Mere respekt for dem, der arbejder – Tryghed, frihed og muligheder for Danmarks lønarbejdere
Indledning
Danmark mangler respekt for dem der arbejder og skaber værdierne. Ikke i modsætning til de syge eller arbejdsløse, men i modsætning til spekulanterne og virksomhedsejerne. Dem der oftest får udbyttet af al det arbejde vi andre udføre, men som ikke selv reparere bilen, beregner bjælkernes bæreevne eller passer patienterne. På Christiansborg bruges mange kræfter på at føre en politik, der gavner dem der ejer virksomheder og spekulanterne, mens der er næsten igen opmærksom på dem, der arbejder og skaber de virkelige værdier i samfundet.
Lønningernes andel af den samlede velstand i samfundet er faldet. Antallet af arbejdsulykker er stadig alt for højt, og social dumping er hverdag i mange brancher. Samtidig er de overenskomstbærende fagforeninger presset af gule fagforretninger, der med offentlig støtte nasser på de resultater som de ikke er med til at sikre. Det er alt sammen eksempler på hvordan arbejdernes forhold er blevet forringet, og deres muligheder for at kæmpe for at forbedre dem er svækket.
Den udvikling udgør en alvorlig trussel mod den nordiske model, som hvis den skal bestå, kræver en høj organisationsgrad i de fagforeninger, der forhandler overenskomster.
Den nordiske model er grundstenen i vores samfundsmodel. Den er med til at sikre os mod for store økonomiske kløfter, og dermed afgørende for sammenhængskræften. Derfor er det tid til at vende udviklingen. Respekten for dem der arbejder, skal tilbage i højsædet. Og de politiske regler og love skal ændres, så de understøtter fagforeningerne og den nordiske model i stedet for at undergrave den.
Dette udspil er et første vigtigt skridt i den udvikling. Med udspillet vil Enhedslisten: 1) Styrke lønmodtagernes organisationer og deres kampkraft 2) Sikre lønmodtagerne mod social dumping 3) Beskytte lønmodtagerne mod farligt arbejdsmiljø
1. Styrk lønmodtagernes organisationer og deres kampkraft
Gør fagforening til en beskyttet titel
Fagforeninger er rygraden i den danske arbejdsmarkedsmodel. De sikrer ordentlige løn- og arbejdsvilkår, kollektive rettigheder og et stærkt fællesskab for lønmodtagerne. Men i dag ser vi en stigende tendens til, at organisationer uden reelt forhandlingsmandat forsøger at udnytte fagforeningsbetegnelsen og undergrave den kollektive styrke. Dette kan og skal vi ikke acceptere!
Derfor foreslår Enhedslisten, at betegnelsen “fagforening” bliver en beskyttet titel. Det betyder, at kun organisationer, der lever op til en række minimumskrav, lovligt kan kalde sig en fagforening:
1. Demokratisk medlemsstyring – En fagforening skal være demokratisk opbygget, hvor medlemmerne har reel indflydelse på organisationens beslutninger.
2. Medlemsejet og non-profit – Fagforeninger skal drives af og for medlemmerne, ikke af eksterne investorer eller kommercielle interesser.
3. Forpligtelse til at indgå overenskomster – En fagforening skal arbejde aktivt for at sikre kollektive overenskomster til gavn for sine medlemmer.
4. Villighed til at bruge kollektive kampskridt – Strejker, blokader og andre kollektive kampskridt er fundamentale redskaber i den danske model, og en fagforening skal være villige til at benytte dem.
5. Overenskomstdækning på minimum 25 % – En organisation kan kun kalde sig en fagforening, hvis den har overenskomst for mindst 25 % af sine medlemmer, eller er medlem af en hovedorganisation, hvor der samlet set er overenskomst for mindst 25 % af medlemmerne.
Dette initiativ vil sikre, at fagforeningsbetegnelsen ikke misbruges af aktører, der undergraver det kollektive aftalesystem og svækker lønmodtagernes rettigheder. Vi står skulder ved skulder med den danske fagbevægelse – sammen forsvarer vi arbejdernes rettigheder og den danske model.
Fuldt fradrag på fagforeningskontingenter – og ingen fradrag til gule fagforeninger
Enhedslisten foreslår at indføre fuldt fradrag på fagforeningskontingenter for fagforeninger som en vigtig foranstaltning til at styrke arbejdernes rettigheder og økonomi. Dette forslag er ikke kun en økonomisk lettelse for de enkelte lønmodtagere, men har også potentiale til at forbedre samfundets økonomiske lighed og produktivitet på længere sigt. Nyere forskning understøtter, at forhøjet fagforeningsfradrag kan have store positive effekter, som det blandt andet blev set i Norge. Forskningen viser, at en forøgelse af fagforeningsfradraget har resulteret i både højere organiseringsgrader og øget produktivitet, hvilket kunne være med til at skabe en stærkere og mere retfærdig arbejdsmarked.
Et arbejdsmarkedsbidrag for virksomheder, der giver dem et økonomisk incitament til at indgå overenskomster
Virksomhederne har et ansvar for at sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår, men ikke alle bidrager lige meget til den danske model. Derfor vil Enhedslisten indføre et økonomisk incitament, der belønner virksomheder, der indgår overenskomster. Incitamentet skal bestå i, at virksomhedernes bidrag til en række overenskomstaftale fonde kan fratrækkes i arbejdsmarkedsbidraget, som dermed i praksis alene betales af de ikke-organiserede arbejdsgivere. Konkret foreslås det, at der indføres et bidrag på fx 1.000 kroner pr. år pr. fuldtidsansat, jf. principperne for indbetaling af ATP, AER, AES mv. Virksomheder kan få fradrag i deres bidrag for indbetalinger til overenskomstaftale fonde, der understøtter den danske model.
Bedre beskyttelse af tillidsfolk og fagligt aktive
Tillidsfolk og fagligt aktive spiller en helt central rolle i at sikre bedre arbejdsforhold, rettigheder og vilkår på arbejdspladserne. Deres arbejde er ofte udfordrende og kan medføre store personlige omkostninger. De står i frontlinjen for at beskytte kollegaer mod dårlige arbejdsforhold, uretfærdig behandling og vilkår, der strider imod arbejdstagerrettigheder. Desværre bliver de ofte udsat for repressalier, trusler eller andre former for diskrimination, netop fordi de kæmper for en bedre fremtid for deres kollegaer. For at sikre, at tillidsfolk og fagligt aktive kan udføre deres vigtige arbejde uden frygt for konsekvenser, er der behov for at styrke deres beskyttelse. Enhedslisten foreslår følgende konkrete tiltag, der vil kunne beskytte tillidsfolk og fagligt aktive bedre i deres arbejde.
For det første skal arbejdere, der rejser et ønske om overenskomst, beskyttes på lige fod med ligelønslovens beskyttelse. Det er afgørende, at de fagligt aktive, der rejser krav om forbedringer på arbejdspladsen, får den nødvendige beskyttelse mod repressalier, som allerede findes i ligelønsloven. Dette vil sikre, at ingen bliver straffet for at fremme krav om kollektive forbedringer.
For det andet skal loyalitetspligten begrænses i farlige situationer for privatansatte, ligesom det i dag allerede er tilfældet for offentligt ansatte. Medarbejdere i private virksomheder skal kunne gøre opmærksom på farlige arbejdsmiljøer eller ulovlige forhold, som fx asbest eller sundhedsskader, uden frygt for fyring eller repressalier. Ingen ansatte bør frygte for deres job, når de tager ansvar og advarer om farlige situationer. Ytringsfrihed og beskyttelse mod repressalier skal gælde for både offentlige og private arbejdspladser.
For det tredje skal der indføres højere straffe for organisationsforfølgelse. Det skal være klart, at forsøg på at undertrykke fagligt arbejde og forsvar af kollektive rettigheder er uacceptabelt. En udvidelse af Straffeloven (retsinformation.dk) § 81 med et punkt, der specifikt forbyder og straffer forfølgelse baseret på organisatorisk tilhørsforhold, vil kunne afskrække dem, der forsøger at undergrave fagligt engagement.
Offentlig støtte til at udbrede viden om dansk model
Den Danske Model og fagbevægelsens rolle i det danske samfund skal integreres mere i folkeskolen og på ungdomsuddannelser. Så eleverne får en bedre forståelse for arbejdsmarkedets opbygning, fagforeningernes betydning og de historiske kampe, der har formet de rettigheder, vi har i dag.
Derfor foreslår Enhedslisten at Fagbevægelsens Skoletjeneste skal tilføres 5 millioner kroner i økonomiske midler, så skoletjenesten kan udvide sine tilbud og samarbejde tættere med undervisningsinstitutionerne.
Enhedslisten foreslår også at oprette en offentlig pulje på 5 millioner kroner, som faglige organisationer og andre aktører kan søge midler fra til opsøgende og oplysende arbejde om den danske model. Puljen skal målrettes oplysning til både arbejdstagere og arbejdsgivere uden for de etablerede organisationer.
2. Enhedslisten vil sikre lønmodtagerne mod social dumping
Social dumping er et voksende problem på arbejdsmarkedet, hvor migrantarbejdere og lavtlønnede udnyttes, og arbejdsforholdene forringes. Det skaber en uretfærdig konkurrence og presser danske arbejdere, som risikerer at miste deres rettigheder og arbejdsvilkår. For at sikre et fair arbejdsmarked og beskytte arbejdstagernes rettigheder, foreslår vi konkrete initiativer, der kan bekæmpe social dumping og sikre ordentlige forhold for alle.
Lov om Kædeansvar
Enhedslisten foreslår en generel lov om kædeansvar, der sikrer, at hovedentreprenører og hovedleverandører af tjenesteydelser pålægges økonomisk ansvar for deres underentreprenørers og underleverandørers forsømmelser. Dette ansvar skal omfatte:
1. Forpligtelser overfor det offentlige, herunder betaling af skat, moms og bøder i forbindelse med overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen samt manglende tilmelding til RUT-registret.
2. Forpligtelser overfor arbejdstagerne, herunder udbetaling af løn, pension, feriepenge og forsikringer samt overholdelse af kollektive og individuelle aftaler vedrørende løn- og ansættelsesvilkår.
3.Forpligtelser i forhold til retsafgørelser, således at hovedentreprenører og hovedleverandører hæfter for afgørelser truffet i det fagretlige og civilretlige system vedrørende ovenstående forhold.
Loven skal gælde bredt for alle tjenesteydelser, herunder ikke kun bygge- og anlægsbranchen, men også serviceområder som rengøring, vedligeholdelse og andre lignende ydelser.
Lovkrav om arbejdsklausuler og kontrol i hele den offentlige sektor
Offentlige skattekroner må aldrig understøtte social dumping. Enhedslisten kræver derfor en lov, der forpligter alle offentlige myndigheder og offentligt ejede selskaber til at bruge arbejdsklausuler i alle udbud – uanset kontraktsum. Samtidig skal der oprettes offentlige kontrolenheder, der sikrer, at reglerne bliver overholdt. Uden kontrol mister arbejdsklausuler deres effekt.
Lov om ID-kort
Vi ser desværre at byggebranchen er præget af social dumping, dårligt arbejdsmiljø og farlige arbejdsforhold, hvor arbejdsulykker alt for ofte er en realitet. Det skal vi have styr på!
Enhedslisten kæmper for en lov om obligatorisk ID-kort i byggeriet, som skal sikre, at alle ansatte – inklusive selvstændige – har den nødvendige uddannelse, er socialt sikrede og arbejder under ordentlige forhold. Kortet skal indeholde oplysninger om sikkerhedskurser, forsikringsforhold og skattemæssig registrering, mm. så myndighederne får bedre kontrolmuligheder og kan bekæmpe snyd og illegal arbejdskraft.
Mange andre europæiske lande som Finland, Norge, Spanien og Belgien har allerede velfungerende ID-kortordninger i byggeriet, og vi ved, at det virker. Det giver mere sikkerhed på arbejdspladserne, styrker indsatsen mod social dumping og sikrer, at arbejderne får de rettigheder og vilkår, de har krav på. Danmark halter bagefter – det er på tide, at vi får en tilsvarende ordning.
Kontrolenhed mod social dumping i alle kommuner
Social dumping underminerer løn- og arbejdsvilkår. Enhedslisten foreslår, at alle kommuner opretter kontrolenheder efter Københavns model. Disse enheder skal samarbejde med Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet, politiet og fagbevægelsen gennem regionale koordineringsmøder. Der skal gennemføres uanmeldte kontroller i højrisikobrancher, og virksomheder, der bevidst bryder reglerne, skal sanktioneres. Erfaringer fra Københavns Indsatsteam viser, at en målrettet indsats kan reducere ulovlig praksis. Ved en landsdækkende indsats sikrer vi fair konkurrence og ordentlige arbejdsvilkår i hele Danmark.
Offentlig støtte til oversættelse og tolkning
Enhedslisten foreslår, at der oprettes en offentlig pulje på 2 millioner kr., som faglige organisationer, foreninger og andre relevante aktører kan ansøge om midler fra til at finansiere oversættelse og tolkning. Denne støtte skal sikre, at alle arbejdstagere, uanset sprog, har adgang til vigtig information om rettigheder, overenskomster og arbejdsforhold. For eksempel bør overenskomsterne oversættes til flere sprog, så ingen arbejdstager udelukkes fra at forstå deres rettigheder og muligheder på arbejdsmarkedet. Denne pulje vil være et skridt mod et mere inkluderende arbejdsmarked, hvor sprogbarrierer ikke står i vejen for retfærdighed og lighed.
3. Sikkert arbejdsmiljø! – Beskyt lønmodtagerne
Et godt arbejdsmiljø er en grundlæggende rettighed – ingen skal blive syge eller nedslidte af at gå på arbejde. Derfor er det afgørende at styrke Arbejdstilsynet og sikre en offentlig arbejdsmiljørådgivning, der kan hjælpe både lønmodtagere og virksomheder med at skabe bedre arbejdsforhold.
Arbejdsmiljørepræsentanterne rundt på landets arbejdspladser har en central rolle i at sikre trygge og sunde arbejdsforhold. De står ofte i frontlinjen for at afsløre dårlige arbejdsvilkår og presse på for forbedringer. Derfor skal de beskyttes mod repressalier fra arbejdsgivere, så de kan udføre deres arbejde uden frygt. Enhedslisten foreslår derfor:
Styrkelse af Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet skal styrkes markant, så det kan sikre ordentlige arbejdsforhold for alle. Desværre ser vi, at regeringen skærer i Arbejdstilsynets ressourcer, samtidig med at kritiske sager om dårligt arbejdsmiljø fortsat dukker op. Beskæftigelsen har aldrig været højere, og derfor er der mere end nogensinde brug for et stærkt Arbejdstilsyn, der kan føre kontrol og gribe ind, hvor arbejdsmiljøet halter.
Offentlig arbejdsmiljørådgivning.
Opstår der dårligt arbejdsmiljø, i en virksomhed, skal der være et sted, hvor man kan få råd og vejledning til at rette op og sikre gode arbejdsforhold igen. Derfor er der brug for en offentlig arbejdsmiljørådgivning, som alle kan få adgang til. I dag er det ofte kun store virksomheder, der har mulighed og midler til at købe privat arbejdsmiljørådgivning, mens mindre arbejdspladser og deres ansatte står uden den nødvendige hjælp. Det skal være en rettighed at kunne få kvalificeret rådgivning til at forbedre arbejdsmiljøet – for både arbejdsgivere og kollegaer.
Styrke Arbejdsmiljørepræsentanters rolle
Arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) skal have større beføjelser i lovgivningen, herunder retten til at stoppe farligt arbejde med det samme, kræve tempoet sænket og blokere planer, der truer de ansattes helbred. Derudover skal de have bedre uddannelse og beskyttelse mod repressalier.
I virksomheder hvor der ikke er valgt AMR skal medarbejderne kunne indkalde til arbejdsmiljømøder i arbejdstiden. Derudover skal AMR igen kunne vælges i virksomheder med fem eller flere ansatte. I dag er reglerne at man skal være 10 eller flere, alle andre steder end byggeriet.
Bedre beskyttelse mod fyring af arbejdere der rejser arbejdsmiljø spørgsmål
På dårligt organiserede arbejdspladser er der brug for en øget beskyttelse af de arbejdere der har modet til at rejse arbejdsmiljøspørgsmål og stille op til AMR. Enhedslisten foreslår at styrke beskyttelsen af de medarbejdere, der stiller op som AMR eller rejser arbejdsmiljøspørgsmål, på lige fod med medarbejdere der rejser ligestillings-spørgsmål.
Enhedslistens Respekt-pakke 1.maj 2025
