Overenskomstforhandlingerne på det private område (OK25) starter for alvor op i januar 2025, og sædvanen tro, så udgiver Enhedslistens Faglige Landsudvalg igen sin legendariske DER ER RÅD pjecen.
Formålet med DER ER RÅD pjecen er at give fagbevægelsens medlemmer og valgte nogle håndgribelige økonomiske argumenter, som de kan bruge i diskussionerne med kollegaer og arbejdsgivere under de kommende overenskomstforhandlinger.
Pjecen bliver udgivet på tryk, og du kan bestille den her eller downloade pjecen her og printe den selv.
Men du kan også bare læse den herunder.
DER ER RÅD
Fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer forhandler endnu en overenskomstfornyelse på det private område, og helt som sædvanlig, så påstår virksomhedsejerne at: Der ikke er råd!
Det passer ikke. De private virksomheder har haft historisk store overskud, direktørerne har fået store lønstigninger, og der er udbetalt svimlende summer i udbytter til aktionærerne.
Der er så rigeligt råd til en god overenskomst, som sikrer markante lønstigninger, et markant løft af de laveste lønninger, værn mod løndumping og kortere arbejdstid, for at nævne nogle få af de krav, fagbevægelsens medlemmer har rejst. Det handler udelukkende om, hvem der skal have overskuddet af vores arbejde: de rigeste 1% eller os de 99%.
LØNNEN ER IKKE FULGT MED PRODUKTIVITETEN
Inflationen i 2022 gjorde et voldsomt indhug i arbejdernes købekraft. Men lønstigningerne har været højere end normalt i 2023 og 2024 på det private område, og samlet set blev reallønnen for private arbejdere genoprettet i løbet af 2024 i forhold til niveauet i 2021.
Men selvom reallønnen således er genoprettet for de fleste private arbejdere, så er lønnen ikke fulgt med udviklingen i arbejdernes produktivitet. Man kan sige, at vi er tilbage til 2021-niveauet igen, men mangler den lønstigning, som vi burde have fået i takt med, at vi er blevet mere produktive de sidste tre år.
OVERSKUDDENE OG UDBYTTERNE STIGER KRAFTIGT
For mange virksomheder går det rigtig godt, og virksomhedernes overskud stiger.
I 2022 var overskuddene i danske virksomheder på ca. 734 mia. kr., og ejerne af virksomhederne fik udbetalt 306 mia. kr. til sig selv. Tallene for overskuddene i 2023 var ikke offentliggjort, da pjecen blev udgivet, men der blev udbetalt knap 350 mia. kr. i udbytter til ejerne af virksomhederne i 2023.
Denne guldregn dryppede ikke på de ansatte, som skaber værdierne. Fra 2019 til 2023 er udbytter til virksomhedsejere og aktionærer steget med 62 %, mens lønnen kun er steget med 13 %.
LØNNEN FØLGER IKKE MED OVERSKUDDET
Virksomhedernes overskud er stukket af fra lønnen. Resultatet er, at arbejderne får en stadigt mindre del af det overskud, de er med til at skabe for virksomhederne. Det er det man kalder for lønkvoten, og den er faldet.
Hvis lønkvoten fra 2010 havde været den samme frem til 2023, skulle lønningerne samlet set være 11% højere i 2023. Det svarer til, at der skulle udbetales 112 mia. kr. mere i lønninger i 2023 i de såkaldte private byerhverv. De private byerhverv omfatter byggeri, industri og private tjenesteydende erhverv (handel, erhvervsservice mv.), hvor størstedelen af de privatansatte arbejder.
KILDE: DET ØKONOMISKE RÅD, DANSK ØKONOMI EFTERÅR 2024
M&P (merchanting og processing) dækker over virksomheder, der har store aktiviteter i udlandet, det er fx Novo Nordisk. M&P-virksomhederne har mange aktiviteter i udlandet, og de trækker store overskud hjem fra udlandet, men disse M&P-virksomheder har et begrænset antal ansatte i Danmark ift. deres størrelse. Derfor medvirker disse virksomheder til et kraftigere fald i lønkvoten, hvorfor den grønne kurve er faldet mere end den røde.
LØNFEST FOR TOPCHEFER
Mens arbejderne måtte kæmpe for at indhente reallønstabet, har topcheferne fortsat haft en lønfest. Direktørerne i C25-virksomhederne, landets største børsnoterede virksomheder, indkasserede samlet set 691 mio. kr. i løn i 2023. Den gennemsnitlige løn for de 25 topchefer var således ca. 27,6 mio. kr. i 2023. Det er en solid lønfremgang på 89% i forhold til 2018, hvor den lå på ca. 14,6 mio. kr.
De 25 direktører i disse virksomheder har i gennemsnit tjent 47 gange mere
end gennemsnitsdanskeren i 2023. Så sagt på en anden måde: Når direktøren har været på kontoret i 8 dage, så har direktøren tjent lige så meget som en gennemsnitsdansker tjener på et år. Og når direktøren har været på arbejde et år, så har direktøren tjent mere end, hvad en faglært tjener igennem et helt arbejdsliv!
HVIS VI SKAL ARBEJDE MERE, SÅ SKAL VI OGSÅ HAVE MERE UD AF DET
Regeringen lægger op til, at Folketinget efter nytår skal stemme om en stigning i pensionsalderen til 70 år. Da Folketinget, med det såkaldte ’Velfærdsforlig’, besluttede at pensionen gradvis skulle stige, blev vi stillet i udsigt, at en stigning i pensionsalderen skulle kompenseres med mærkbart bedre arbejdsmiljø og et stærkere velfærdssamfund.
Men velfærden og arbejdsmiljøet er ikke fulgt med. Som det er blevet vist i denne pjece, så får arbejderne en stadig mindre del af det overskud, vi skaber, når vi går på arbejde i virksomhederne. Hvis vi nu skal arbejde længere, så øger vi også det overskud yderligere.
Der er råd til, at overenskomsterne sikrer bedre arbejdsforhold, så vi ikke bliver nedslidte af at gå på arbejde. Hvad end det sker via kortere ugentlig arbejdstid, bedre arbejdsmiljø, seniorordninger eller ved andre forbedringer, så er der så rigeligt råd.
Fagligt Landsudvalg 11. december 2023.
