Faglig kommentar
Kæmpe dom – millioner til gode, og helt nye regler på arbejdsmarkedet!
I dag, onsdag d. 4. februar 2026, er der faldet dom i to faglige voldgifter, som kommer til at ændre rammerne for arbejdsmarkedet, og er en kæmpe sejr for danske lønmodtagere. Sagerne omhandler når Deltidsansatte arbejder over:
Omdrejningspunktet i de to sager, er hvorvidt det er forskelsbehandling af deltidsansatte, hvis ikke de modtager samme honorering som fuldtidsansatte, når de udfører merarbejde. Dette kom de to faglige voldgifter frem til det var, og dermed skal overenskomsterne bringes i orden, og rettes til.
Når en fuldtidsansat arbejder over, giver det overarbejde, som aflønnes med ekstra betaling oven i den almindelige timetakst. Når en deltidsansat derimod arbejder over, kaldes det merarbejde, som aflønnes til almindelig timetakst, som reglerne er i dag. Den deltidsansatte vil dog også aflønnes med overarbejde, hvis timerne overstiger almindelig fuldtid.
På det offentlige område, var der yderligere rejst sag om at deltidsansatte, som har udført merarbejde, skulle kunne rejse et økonomisk krav tilbage i tiden, for deres manglende overarbejdsbetaling/afspadsering – også det fik de offentlige fagforbund medhold i.
Dermed er der tale om at reglerne skal ændres for op mod 900.000 offentligt ansatte, og omfanget af ”gamle krav” er ukendt, men er sikkert i omegnen af flere hundrede tusinder, som nu kan have krav på efterbetaling – Det er umuligt at regne en samlet økonomisk konsekvens, men det løber op i rigtig mange penge…
På det private område, var der ikke rejst krav om evt. efterbetaling bagudrettet – Men også her, lægger dommens præmisser op til at det nok vil være tilfældet, hvis sagen rejses. Dermed skal det private område nu se på om de også vil rejse sager.
Stop for misbrug af deltidsansatte
Der skal nu sættes endelig prop i det hul der har været i overenskomsterne, hvor deltidsansatte der blev beordret på ekstraarbejde, ikke fik overarbejdsbetaling – Som særligt har været udbredt på det offentlige arbejdsmarked, og hvor omfanget har været massivt stigende de senere år.
Reglerne skal nu bringes i orden, og dermed er der også smidt en bombe ned i forhandlingerne om overenskomstfornyelserne på det offentlige område, som netop udspiller sig i disse uger.
Spørgsmålet bliver om det hvilken type løsning man kan forhandle sig frem til. Det åbenlyse vil være at deltidsansatte fremover modtager fuld overarbejdsbetaling (ofte et tillæg på 50 %), men de offentlige arbejdsgivere vil nok næppe acceptere en løsning de frygter vil koste millioner fremadrettet, da omfanget af merarbejde er massivt.
Kan medarbejdere udnytte et nyt hul?
Den store frygt hos arbejdsgiverne, er at medarbejdere fremover (særligt i de brancher der mangler arbejdskraft, som f.eks. sygeplejersker) alene vil acceptere deltidsansættelser på f.eks. 30 timer, så de fremover vil få overtidsbetaling når man arbejder time 31 – fremfor at få normal timeløn de første 37 timer.
Overfor det står selvfølgelig svaret, at det alene er arbejdsgiverne der beslutter hvilken type ansættelse de udbyder, og alene leder og fordeler arbejdet – dermed kan de jo bare planlægge med at deltidsansatte kun arbejder deltid, og ikke udnytte dem som fleksibel arbejdskraft!
Timelønnede og 0-time-kontrakter bliver næste mareridt
Et kæmpe ubesvaret spørgsmål, som også har været i voldsomt stigning de senere år, og kan være en kæmpe bombe, har været udbuddet af timelønnede og 0-timekontrakter mm. – Hvis man skal følge dommens logik, så er alt dette jo ”deltidsansatte”, hvis de ikke reelt har ageret vikarer. Dermed kan også deres lønkrav være historisk store.
”Klassedomstolen”, EU og fagbevægelsens ageren?
Man kan jo undre sig over problemet overhoved opstår. I dommens præmisser står det klart, at EU direktivets formål var at beskytte mod forskelsbehandling af deltidsansatte. Hvorfor har fagbevægelsen overhoved accepteret at medvirke til en lavere honorering for deltidsansatte? Det er jo lidt sørgeligt at det ender med at være ”klassedomstolen” i form af 3 højesteretsdommere og en faglig voldgift, som skal sikre lønmodtagerne den største sejr i nyere tid – hvilende på et direktiv fra nyliberale EU. Det virker til at systemet er vendt på hoved?
Man kan også undre sig over at fagbevægelsen har været 2 år om at rejse en sag, efter kendelser fra EU domstolen klart viste at det har var en tydelig forskelsbehandling, som særligt ramte kvinder (en del af domstolens begrundelse i tidligere kendelser, da det særligt var kvindefag).
Spørgsmålet er nu, om de privatansatte får deres retsmæssige krav bagudrettet, samt om fagtoppen indgår nye overenskomstaftaler, hvor den fremadrettede betaling til deltidsansattes finansieres af ”hundens egen hale” i form af forringelser andre steder?
