Enhedslistens OK23-konference

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 21/01/2023
11:00 - 18:00

Sted
Byggefagenes Hus


Overenskomsterne på det private arbejdsmarked skal fornyes d. 1. marts 2023, og forhandlingerne er allerede i fuld gang. Alle forudser, at det bliver meget vanskelige forhandlinger – ikke mindst på grund af den høje inflation, der udhuler arbejdernes realløn med rekordfart. 

Bliv klædt på til at deltage i de kommende overenskomst-diskussioner og kampe på Enhedslistens OK23-konference.

Der vil være mulighed for at deltage via et Zoomlink, så alle kan deltage, uanset hvor i landet du befinder dig.

Alle, uanset partitilhørsforhold, er velkomne, så tag din kolleger med eller sæt jer sammen foran skærmen i jeres lokale fagforening.

Det får du ud af konferencen:

  • Skarpe argumenter for, at der er råd til en overenskomst, der sikrer reallønnen og løfter i bunden. 
  • Et godt overblik over hvordan det går med forhandlingerne, mulighederne for at samles om tværgående krav, og hvilke aktiviteter, der er i gang.
  • Gode ideer til, hvordan vi som fagligt aktive kan bidrage til den størst mulige aktivitet og sammenhold blandt fagbevægelsens medlemmer

Program 

11:00-12.30: Der er råd til en overenskomst, der sikrer reallønnen og løfter i bunden

Oplæg v. Pelle Dragsted, finansordfører Enhedslisten  

12.30-13.00:  Frokost

13.00-14.30: Status på krav, forhandlinger og aktiviteter 

Panel bestående af:

  • Henrik Stilling formand Metal Hovedstaden
  • Helga Mathiassen, formand Tømrernes brancheklub 3F BJMF
  • Kim Jung Olsen, faglig chef HK Danmark
  • Sinem Demir, tjener, bestyrelsesmedlem 3F København
  • John E. Jakobsen, formand 3F København

14.30-15.00:  Pause

15.00-15.30: Er du klar til konflikt – er din fagforening?

Idéer til hvordan man som faglig aktivist og fagforening kan forberede sig til en evt. storkonflikt 

15.30-17.00: Gruppearbejde om aktiviteter, status, krav mm. (inklusiv pause)

17.00-17.30: Opsamling og debat

18.00 – ? Spisning og hygge for dem, der har lyst

Sådan tilmelder du dig:

Send en mail til [email protected] med dit navn og organisation, samt om du er medlem af Enhedslisten (medlemmer af Enhedslisten kan få rejserefusion).

Zoomlink

Zoomlink kommer senere, sammen med en vejledning, i hvordan du kommer med ombord.

Facebook begivenhed: https://fb.me/e/363NTnN2X