Arbejderklassens interesser i forsvars- og sikkerhedspolitik

Socialistisk klasseanalyse 2024. Baggrundspapir til Møde 4.

Møderækken om socialistisk klasseanalyse var fra begyndelsen planlagt på den måde, at det stod åbent,
hvad møde 4 skulle bruges til (udover en evaluering af møderækken). På møde 3 var der stemning for, at
emnet for møde 4 skulle være ”Arbejderklassens interesser i forsvars- og sikkerhedspolitik”.

Thomas Bentsen lagde for, med et oplæg der primært handlede om socialismens grundlæggende syn på
krig og fred. Hele befolkningen, en ikke mindst arbejderklassen har brug for fred, for det er først og
fremmest arbejderne der bliver sendt i krig. Derfor har arbejderbevægelsen altid kæmpet for nedrustning
og afspænding, international solidaritet, fredelig udvikling og haft fokus på klima, miljø, arbejdsliv,
ligestilling. Det handler om at føre kamp mod kapitalismen og ikke andre landes arbejdere. Men der er også
svære dilemmaer. Danske arbejdere har også brug for sikkerhed og forsvarsalliancer. Men hvor skal kravet
om afspænding komme fra. I hvilke situationer kan krigsdeltagelse retfærdiggøres.

Finn Sørensen gennemgik Hovedbestyrelsens oplæg til den igangværende debat om forsvars- og
sikkerhedspolitik, der kommer op på årsmødet 2025. Her er mange bud på krav til afspænding og gensidig
nedrustning, men også at det er nødvendigt at have et effektivt nationalt forsvar. Finn nævnte også
historiske eksempler på, hvor væbnet kamp og støtte til en sådan er legitim og nødvendig (de demokratiske
kræfter i den spanske borgerkrig, 2. verdenskrigs kamp imod nazisme og fascisme, den danske
modstandsbevægelses kamp imod tysk besættelse, kurdernes kamp imod ISIS, og i dag ukrainernes kamp
imod den russiske besættelse og annektering.

De to oplæg gav anledning til en meget livlig debat.

Plancher til Møde 4 Thomas Bendtzen Krig Og Klasser

Plancher til Møde 4 Finn Om Forsvar Og Sikkerhed

Find Hovedbestyrelsens papir om forsvars- og sikkerhedsdebat her:
https://vores.enhedslisten.dk/hovedbestyrelsen/hovedbestyrelsens-opsummering-og-konklusioner-paa-
debatten-om-enhedslistens-forsvars-og-sikkerhedspolitik/