Psykisk arbejdsmiljø

Dette notat uddyber arbejdsmiljøudvalgets pjece, ”Fælles om et bedre arbejdsmiljø”, udgivet efteråret 2009.

Allerede da Arbejdsmiljøloven blev vedtaget i 1975 var psykisk arbejdsmiljø et konfliktfyldt felt. Grundlæggende har konflikten om psykisk arbejdsmiljø handlet om grænserne for den statslige regulering og kontrol - udmøntet af Arbejdstilsynet - kontra arbejdsgivernes ledelsesret og/eller partsforhandlinger og aftaler. Siden først i 1990’erne er arbejdsmarkedets parter landet på en aftale, som definerer hvilke dele af psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynet må gribe ind overfor, og hvilke arbejdsgiveren sammen med arbejderne skal tage sig af.

Erfaringen i dag er, at visse arbejdspladser har arbejdet med problemer knyttet til psykisk arbejdsmiljø. Det er som regel sket via sikkerhedsorganisationen, Arbejdstilsynet eller BST/arbejdsmiljørådgiver. Men det har ofte været svært af få øje på de konkrete forbedringer af selve arbejdspladsen og organisationen.

Som socialister forholder vi os til det psykiske arbejdsmiljø ud fra 3 perspektiver: Sundhed, ressourcer og en progressiv udvikling af arbejde og produktion – et skridt på vejen mod en helt anden samfundsform. Mange undersøgelser dokumenterer, at der er udbredte problemer omkring det psykiske arbejdsmiljø. Her opsummeres enkelte undersøgelser:

Sundhed
Stress og depression er typiske konsekvenser af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Stress er udbredt i den danske befolkning, f.eks.:
- 62 % af de beskæftigede har følt sig stressede indenfor den seneste måned.
- 10-12 % er kronisk stressede
- Ca. 10 % rammes på et tidspunkt af stress, der fører til invaliderende sygdom
- 1.400 mennesker dør årligt p.gr.a. stress/ psykisk fejlbelastning
- 1/3 af de anmeldte arbejdsskader i 2007 skyldtes dårligt psykisk arbejdsmiljø
- Stress er udbredt i de store grupper offentligt ansatte – bl.a. lærere, socialrådgivere, sosu’er.
- Stress forekomsten vender den tunge ende nedad. 40% af de ufaglærte i industri m.v. har så alvorlige stress-symptomer, at det kræver handling. Men det hører vi mindre til, - de råber sjældnere op om den type problemer.

Det har hidtil været svært at få anerkendt arbejdsbetingede psykiske lidelser. Men Arbejdsskadestyrelsen udgav i 2008 to udredninger. De dokumenterer en klar sammenhæng mellem stress i arbejdslivet og depression samt mellem stress på arbejdet og blodprop i hjertet. Så depression og hjertekarsygdom vil fremover kunne anerkendes i Arbejdsskadestyrelsen/ Erhvervssygdomsudvalget, hvis man har været udsat for nogle bestemte risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Hvis man bliver involveret i en stressbetinget arbejdsskadesag, er det derfor vigtigt at orientere sig om pågældende risikofaktorer, så man anvender ”rette sprogbrug”.

Ressourcer
Dårligt arbejdsmiljø spilder samfundsmæssige ressourcer, f.eks.:
Sygefravær:
- 150.000 mennesker er hver dag fraværende fra arbejdet.
- Siden 2005 er antallet af langtidssygemeldte steget med 25 %.
- Sygefravær koster årligt samfundet mindst 37mia. kr.
- Omkring 40 % af sygefraværet skyldes arbejdsmiljøet - dvs 14.8 mia. kr. årligt.
- Psykosociale risikofaktorer fordobler risikoen for langtidssygemelding
- Størst sygefravær blandt ufaglærte. 20 % af lønmodtagerne tegner sig for 80 % af sygefraværet
Øget gennemtræk:
- 11-20 % færre ansatte i ældreplejen, der er udsat for høje psykosociale krav, forventer at være på arbejdspladsen om 5 år – sammenlignet med folk, der ikke er udsat for disse krav
- Omkostninger til nyrekruttering og oplæring (tal savnes!)
Tidligere afgang fra arbejdsmarkedet:
- Arbejdsmiljøet forklarer ca. 40 % af den samlede førtidspensionering, svarende til ca. 100.000 mennesker – i 2003. Store fysiske og psykiske krav samt helbredsproblemer er vigtigste årsag til førtidspensionering.
- Meningsfuldhed gennem indflydelse og udviklingsmuligheder i jobbet har stor betydning for, om seniorer fortsat forbliver på arbejdsmarkedet.
- 60-årige der gik på efterløn i 2004: LO området: 60 %, FTF: 16 %, AC: 2 %
Behandling i sundhedssektoren
- Hver 10. hospitalskontakt blandt erhvervsaktive skyldes arbejdsmiljøet
- Hver 5. indlæggelse p.gr.a. hjertelidelse kunne undgås, hvis deres arbejdsbelastning var som i lavrisiko-grupper.
- Omkostninger?
Forringet kvalitet og spild af kreativitet:
- Ifølge arbejdslivsforskningen er der sammenhæng mellem stress og: Fravær, personaleomsætning, ønsker om at forlade arbejdet, produktivitet, kvalitet samt motivation og engagement i arbejdet
Andet:
Der er mange andre konsekvenser af et dårligt psykisk arbejdsmiljø, f.eks.:
- Udbrændthed, stress, depression mv belaster familielivet.
- Fag med få muligheder for at udføre et ordentligt stykke arbejde og udvikle kompetencer har sværere ved at rekruttere unge til de pågældende fag.

Belastende arbejdsforhold:
Nogle af de forhold i arbejdet som kan medføre stressbetinget sygdom er:
- Trusler, f.eks. om fyring/arbejdsløshed
- Lange arbejdstider
- Tidspres og højt arbejdstempo
- Lav grad af indflydelse på arbejdssituationen
- Natarbejde
- Alenearbejde og svagt socialt netværk
- Uretfærdighed og manglende anerkendelse
- Mange forskelligartede og modsigelsesfyldte krav – ”krydspres”
- Chikane og mobning

Aktuelle tendenser
”New Public Management”, stigende bureaukratisering og kontrol i den offentlige sektor, ”Lean” og andre smarte produktionsstrategier i det private såvel som det offentlige betyder, at det går den forkerte vej. Disse strategier lægger ansvar ud til den enkelte, men kompetencen til at træffe beslutninger følger ikke med. Og frihed og kreativitet er ikke reel i de fleste jobs. Hvis du ikke kan klare det, er det din egen skyld. Samtidig centraliseres magten, hvilket sætter de ansatte i et belastende krydspres mellem de behov man ser, og mulighederne for at tilgodese behovene. Det bliver ikke bedre af at opgavemængden er stigende og ofte mere kompliceret, uden at bemandingen øges tilsvarende.

Dette er helt i tråd med VK-regeringens neo-liberale tiltag, præget af individualisering og afdemokratisering. F.eks. betyder afmonteringen af bedriftssundhedstjenesten mindre demokratisk indsigt og kontrol med rådgivningen. Ligesom arbejdsmiljøcertificeringen neddrosler Arbejdstilsynets rolle. Overførslen af opgaver til private certificeringsorganer åbner for privatisering af dele af den statslige kontrol. Større virksomheder lægger en del arbejdsmiljø opgaver over til HR-afdelinger (personaleafd.), frem for at de varetages af SiR og TR. Dermed bliver arbejdsmiljøarbejdet primært en ledelsessag, og det faglige køres ud på et sidespor.

Vi vil en helt anden udvikling:
• Magten tilbage til arbejdspladserne
• Arbejdsbetingelser skal fremme fællesskab og solidaritet
• Faglighed skal respekteres i alle jobs

Progressiv udvikling af arbejdet og det psykiske arbejdsmiljø
De konkrete krav må udvikles i det specifikke arbejde, branche og fag. Nedenstående krav er generelle. De tager udgangspunkt i de eksisterende magt- og produktionsforhold, men peger i frigørende/socialistisk retning. Perspektivet er – ud af offerrollen, vi er subjekter i vores eget liv.

Magten tilbage til arbejdspladserne
1. Kontrol over eget arbejde (– og på sigt over hele produktionen). Den enkelte og arbejdsfællesskabet skal have indflydelse på hvad, hvordan og hvornår der produceres, og det skal ske i samspil med borgere/brugere. Beslutningskompetencen skal være klart defineret og reel.

2. Arbejderdeltagelse ved strukturændringer og produktionsomlægninger. Skal efterfølges af ”rolige” perioder - mindst et par år. Ingen omstilling uden udvikling af arbejdsmiljøet og ret til omskoling og efteruddannelse i arbejdstiden.

3. Bureaukratiske organisations- og ledelsesstrukturer afskaffes eller reduceres.

4. Fleksibilitet på arbejdernes betingelser. Fleksibiliteten vedrører arbejdstid, tempo og arbejdsindhold – i dagligdagen og over længere perioder. Skal forvaltes i arbejdsfællesskabet.

5. ”To-vejs” information og kommunikation om virksomhedens arbejdsforhold, produktion, markedssituation, udvikling mv. Åben adgang til al information og beslutningsprocesser om virksomhedens drift, status, økonomi, arbejdsmiljø, etc.

6. Adgang til selvvalgte, uafhængige konsulenter og specialister vedrørende arbejdsmiljø, virksomhedsdrift, produktudvikling, økonomi mv, - betalt af virksomhed/ eller arbejdsgiverorganisation.

Fællesskab og solidaritet
7. Der skal være gode rammer for arbejdsfællesskab – f.eks. tid og rum for at gruppen/sjakket kan planlægge arbejdet i fællesskab, koordinere med andre kolleger og afholde fælles pauser. (Obs. distancearbejde/hjemmearbejde.)

8. Der skal være tid og rum for at TR/SiR kan udføre deres opgaver; og for dialog og samspil med deres kolleger – på virksomheden, men også udadvendt. Regelmæssige arbejdsmiljø-runder.
9. Skifteholdsarbejde og uregelmæssige arbejdstider skal reduceres i omfang og/eller kompenseres via kortere arbejdstid samt ordentligt arbejdsmiljø og gode ramme omkring arbejdet iøvrigt (mad, pauser mv). Øget mulighed for at deltage i politiske aktiviteter og familie -og fritidsfællesskaber.

10. Ved udlicitering/outsourcing - såvel indenfor som udenfor landets grænser - skal virksomheden konkret dokumentere at arbejdsmiljø og arbejdsforhold ikke forringes.

Respekt for faglighed i alle jobs
11. Bæredygtige rammer, der støtter og udvikler kvalitet i både produkter og arbejdsprocesser. Arbejdet skal give mening og arbejdsglæde. Tillid til og anerkendelse af faglighed.

12. Variation i arbejdet, der tilgodeser en alsidig udvikling af kompetencer – fysisk, mentalt, socialt, følelsesmæssigt. På den enkeltes egne vilkår. Dvs arbejdet skal også rumme plads til forskellighed.

13. Uddannelse, læring og kompetence udvikling skal være en mulighed for alle arbejdende og arbejdsløse. Samtidig skal arbejdets indhold og organisering udvikles så de nye kompetencer bliver brugt. Uddannelse skal være selvvalgt og med betalt frihed fra arbejdet.



Referencer:
Analyse af sygefraværet. Beskæftigelsesministeriet, april 2008.
Utilfredshed med ledelsen og høje følelsesmæssige krav kan give sygefravær på mere end 8 uger. AMI nr. 23, februar 2006
Resultater af sygefraværsforskning 2003-2007. NFA-rapport. 2007.
Fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen. NFA-rapport. SOSU-rapport nr. 13. København 2007.
Arbejdsbetingelser og fastholdelse af seniorer. Status over den eksisterende viden. AMI-rapport, april 2006.
Tid til efterløn. Faktaark nr. 27. AMI, juni 2006.
Folkesundhedsrapporten 2007. Statens Institut for Folkesundhed/Københavns Universitet.
Psykiske ulykker og erhvervssygdomme. Nyt fra Ankestyrelsen. 2008:4.
Workrelated stressors and the development og ischemic heart disease. Netterstrøm og Ellers. Arbejdsmedicinsk Klinik, Hillerød. 2008.