OK26 ER OGSÅ EN POLITISK KAMP
Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område (OK26), er blevet skudt i gang, og arbejdsmarkedets parter er ved at være parat til at sætte sig ved bordet og lægge arm. Men med de seneste lovindgreb i lærernes og sygeplejerskernes overenskomst konflikter i 13 og 18, Wammens ramme under OK24 og treparts aftalen fra efteråret 2023 er det blevet stadigt mere tydeligt, at overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i høj grad er en politisk kamp. En kamp om hvordan vi skal forvalte vores fælles velstand.
Nogle politiske partier vil gerne bruge fælles velstand på at udbygge en velfungerende offentlig sektor, der kan skabe et stærkt fundament for den private sektor og vores allesammens liv, mens andre politiske partier hellere vil bruge råderummet på skattelettelser til dem, der allerede har.
Alene i 2026 har regeringen aftalt og foreslået skattelettelser for over 23 mia. kr. årligt. (Kilde 1 og 2) Siden 2006 er skatterne faktisk blevet lempet med hele 84 mia. kr., hvor størstedelen tilfalder de højeste indkomstgrupper. (kilde 3)
Hvis det lykkes de offentligt ansattes organisationer at tilkæmpe sig en større del af vores fælles velstand, ja så vil der være mindre til rådighed til skattelettelser fremover. OK26 er altså også en politisk kamp om, hvordan vi skal fordele pengene i samfundet.
I Enhedslistens Faglige Landsudvalg mener vi at vi skal prioritere at opbygge den offentlige sektor og at der er råd til at indfri de offentlige ansattes krav til OK26. I denne pjece vil vi forsøge at komme med argumenter, der underbygger vores holdning. Download denne tekst som et A5 Hæfte
DER ER RÅD
Råderummet eller mere præcist: Det finanspolitiske råderum er et beløb, som sammenfatter, hvor mange penge den danske regering vurderer, der er til rådighed til at dække øgede årlige offentlige udgifter. Samlet set er råderummet blevet opjusteret (brutto) med 120 mia. kr. (2025-priser). Den seneste opjustering var i juni 2025. Dengang skrev Finansministeriet følgende på deres hjemmeside:
“Dansk økonomi har udviklet sig endnu bedre end tidligere ventet. Det skal blandt andet ses i lyset af en rekordhøj beskæftigelse, som navnlig afspejler, at flere seniorer forbliver i arbejde, flere indvandrere er kommet i beskæftigelse og mere international arbejdskraft er kommet til Danmark. Samtidig har danske virksomheder haft stor succes på eksportmarkederne på trods af en periode med høj inflation, krig på det europæiske kontinent og en opbremsning i global handel.” (Kilde 4)
Der er altså masser af penge i dansk økonomi, spørgsmålet er bare hvad vi skal bruge dem til.
DE OFFENTLIGE LØNNINGER ER IKKE FULGT MED DE OVERENSKOMSTDÆKKEDE PRIVATE LØNNINGER
I både den private og den offentlige sektor er reallønnen stort set genoprettet efter inflationskrisen særligt i 2022, der spillede så stor en rolle under OK23 og OK24. Men selvom reallønnen er genoprettet til 2021-niveau, så er lønnen ikke fulgt med produktivitetsstigningen i perioden. På en måde kan vi sige, at vi har tabt fire års reallønslønstigninger. Det gælder dog ikke for de overenskomstdækkede private arbejdspladser. Reallønnen på det såkaldte DA-område er steget forbi niveauet i 2021.
Normalt sammenligner man det offentlige område med hele det private område, men det er ikke helt sammenligneligt, fordi flere private virksomheder ikke har overenskomst, hvorimod alle offentlige arbejdspladser har overenskomst. DA-området dækker over de virksomheder, der er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening og derfor har overenskomst, det er derfor et mere sammenligneligt område.
Som man kan se af kurven nedenunder, så har de offentlige lønninger længe haltet efter DA-området.
Figur 1.d indeks: 2010K1=100, Kilde: Statistikudvalgets statusrapport, 3. kvartal 2025
Anm.: Reallønnen vedr. privat, stat, kommuner og regioner er beregnet ud fra Danmarks Statistiks kvartalsvise implicitte lønindeks frem til og med 1. kvartal 2024 henholdsvis det kvartalsvise standardberegnede lønindeks fra 2. kvartal 2024 samt Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. Vedr. Udviklingen af reallønnen på DA-området, er beregnet ud fra timefortjenesten inkl. genetillæg fra DA’s KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. Der er anvendt kvartalsvise stigningstakter. Statistikken vedr. DA-området og de øvrige kategorier er derfor ikke fuldt ud sammenlignelige.
HVORDAN MED DET “NYE” LØN-INDEKS?
Der findes mange måder at beregne reallønnen på. Et af dem hedder det standardberegnede indeks. Hvorfor er det vigtigt? Det standard-beregnede indeks er vigtigt, da det er det indeks, der ligger til grund for den reguleringsordning, der er en del af de offentlige overenskomster. Reguleringsordningen har til formål at sikre, at udviklingen i de offentlige lønninger følger med udviklingen i de private lønninger.
Figuren herunder viser, at udviklingen i de offentlige lønninger nogenlunde har fulgt udviklingen i de private lønninger frem til midten af 2020. Herefter sakker de offentlige lønninger bagud, og der er nu et tydeligt gab i udviklingen mellem de offentlige lønninger og de private. Trepartsaftalen og efterreguleringen i oktober 2025 betyder, at de offentlige lønninger vil være lidt højere i fjerde kvartal, men ikke nok til at lukke gabet til de private lønninger.
Udviklingen i reallønnen 1.kvartal 2010 – 2.kvartal 2025
Figur 1.e 2016k1=100. Udvikling i reallønnen, 2016K1-2025K2, standardberegnede indeks og konjunkturstatistikken.
Anm: Stat, regioner, kommuner og privat er beregnet ved det standardbaserede lønindeks, Danmarks Statistik: SBLON2 samt forbrugerprisindekset: Pris111, egne beregninger. DA-området er beregnet pga. af Statistikudvalgets rapport 3. kvartal 2025, hvor der er anvendt DA’s Konjunkturstatstistik. Statistikken vedr. DA-området og de øvrige kategorier er derfor ikke fuldt ud sammenlignelige. Der er kun data for stat, regioner, kommuner og det private for 2016k1-2025k2, da der er taget udgangspunkt i det standardberegnede lønindeks.
DEN OFFENTLIGE BESKÆFTIGELSE FYLDER STADIGT MINDRE
I den politiske debat fremhæves det igen og igen, at den offentlige beskæftigelse slår rekord. Men hvis du som offentlig ansat føler, at der mangler hænder, så er det ikke bare noget, du bilder dig ind. Der er faktisk kommet færre hænder i det offentlige, sammenlignet med væksten i antallet af brugere. Antallet af arbejdstimer pr. bruger er faldet med 4,7 pct. siden 2008. Der bliver altså brugt færre timer pr. ældre, institutionsbarn, hospitalspatient etc. i dag end i 2008. Noget af det skyldes givetvis effektiviseringer, men effektiviseringer (f. eks. kortere hospitalsindlæggelser) opleves ikke altid af brugerne som noget ubetinget godt. Noget af faldet i timetallet skyldes muligvis udliciteringer. Det er en reel indvending, idet der er blevet udliciteret mange offentlige opgaver, men disse faktorer kan ikke forklare hele faldet. Figuren herunder viser, at udliciteringer kun kan forklare knap halvdelen af faldet i arbejdstimer pr. bruger siden 2008.
Den offentlige beskæftigelse fylder mindre end i 2008
Tillæg til 2.a Den offentlige beskæftigelse fylder mindre end i 2008.
Figuren viser den faktiske udvikling i den offentlige arbejdstid pr. bruger, samt et skønnet kontrafaktisk scenarie, hvor potentielt udliciterede opgaver blev fastholdt i offentligt regi (indeks: 2008=100)
Kilde: AE-rådet: 28. november 2024.
DER ER RÅD TIL ET EKSTRA LØFT TIL DE LAVESTE LØNNINGER
I den offentlige sektor fordeles lønstigningerne i procenter af den hidtidige løn og det fører til et stigende løngab i kroner og øre mellem dem, der tjener mest og dem, der tjener mindst.
Mens en akademiker, i gennemsnit, har fået 8.708 kroner mere i løn de sidste fem år, er en pædagogmedhjælpers løn gennemsnitligt kun steget 4.257 kroner. Altså under halvdelen. En gennemsnitlig specialarbejders løn er steget 6.253 kroner på de fem år. Det er omkring en tredjedel af den gennemsnitlige chefs løn, som er steget 17.235 kroner om måneden på de fem år.
Det har fået et stadigt stigende antal fagforeninger til at kalde på en overenskomstfornyelse der giver mere til de lavest lønnede, både via lavtlønspuljer og ved at udmønte lønstigningerne i OK26, i kroner og ører fremfor i procent.
LØNSTIGNING I KRONER OG ØRE I DE SIDSTE FEM ÅR.
- Pædagogmedhjælper og pædagogiske assistenter = 4.257
- Buschauffører m.v. = 4.830
- Rengøringsassistenter, KL = 5.236
- Specialarbejdere mv., KL = 6.253
- Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. = 6.838
- Administration og it mv., KL = 7.333
- Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv.= 7.087
- Syge- og Sundhedspersonale, basis KL = 7.343
- Akademikere, KL = 8.708
- Chefer, KL = 17.235
Kilde: Egne beregninger baseret på KRL/SIRKA – Gennemsnitlig månedlig udvikling i bruttoløn august 2020 til august 2025 på følgende kommunale overenskomster: Chefer- KL, Akademikere- KL, Social- og sundhedspersonale- KL, Administration og it mv.- KL, Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. Specialarbejdere mv.- KL Rengøringsassistenter- KL, Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter.
DEN OFFENTLIGE SEKTOR BLIVER UDSULTET
I debatten omkring udgifterne til velfærdsstaten hører man ofte tale om “det demografiske træk”. Det demografiske træk handler om, at de offentlige udgifter hænger sammen med befolkningens demografiske sammensætning: Jo ældre befolkningen bliver i gennemsnit, jo flere plejekrævende ældre vil der alt andet lige være, samtidig med at andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder bliver mindre, og der dermed er færre til at betale gildet.
Befolkningens demografiske sammensætning er dog ikke det eneste, der påvirker de offentlige udgifter. Det gør lønningerne til de offentligt ansatte selvfølgelig også, og selvom de måske ikke følger udviklingen på det private arbejdsmarked, stiger de. Det demografiske træk sammen med de stigende lønninger kaldes under et ”det neutrale udgiftsbehov”. I mere end 10 år er udgifterne i kommunerne vokset mindre end det neutrale udgiftsbehov, og det har ledt til færre medarbejdere til den enkelte borger med plejebehov. Særligt på ældreområdet. (Kilde 5)
Dertil kommer, at der er andre faktorer udover det demografiske træk og lønudviklingen, der påvirker de offentlige udgifter. For eksempel er udgifterne til det såkaldte specialiserede socialområde (borgere med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser) steget markant i alle kommuner landet over uden forbindelse til befolkningens alder. For at rumme disse udgifter, må kommunerne derfor spare andre steder, da aftalerne med de skiftende regeringer kun delvis tager højde for de udgifter, der ikke skyldes den demografiske udvikling.
Kommunernes udgifter er underlagt budgetloven, der sætter grænser for hvor mange penge de må bruge på velfærden. Men det er et politisk valg at skiftende regeringer ikke har prioriteret velfærden tilstrækkeligt, og at man i flere år har prioriteret skattelettelser over bedre finansiering af velfærden.
Finansministeriet har i et svar til Enhedslisten, i maj 2025, redegjort for, at at velfærden er underfinansieret med ca. 47 mia. kr., hvis velfærden skulle følge med både det stigende antal børn og ældre og den økonomiske udvikling i resten af samfundet i perioden 2010 – 2024. (Kilde 6)
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har vurderet, at der er behov for at øge den offentlige beskæftigelse med cirka 9.000 personer frem mod 2030, hvis velfærdsstaten skal fremtidssikres ud over, hvad det demografiske træk kræver. (Kilde 7)
Vores velfærd er med andre ord blevet udhulet, men der er råd til at rode bod på det.
Denne tekst er udgivet af Enhedslistens Faglig Landsudvalg. Formålet er at komme med fakta og argumenter til de fagligt aktive og tillidsvalgte.
I Enhedslisten bakker vi op om den danske overenskomstmodel, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler overenskomsterne, uden politisk indblanding.
Som socialister støtter vi selvfølgelig de organiserede arbejderes kamp for en mere retfærdig fordeling af det overskud, de skaber for virksomhederne.
Enhedslistens Faglige Landsudvalg håber, at du vil bruge denne pjece, når du taler overenskomst med dine kolleger, dine tillidsvalgte og hvem du nu ellers taler med om løn- og arbejdsvilkår under den kommende overenskomstkamp.
Kontakt Enhedslisten Faglig Landsudvalg med ris og ros på [email protected]
