staten

CFU-forliget: OK13 i staten

Overenskomstforliget på det statslige område mellem CFU og Finansministeriet betyder et reallønsfald og er i øvrigt præget af, at de faglige organisationer har været i en meget defensiv position. De har stået over for en finansminister, der er gået benhårdt efter at få et gennembrud på fronter, som hans forgænger ikke magtede, samtidigt med at besparelser og fyringer vælter ned over de statslige arbejdspladser.