas værktøj er lettere og smartere takket være ergonomisk design og  AI-assistenter, som hjælper med præcision og reducerer fysisk belastning.  Fatima kan derfor fokusere på sit håndværk uden risiko for nedslidning eller ulykker. 

Selv det psykiske arbejdsmiljø er forbedret. Frederik og hans kolleger deltager i  månedlige møder med ledelsen og arbejdsmiljørepræsentanten for at sikre, at  alle er tilfredse og kan yde deres bedste. Fatima går nu hjem hver dag med  både stolthed over sit arbejde og energi til at være til stede for sin familie. 

FREMTIDSGLIMT 2:  

JONAS – SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT I 2030 Jonas mærker tydeligt forskellen på arbejdsforholdene i 2030. Teknologien har gjort rutineopgaver som at støvsuge og løfte tunge hjælpemidler langt nem mere, men det er ikke alt. Den største forandring er tiden. 

Efter en stor reform i 2026 blev der sat faste grænser for arbejdsbyrden i pleje sektoren. Nu er der nok ansatte til at sikre, at alle opgaver bliver løst grundigt og  med omsorg. Jonas har tid til at sidde med de ældre over en kop kaffe, høre  om deres livshistorie og sikre, at de føler sig set og værdsat. 

Det psykiske arbejdsmiljø er også styrket. Jonas og kollegaerne kolleger har adgang til supervision og træning i konflikthåndtering, og deres arbejdsmiljørepræsentant har mandat til at pålægge ledelsen at tage konkrete initiativer for at beskytte medarbejdernes trivsel. For Jonas og kollegaerne betyder det, at de ikke kun gør en forskel for andre – de føler sig også selv værdsat og respekteret.

FREMTIDSGLIMT 3:  

ANDERS – ANSAT I CALLCENTER I 2030 

I 2030 er Anders arbejdsdag præget af ro og fokus. Callcenteret har implemente ret kunstig intelligens, som tager sig af de mest rutinemæssige opkald. Anders’  opgave er at løse de mere komplekse sager, og han har den tid, der skal til, for  at gøre det ordentligt. 

Arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø er blevet en kerneværdi, efter at stresslovgivningen blev styrket i 2027. Anders kan tage en pause, hvis et opkald har  været særligt krævende, og han har adgang til professionel sparring fra psykologer og erfarne teamledere. 

Da ledelsen sidste år foreslog at øge antallet af opkald pr. medarbejder, blev  forslaget afvist af arbejdsmiljørepræsentanten og medarbejdergruppen i fælles skab. Arbejdspladsens demokratiske struktur betyder, at medarbejdernes stem mervægter lige så meget som ledelsens. For Anders betyder det tryghed og balance i hverdagen. 

FREMTIDSGLIMT 4: 

ANNE – BIOLOG OG PROJEKTLEDER I 2030 

Anne husker stadig de mørke måneder, hvor stressen tog overhånd. Men heldigvis  har hendes arbejdsplads i 2030 lært af sine fejl. Da stress blev anerkendt som en  arbejdsskade i 2027, blev virksomheder forpligtet til at tage ansvar for de arbejdsforhold, der kan føre til udbrændthed. 

Efter en stresssygemelding kan Anne nu fokusere på at blive rask uden at bekymre sig om økonomi, fordi hendes løn er sikret i sygemeldingsperioden. Hendes  arbejdsplads har også ansat en arbejdsmiljøcoach, der arbejder med at fore bygge stress. Og da en undersøgelse viste, at ledelsesstilen var en del af problemet, blev den ansvarlige leder erstattet. 

Anne kan se frem til at vende tilbage til en arbejdsplads, der tager trivsel alvor ligt, og hun ved, at hendes erfaringer har bidraget til at skabe bedre forhold for  både hende selv og kollegerne.

FREMTIDSGLIMT 5:

Katarzyna – FABRIKSARBEJDER I 2030 

På fabrikken, hvor Katarzyna arbejder, har teknologi og arbejdsmiljøforbedringer gået hånd i hånd. Eksoskeletter og robotarme har gjort tunge løft lettere, og Katarzynas dag består nu af varierede opgaver, der både udfordrer og beskytter kroppen. 

Efter en stor kampagne i 2026 blev muskel- og skeletskader fuldt anerkendt  som arbejdsskader. Katarzyna far, der tidligere kæmpede for at få erstatning, modtog endelig en rettidig og rimelig kompensation. Katarzyna selv har nu mulighed for at tage forebyggende pauser og deltage i træning, der styrker krop og mind sker risikoen for skader. 

Fabrikken har også en klar nultolerancepolitik for arbejdsskader. Ved en enkelt hændelse i 2028 blev ledelsen hurtigt holdt ansvarlig og ændrede procedurerne, så lignende uheld ikke kunne ske igen. Katarzyna er derfor sikker på, at arbejdslivet vil være både langt og sundt. 

FREMTIDSGLIMT 6: 

AYSUN – SOCIALPÆDAGOG I 2030 

På bostedet, hvor Aysun arbejder, har bemandingen endelig nået et niveau, hvor  både borgere og ansatte trives. Siden 2026 har lovgivningen sikret minimums normeringer i socialsektoren, og i 2030 betyder det, at Aysun altid har mindst  to kolleger til stede til at håndtere udfordrende situationer. 

Forebyggelse af vold er nu en integreret del af arbejdet. Aysun har gennemgået  kurser i konfliktnedtrapning og modtager løbende supervision. Det giver hende  ro i sindet at vide, at hendes arbejdsgiver tager sikkerheden alvorligt. 

Aysun føler, at hun kan gøre en reel forskel for de borgere, hun arbejder med,  uden at skulle frygte for sin egen sikkerhed. Hendes arbejdsplads er blevet et for billede for, hvordan man kan skabe trygge rammer for både ansatte og dem, de  hjælper.

 

VÆR MED 

Et bedre arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv. Du kan gøre en forskel på din arbejdsplads. Sammen kan vi sætte store mål. 

  • Snak arbejdsmiljø med dine kolleger – stå sammen om kollektive  løsninger – stil krav til din arbejdsgiver. 
  • Vælg en arbejdsmiljørepræsentant – og bak ham/hende op • De store problemer skal løses i fællesskab – brug din fagforening • Enhedslistens har et Arbejdsmiljøudvalg og en række faglige netværk,  hvor vi deler erfaringer, viden og ideer.  

HVIS DU ER MEDLEM AF ENHEDSLISTEN 

Bliv aktiv i Arbejdsmiljø udvalget. Udvalget arbejder dels med aktuelle arbejdsmiljøspørgsmål, dels som backup til vores ordførere i Folketinget, som til gengæld er behjælpelig med spørgsmål til ministeren. Desuden arbejder vi med Enhedslistens arbejdsmiljøpolitik, især omkring psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøudvalget har 5-6 faste deltagere og desuden 15 medlemmer på maillisten, som forholder sig til udvalgets arbejde nu og da. Vi mødes ca. hver anden måned i Studiestræde i København, og nye er meget velkomne.

Kontaktperson
Janne Hansen  tlf. 4156 5423 og mail: [email protected]