Et trygt, solidarisk og gennemskueligt dagpengesystem

Enhedslistens forslag til et bedre dagpengesystem

Vedtaget på møde i FLU-sekretariatet den 3. maj 2021

I den 11. time

Siden 1990'erne er det kun gået én vej med dagpengesystemet: nedad.
Udhulingen af dagpengesatsen, den kortere dagpengeperiode og en masse andre beskæringer af dagpengeretten har øget utrygheden og uligheden på arbejdsmarkedet.
Meget tyder på, at vi er i 11. time, hvis dagpengesystemet – og dermed hele vores arbejdsmarkedsmodel - skal overleve. Det er en afgørende forudsætning for de løn- og ansættelsesvilkår, vi forhandler gennem overenskom-sterne, at vi ved, at vi har til husleje, mad og andre fornødenheder, hvis vi bliver fyret.
Men stadig flere lønarbejdere har mistet troen på, at dagpengesystemet holder hånden under dem, hvis de får brug for det. Over 300.000 har tegnet en lønforsikring som supplement til (eller i stedet for) dagpengene. Og antal-let stiger år for år.
Den omfattende forringelse af hele dagpengesystemet undergraver hele forudsætningen for den flexicurity-model, som Socialdemokratiet betragter som fundamentet for det danske velfærdssamfund. Når arbejdsgiverne i mod-sætning til situationen i så mange andre europæiske lande har så let en adgang til at hyre og fyre, forudsætter det i henhold til modellen et trygt og stabilt dagpengesystem. Konsekvensen bliver, hvis dagpengesystemet ikke forbedres afgørende, at fagbevægelsen tvinges til at ændre signaler ved overenskomstfornyelserne, således at der vil være langt mere fokus på tryghed i ansættelsen med krav som f. eks længere opsigelsesvarsler, bedre fratrædelsesgodtgørelser og bedre beskyttelse mod fyringer.
Af alle de nævnte grunde er det nu sidste udkald for kampen for et trygt og solidarisk dagpengesystem.

Dagpengesystemet skal genoprettes

I dette papir kommer Enhedslisten med sine forslag til, hvordan dagpengesystemet kan genoprettes.
Vi vil et dagpengesystem, der sikrer trygheden og solidariteten på det danske arbejdsmarked.
Trygheden skal forbedres ved, at den maksimale dagpengesats som et første skridt hæves med 4.000 kr. pr. måned. De 4.000 kr. ekstra svarer til det beløb, dagpengesatsen gradvist er blevet udhulet med siden 1990'erne i kraft af folkeflertallets beslutninger.
Solidariteten skal sikres ved, at dagpengesystemet ikke er med til at sætte skel mellem højtlønnede og lavtlønne-de, mellem sikkert ansatte og løst ansatte, mellem kortvarigt arbejdsløse og langtidsarbejdsløse eller mellem unge og ældre.

Hvor står vi nu?

I 2017 blev dagpengesystemet reformeret, og der blev rettet op på enkelte af uhyrlighederne fra dagpengereformen i 2011. F.eks. kan man nu optjene løntimer, så man kan få dagpenge i 3 år i stedet for 2 år. Men reformen gjorde ikke grundlæggende op med utrygheden og uligheden i systemet.
Siden er det efter pres fra fagbevægelsen og Danske A-kasser lykkedes at få luget ud i nogle af de mest åbenlyse urimeligheder, f.eks. i forhold til de supplerende dagpenge og opholdskravet. Men dagpengesystemet er stadig meget ringere end før 2011, og på trods af store ord om forenkling er det fortsat svært for den enkelte dagpenge-modtager at gennemskue de forskellige regler.
Sideløbende fortsætter faldet i dækningsgraden og dermed også trygheden både for de arbejdsløse og for dem, der frygter at blive det.
Også udfordringen fra det fælles europæisk dagpengesystem truer i horisonten. Endnu har EU ikke vedtaget en ny model, så kravet for at få danske dagpenge er fortsat 2 måneders arbejde på det danske arbejdsmarked. Men for-slag om at reducere kravet til 1 måned eller sågar 1 dag vil øge risikoen for dagpengetænkning på tværs af grænser.

Hvem kæmper med os?

Enhedslisten har løbende i Folketinget stillet forslag til en genopretning af dagpengesystemet, men hidtil uden succes. Selv når vi har stillet forslag, der ordret er kopieret fra LO/FH og med et mere eller mindre sikkert mandat fra Dansk Folkeparti, har Socialdemokratiet været afvisende.
Kravet om et stop for udhulingen af dagpengene kom heller ikke med i forståelsespapiret, men vi har sammen med dele af fagbevægelsen søgt at holde dagpengegryden i kog.
Beskæftigelsesministeren giver udtryk for forståelse for behovet for en genopretning af dagpengesystemet, men der er altid en anden gruppe, der har mere brug for tryghed end de forsikrede ledige. Så hvis ikke presset på rege-ringen stiger, kan det have lange udsigter, før ministeren når til dagpengene på sin prioriteringsliste.
Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal lægge os ned og vente på, at det bliver de arbejdsløses tur.
Vi skal sammen med fagbevægelsen og Danske A-kasser fortsætte presset på regeringen. Bl.a. ved at samle og for-midle eksempler fra den virkelige virkelighed, hvor arbejdsløse fortæller om livet på dagpenge og om, hvordan de er blevet ramt af diverse tåbelige regler i dagpengesystemet.
På samme vis skal vi bruge coronaledigheden, herunder den stigende langtidsledighed, og redskaberne i hjælpe-pakkerne til at vise dagpengesystemets utilstrækkelighed.
Dagpengelovgivningen består af en blanding af regler født af politikere, der håber at kunne piske de ledige til at forlade dagpengesystemet så hurtigt som muligt, og regler, som embedsfolk har formuleret uden helt at forstå de affødte problemer for arbejdsløse og a-kasser.
Regler, der primært er affødt af embedsværkets inkompetence og bureaukrati, skal afsløres som sådan med kon-krete eksempler på idiotien. De politisk motiverede regler skal derimod bekæmpes med vores forslag til et dagpen-gesystem, der bygger på tillid fremfor kontrol og på tryghed fremfor utryghed.
I resten af papiret uddyber vi disse indledende ord og kommer med forslag til, hvordan dagpengesystemet skal se ud, hvis det stod til Enhedslisten, og til, hvad der kan ændres her-og-nu, hvis der kan skabes flertal for det.

Utrygheden stiger

Dagpengene bliver mindre værd

År for år bliver dagpengene mindre værd. For 30 år siden var en LO-arbejder sikret ca. 2/3 af sin løn ved arbejds-løshed. I dag får han eller hun kun dækket godt halvdelen af lønnen. Hvis der ikke sker noget, vil dækningen i 2025 være på under halvdelen.

Udvikling i dagpengenes kompensationsgrad for en LO-/FH-arbejder 1994-2024er (netto) skat.

Direktøren for Danske A-kasser, Verner Sand Kirk, bruger udtrykket "salamimetoden" om udviklingen i dagpenge-dækningen inden for de sidste 20 år. 12 måneders dagpenge er reelt blevet skåret ned til 10 måneders dagpenge, dvs. at de dagpenge, man som ledig i 2000 fik på 10 måneder, i dag skal række til 12 måneder.
I denne film gennemgår Verner Sand Kirk sit regnestykke.
År for år er dagpengene blevet mindrereguleret og dækningsgraden dermed tilsvarende ringere. Det er der flere årsager til:
• Satsreguleringen har siden 1993 betydet, at dagpengene (og andre overførselsindkomster) hvert år er steget mindre end reallønnen. Selvom Satspuljeforliget nu er opsagt, vil udhulingen af dagpengene fortsætte, fordi de penge, der frem til 2019 gik i satspuljen, fremover vil gå til tvungen pensionsopsparing.
• Skattereformen i 2012 forstærkede den relativt lavere regulering af dagpengene.
• I den seneste dagpengereform fra 2015 blev der indført karensdage og en karensmåned, hvor man ikke får dagpenge, hvis man ikke har optjent et bestemt ansat arbejdstimer.
• Beskæftigelses- og jobfradrag gives til alle i arbejde, men ikke til de arbejdsløse.
Hovedformålet med den skæve regulering har – udover at spare offentlige midler - været at gøre det stadig mindre attraktivt at være på dagpenge. I håb om, at de arbejdsløse så vil tage et job til en lavere løn, end de ellers ville. Rendyrket klassepolitik, som socialdemokraterne har været medansvarlige for.

Jo højere løn, desto lavere dagpengedækning

Princippet er, at man får 90 % af sin løn dækket, når man er på dagpenge. Men da dagpengesatsen anno 2021 kun er på 19.322 kr./md. for fuldtidsforsikrede, er det kun dem med de allerlaveste lønninger, der får 90 % dækket. En håndværker får typisk under halvdelen af sin hidtidige løn, og en akademiker med høj anciennitet får typisk kun 1/3. Den lave og faldende dækning er katastrofal – ikke kun for den enkelte, der må skrue kraftigt ned for levefo-den, men også for opbakningen til dagpengesystemet og a-kasserne.

Stadig flere tegner en lønsikring

For dem, der tjener mere end gennemsnittet for en LO-/FH-arbejder, er indtægtstabet størst, og stadig flere tilkøber sig derfor ekstra sikkerhed i form af en supplerende lønforsikring. På nuværende tidspunkt har over 300.000 borgere tegnet en personlig eller kollektiv lønsikring, og tallet stiger fortsat.
Men det er kun de ressourcestærke, der har denne mulighed. Hvis man har usikre ansættelser, eller er for ung eller for gammel, kan man ikke få en sådan lønsikring, eller også er prisen urimeligt høj.

Mange har mistet dagpengeretten

I 2011 blev dagpengeperioden halveret fra 4 til 2 år, og samtidig blev genoptjeningskravet fordoblet fra ½ til 1 år. Siden er det blevet muligt at genoptjene endnu et års dagpenge.

I 2011 blev dagpengeperioden halveret fra 4 til 2 år, og samtidig blev genoptjeningskravet fordoblet fra ½ til 1 år. Siden er det blevet muligt at genoptjene endnu et års dagpenge.


Sådan fungerer forlængelsen fra 2 til 3 års dagpengeret

Man kan få dagpenge i 2 år inden for en referenceperiode på 3 år. Når de 2 år er gået, tælles alle de arbejdstimer op, man har haft i perioden. Hvis man har haft 962 timer eller mere, kan de veksles til op til 1 års ekstra dagpenge-ret efter princippet 1 times arbejde giver 2 timers dagpenge.
Men selv med muligheden for at forlænge dagpengeretten med et år er der hvert år flere tusinde, der mister deres ret til dagpenge, fordi de ikke har haft løntimer nok til at genoptjene dagpengeretten.
Siden 2011 er over 100.000 røget ud af dagpengesystemet. Mange af dem står derefter uden indtægt.

Personer, der har mistet dagpengeretten i 2019, fordelt på forsørgerstatus:

 

Kilde: Jobindsats.dk
I 2019 mistede 4.239 a-kassemedlemmer deres ret til dagpenge. Heraf stod 2/5 i samme måned uden indtægt. Efter 6 mdr. var der fortsat en fjerdedel, der ikke havde en indtægt hverken fra lønarbejde eller fra kommunen.

Det rammer os alle

Utrygheden for de arbejdsløse stiger. Det samme gør frygten for arbejdsløshed for dem, der er i arbejde. Troen på dagpengesystemet smuldrer, og den såkaldte flexicurity-model er i frit fald.
Når der i dag er færre strejker og protester på arbejdspladserne end før, kan det delvist forklares med den øgede frygt for at blive fyret og skulle på dagpenge. Hvem vil stille sig forrest på barrikaden, hvis prisen er, at man risikerer at skulle gå fra hus og hjem?
Samtidig betyder den lave dagpengesats, at mange arbejdsløse – frivilligt eller tvunget – tager arbejde til en lavere løn end den, deres kompetencer berettiger dem til. Hvem har interesse i dette løntrykkeri ? Ikke arbejderklassen!
Derfor er et trygt dagpengesystem ikke kun til gavn for de arbejdsløse, men også for den samlede arbejderklasse. Vi står stærkere, når den enkelte ikke frygter at blive arbejdsløs, og når arbejdsløse ikke bliver tvunget til at tage dår-ligt lønnet arbejde.
I 1970'erne lød parolen: Arbejder – Arbejdsløs – Samme kamp! Det gælder stadig.

Relativt færre er medlem af en a-kasse

I mange år har antallet af a-kassemedlemmer ligget nogenlunde stabilt på ca. 2,2 mio., men det stabile tal skjuler en faldende forsikringsgrad blandt lønarbejdere. Fra 1990'erne til i dag er andelen af lønarbejdere, der er medlem af en a-kasse, faldet fra 84 % til 78 %. Når det samlede antal a-kassemedlemmer ligger stabilt, skyldes det især, at mange studerende nu gratis kan være medlem af en a-kasse, mens de læser.
For de fleste kan det dog stadig betale sig at være medlem af en a-kasse, så man er sikret en indtægt, der er højere end kontanthjælpen, hvis man bliver arbejdsløs. Især hvis man har en "formue" på mere end 10.000 kr. eller er gift med en, der tjener over 30.710 kr. eller 23.396 kr./md. , så man ikke vil kunne få kontanthjælp. Men hvor længe endnu?
For en socialdemokratisk regering burde det være hjerteblod at sikre trygheden for de forsikrede arbejdsløse. Men indtil nu har andre grupper stået højere på regeringens dagsorden. Hvor længe endnu tør regeringen gamble med sikkerhedsnettet for de arbejdsløse?

Coronakrisen har udstillet utrygheden

Mange har mistet deres job under coronakrisen – nogle midlertidigt, andre uigenkaldeligt. Den bølge af samfunds-sind, der i foråret 2020 rullede ind over landet, har øget bevidstheden om dagpengesystemets utilstrækkelighed. Mange mente, at folk, der helt uforskyldt var blevet ofre for coronarestriktioner, skulle med i hjælpepakkerne og have en højere dagpengesats end den nuværende. Det blev indført i Sverige og Norge. Med støtte fra fagbevægel-sen fremførte Enhedslisten forslaget i forhandlingerne, men desværre var og er der fortsat ikke flertal for det.
Til gengæld er dagpengeperioden i flere perioder blevet forlænget, så færre vil miste dagpengeretten pga. coronak-risen. Også de arbejdsgiverbetalte g-dage og mindsteudbetalingskravet er midlertidigt blevet suspenderet. Begge forlængelser har i høj grad været Enhedslistens fortjeneste.
For at redde økonomien hos ansatte, der er sat på arbejdsfordeling, har et flertal i Folketinget med Enhedslistens stemmer vedtaget at slække på kravene om 1 års a-kassemedlemsskab som forudsætning for retten til dagpenge. For at få den ekstraordinære dagpengeret skal man indbetale tre måneders medlemskab for hver måned, man får supplerende dagpenge. Med tre gange a-kasse-kontingent på omtrent 500 kroner bliver det omkring 1500 kroner om måneden, hvor man samtidig kan få op til 23.000 kroner i dagpenge. Den normale dagpengesats forhøjes nem-lig med 20 procent til ca. 143,50 kr. i timen for personer på den midlertidige arbejdsfordeling.
En positiv konsekvens af coronakrisen er også, at flere har indset nødvendigheden af at melde sig ind i en a-kasse. Fra februar 2020 til februar 2021 har a-kasserne fået 40.000 nye medlemmer.

Dagpengesystemet - en uigennemskuelig labyrint

Det nuværende dagpengesystem er bureaukratisk og uigennemskueligt. For et par år siden printede Min A-kasse alle de gældende love, bekendtgørelser, vejledninger og principafgørelser om arbejdsløshedsdagpenge ud: 21.000 A4-sider fyldte det!
Den seneste dagpengereform i 2017 havde afbureaukratisering af systemet som sit erklærede formål. Men resultatet blev ikke den lovede forenkling. I stedet blev der indført nye komplicerede regler, som har gjort dagpengesy-stemet endnu mere uoverskueligt. Det gælder fx indførsel af karensdage, karensmåneder, forlængelser af dagpen-geperiode og endda forlængelser af forlængelser. Det samme gælder de månedlige reguleringer og efterregulerin-ger, der rider både a-kasserne og de arbejdsløse som en mare.
Det komplicerede dagpengesystem er et demokratisk problem.
Når reglerne er så indviklede, er det umuligt at være sikker på, at man får udbetalt det rigtige beløb. Det fælles dagpengesystem er for vigtigt til, at kun ansatte i a-kasserne forstår det, og ikke engang de kan efterhånden følge med.
Derudover risikerer man som ledig at komme i klemme i regler, man ikke har en chance for at orientere sig i. Det er ikke i orden, og det koster hver måned medlemmer penge, fordi reglerne er så komplicerede.
Enhedslisten vil derfor arbejde for en ny lov om arbejdsløshedsforsikring med en reel forenkling af dagpengesystemet.

Vores vision: et trygt, solidarisk og gennemskueligt dagpengesystem

Enhedslisten kæmper for et bedre og mere solidarisk dagpengesystem. Det er ikke de arbejdsløses skyld, at de er arbejdsløse, og som forsikret i en a-kasse har man ret til reel tryghed, hvis man bliver arbejdsløs.
I den bedste af alle verdener burde der slet ikke være en arbejdsløshed der gjorde så mange afhængig af et trygt dagpengesystem. Men vi er klar over, at det ikke har gang på jorden i et kapitalistisk samfund. Derfor er det nød-vendigt for fagbevægelsen og den faglige venstrefløj at kæmpe for et trygt og solidarisk dagpengesystem som en del af en samlet offensiv beskæftigelsespolitik der sætter indsatsen mod ledighed i centrum.
Derfor har vi formuleret en vision om større tryghed, solidaritet og gennemskuelighed, der hviler på disse overord-nede principper:
1. Ved ledighed sikres en dagpengedækning på 90% af den personlige løn for det store flertal af lønarbej-derne , dog med et dagpengeloft der sætter en grænse for dækningen for de højere lønnede. Det fastlæg-ges på baggrund af den gennemsnitlige lønindtægt på arbejdsmarkedet der i 2021 vil udgøre ca. 40.000 kr. hvilket giver et dagpengeloft på 36.000 kr. pr måned.

2. Ingen skal miste dagpengeretten, hvis de står til rådighed for arbejde på overenskomstmæssige vilkår. Ef-ter højst 2 års arbejdsløshed skal man derfor have ret til en job- eller uddannelsesgaranti. Hvis jobcentret ikke kan opfylde garantien, har man fortsat ret til dagpenge.

3. Alle skal have den samme maksimale dagpengesats i hele dagpengeperioden – uanset alder, tidligere løn, hvor længe man har været arbejdsløs, og hvor længe man har været medlem af a-kassen.

4. Det skal også være lettere at blive berettiget til dagpenge:
• Man skal have ret til dagpenge efter 13 ugers arbejde (mod min. 1 år i dag).
• Hvis man på trods af job- og uddannelsesgarantien har mistet sin dagpengeret, skal man arbejde 13 uger igen for at genoptjene dagpengeretten (mod 1 år i dag).
5. Vi vil også sikre trygheden for de mange, der er ansat på prekære arbejdsvilkår:
• Man skal have ret til supplerende dagpenge uden tidsbegrænsning (i dag kan man kun få det i 30 uger inden for 52 uger)

Hvem skal nu betale?

Et trygt og solidarisk dagpengesystem vil være dyrere end det nuværende, men udgiften afhænger i sidste instans af den samlede beskæftigelsespolitiks indsats mod arbejdsløsheden, herunder ikke mindste en radikal nedsættelse af arbejdstiden (30 timers arbejdsuge).
Pengene skal bl.a. komme fra arbejdsgiverne, der alt for længe har kørt på frihjul, når det gælder udgifterne til dagpenge. Hvis arbejdsgiverne fortsat vil have fordelen ved at kunne hyre og fyre efter behov, må de også bidrage til trygheden for de arbejdsløse.
Men også de statslige tilskud til dagpengene skal være højere. Dagpengesystemet er skruet sådan sammen, at statens bidrag svinger med konjunkturerne. Når arbejdsløsheden er lav, har staten ligefrem overskud på ordnin-gen. Ifølge Finansministeriet skal vi op på en ledighed på 6,2 %, før staten ikke har overskud på den forretning.
A-kassernes medlemmer betaler nemlig en stadig større andel af dagpengene. For 30 år siden betalte staten ca. 4/5 af dagpengene og a-kassemedlemmerne kun 1/5. I dag står staten for 1/3 og medlemmerne for 2/3. Vi betaler altså meget mere for en meget ringere tryghed. Det skal der rettes op på ved, at den del af a-kassekontingentet, der går til staten, skal nedsættes markant.

Større tryghed, solidaritet og gennemskuelighed her-og-nu

Med de nuværende politiske magtforhold er der desværre lang vej til Enhedslistens version af et trygt, solidarisk dagpengesystem. Derfor stiller vi også en lang række krav, der vil kunne øge trygheden og solidariteten i det nuvæ-rende dagpengesystem.

2 ud af 3 kræver stop for udhulingen

Flere undersøgelser viser, at et flertal af befolkningen mener, at dagpengene skal følge lønudviklingen. Senest støt-tede 66 % udsagnet i en Gallup-undersøgelse lavet for DM Akademikerbladet.

Bedre dagpengedækning:

• Stop for den mangeårige udhuling af den maksimale dagpengesats, der fremover som minimum skal reguleres fuldt ud i henhold til lønudviklingen uden procentvise fradrag som i dag.
• Den maksimale dagpengesats skal hæves med 4.000 kr. pr måned, hvilket ca. svarer til den sats, der ville have været, hvis ikke dagpengenes regulering gradvis var blevet udhulet siden halvfemserne i kraft af politiske be-slutninger. Det svarer også til den forhøjede dagpengesats på 23.000 kr., som regeringen har været nødt til at indføre i forbindelse med den ny aftale om arbejdsfordeling for at sikre opbakning til denne.


Enhedslisten har allerede foreslår en sats på 23.000 kr. i forbindelse med coronakrisen.

Coronakrisen har for alvor sat fokus på den helt utilstrækkelige dagpengesats. I hjælpepakkerne har Folketinget værdsat det indkomsttab, som f.eks. små selvstændige har haft, til en tabt arbejdsfortjeneste på 23.000 kr./md.
Derfor har Enhedslisten foreslået, at alle, der har mistet arbejdsindtægt under coronakrisen, skal have 23.000 kr./md. Beløbet svarer også ca. til den sats, dagpengene ville have haft, hvis ikke de gradvist var blevet udhulet siden 1990'erne.
Folketingets flertal har foreløbig afvist forslaget. De forventer tankevækkende nok, at forsikrede ledige, der oveni-købet har finansieret størstedelen af dagpengene selv, modsat andre coronaramte grupper, skal kunne klare sig for godt 19.000 kr./md.
• Genindførelse af en mindstesats, så man ikke risikerer at få en meget lavere sats ved en genindplacering i dagpengesystemet, fordi man har haft mange korte vikariater.
• Væk med den aldersdiskrimination, der gør, at unge under 25 år, som ikke har en uddannelse eller ikke opfyl-der beskæftigelseskravet på 2 år inden for de sidste 3 år, efter ½ års arbejdsløshed kun får halve dagpenge. Når man betaler samme a-kassekontingent som andre, skal man selvfølgelig også have samme dagpengesats – uanset alder. Desuden er det vigtigt for a-kassesystemet, at de unge melder sig ind og oplever sig som med-lemmer med samme rettigheder som andre medlemmer.
• Også væk med den aldersdiskrimination, der gør, at man i dag ikke kun få dagpenge, hvis man er over pensi-onsalder. Hvis man står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal man også have dagpengeret – uanset alder.
• Enhedslisten ønsker, at alle, der opfylder betingelserne for at få dagpenge, skal kunne få det – uanset alder
• Ret til dagpenge efter 26 ugers arbejde hvilket tidligere har været det normale. I dag kræver det et års arbejde.
• Nyuddannede dimittender, der ikke har børn, skal have samme dagpengesats som dem, der har børn. Forsør-gerbegrebet hører ikke hjemme i dagpengesystemet.
• Afskaffelse af karensdagene, karensmåneden og mindsteudbetalingsreglen, der gør, at man ikke kan få dag-penge for under 14,8 timer om måneden.
• Afskaffelse af karensmåneden for nyuddannede samt afskaffelse af reglen om at retten til at få beregnet en personlig sats efter 3 måneders arbejde først kan få betydning, når der er gået 6 måneder efter uddannelsen.
• 125 % dagpengesats til alle, der tager et uddannelsesløft til en erhvervsuddannelse.
• Højeste dagpengesats til forældre, der passer syge børn, og pårørende, der passer døende
• Afskaffelse af g-dagene (arbejdsgivergodtgørelsesdage), som arbejdsgiverne skal betale for de to første ledig-hedsdage. Det er bureaukratisk for både arbejdsløse, a-kasser og arbejdsgivere og derfor svært at håndhæve. I stedet skal arbejdsgiverne betale til dagpengesystemet på anden vis.

For dyrt, siger regeringen

Dagpengesystemet er et centralt omdrejningspunkt i den danske flexicurity-model, som socialdemokraterne be-tragter som et fundament for det danske velfærdssamfund. Hvorfor vil de så ikke være med til at stoppe udhulin-gen af systemet?
Argumentet er, at der ikke er råd. Regeringen henviser til Finansministeriet, der siger, at det vil være enormt dyrt at hæve dagpengene. Deres regnestykke ser sådan ud:
En dagpengestigning på 15.000 om året (= 7-800 kr./md): 0,5 mia. kr.
Et reduceret udbud af arbejdskraft på 7.400 personer: 2,4 mia. kr.
I alt: 2,9 mia. Kr.
Ministeriet regner med to "dovenhedseffekter": For det første vil stigningen i dagpengene fastholde personer i ledighed. For det andet vil det blive mere attraktivt for dem, der er i arbejde, at blive arbejdsløse.
Både det enorme beløb og antagelserne bag det taler for sig selv. Beregningerne er udtryk for en gammeldags liberalistisk ideologi, og ministeriet kan da heller ikke henvise til nyere undersøgelser, der viser, at en forhøjelse af dagpengene vil få disse effekter.

Nej til en usolidarisk løsning

I sit seneste dagpengeudspil foreslår FH, at nogle medlemmer af en a-kasse skal have højere dagpenge end andre i de første 3 måneders arbejdsløshed:
• Dem, der har været i arbejde i 2 år inden for de sidste 3 år og været medlem af en a-kasse i 2 år, skal have op til 2.000 kr. mere om måneden
• Dem, der har været i arbejde i 2 år inden for de sidste 3 år og været medlem af en a-kasse i 4 år, skal have op til 4.000 kr. mere om måneden.
Enhedslisten siger nej til denne model, der blot vil forstærke uligheden i dagpengesystemet. De langtidsledige vil blive solgt til fordel for en bedre dækning for flertallet. Det er ikke fair.
Kravene for at blive dagpengeberettiget er i forvejen skrappe og skal ikke skærpes yderligere for ret til en højere ydelse i en kort periode.
Enhedslisten ønsker et generelt dagpengeløft for alle arbejdsløse – også de langtidsledige.

Dagpenge i længere tid:

• Enhedslisten støtter enhver forlængelse af den 2-årige dagpengeperiode
• Man skal kunne få supplerende dagpenge, så længe man står til rådighed for fuldtidsjob. Vi støtter enhver forlængelse af den nuværende grænse på 30 uger inden for 52 uger. Også hvis en forlængelse kun omfatter løsarbejdere og ikke dem på fast deltid.
• Arbejdsgiverne skal kunne blive tvunget til at underskrive frigørelsesattester så medarbejdere på fast deltid bliver berettiget til supplerende dagpenge
• Perioder med uddannelse på dagpenge skal ikke tælle med i dagpengeperioden
• Udfaldstruede skal sikres statsstøttede servicejob på OK-vilkår
• Særlige forlængelsesmuligheder for arbejdsløse +50, da de kan have sværere ved at komme i arbejde igen.

Hurtigere (gen)optjening af dagpengeret

• Kortere optjeningskrav og genoptjeningskrav
• Timer i tilskudsjob, virksomhedspraktik, jobrotation og nyttejob skal tælle med til genoptjeningen
• Alle, der ikke har ret til ferie med løn, skal kunne regne afholdt ferie med til optjening og genoptjening af dagpengeretten

Tidslerne skal væk

Samtidig er der en masse uhensigtsmæssigheder i det nuværende dagpengesystem, der rammer særlige grupper hårdt. Disse uhensigtsmæssigheder bør fjernes hurtigst muligt.


Løst ansatte

Dagpengesystemet er historisk udviklet til at sikre trygheden for "normalarbejderen", der er ansat i 37 timer om ugen på den samme arbejdsplads. Det betyder, at dem, der arbejder på andre vilkår, ikke har den samme tryghed som de fuldtidsansatte. Med det voksende prekariat er det ikke bare et problem for de ramte, men for alle, der frygter at blive det.
Her er nogle eksempler:

Lavere dagpengesats efter genberegning

Når man har arbejdet i 1924 løntimer, har man genoptjent en ny dagpengeret på 2 år. Men når man starter forfra i dagpengesystemet, skal man også have beregnet en ny dagpengesats. Den bliver beregnet som et gennemsnit af de 12 bedste måneder med indtægt inden for de seneste 24 måneder. Hvis man har haft måneder med lav løn eller få timers arbejde inden for 24-måneders-perioden, kan man risikere, at den genberegnede sats er lavere end den sats, man havde før. Der er nemlig ingen nedre grænse for dagpengesatsens størrelse - kun en øvre grænse.
Krav: Man skal kunne vælge at bevare sin hidtidige dagpengesats.

Løstansatte kan ikke få sygedagpenge

Hvis man er ansat som løs vikar uden kontrakt, har man kun ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis man har en vagt den dag, man bliver syg. Den eneste måde, man kan sikre sig sygedagpenge, er ved at være tilmeldt jobcentret som ledig med alle de krav, det indebærer om Jobnet-CV, deltagelse i samtaler i a-kasse og jobcenter, indsendelse af dagpengekort mv.
Krav: Man skal kunne få sygedagpenge, hvis man har et bestemt antal arbejdstimer inden for den sidste måned, uanset om man skulle have arbejdet den dag, man blev syg.

Deltidsforsikrede får lavere dagpengesats

Hvis man har deltidsarbejde og af økonomiske grunde vælger at nøjes med at være deltidsforsikret i sin a-kasse, kan man får dagpenge for op til 30 timer om ugen. Men den dagpengesats, man får pr. time, er lavere, end hvis man var fuldtidsforsikret. Mange er nødt til at vælge deltidsarbejde, fordi de ikke kan få fuldtidsarbejde, så det er ikke ok.
Krav: Deltidsforsikrede skal have samme dagpengesats pr. time som fuldtidsforsikrede.

Forsørgerbegrebet hører ikke hjemme i dagpengesystemet

Nyuddannede går ned i indtægt, hvis de ikke har forsørgerpligter
Hvis man er nyuddannet dimittend og ikke har forsørgerpligter for nogen, får man en særlig lav dagpengesats på kun 71,5 % af højeste dagpengesats = 13.815 kr. Den normale dimittendsats er på 82 % af højeste dagpengesats.
Som studerende kan man have en samlet indtægt af SU og løn på op til 20.032 kr./md. (2021) Det vil sige, at man som nyuddannet kan gå op til 6.217 kr./md. ned i indtægt. Samtidig skal man betale a-kassekontingent, fraflytte sin billige studiebolig, og har man arbejdstimer, bliver det modregnet i dagpengene. Det betyder at rådighedsbelø-bet for mange dimittender kan blive meget lavere end det, de havde som studerende.
Forsørgerbegrebet hører ikke hjemme i et dagpengesystem
Krav: Dimittender skal have samme dagpengesats, uanset om de er forsørgere eller ej.

Dagpenge under og efter uddannelse af ledige

Uddannelse er det bedste beskæftigelsespolitiske redskab, fordi det kvalificerer de arbejdsløse til en fastere plads på fremtidens arbejdsmarked. Men i de nuværende regler er der nogle bespænd, vi skal have væk.
Uddannelsesløft på lavere dagpengesats
Hvis man ikke har en erhvervsuddannelse, kan man få et såkaldt uddannelsesløft fra ufaglært til faglært, mens man er arbejdsløs. Det er et godt tilbud, men hvad der ikke er godt, er, at man til mange uddannelser kun får 80 % af dagpengesatsen + mulighed for at låne op til sin dagpengesats. Hvis uddannelsen står på en positivliste, kan man dog får 100 % eller 110 % af sin hidtidige dagpengesats.
Krav: Det burde ikke være nødvendigt at gældsætte sig, når man er på dagpenge, så derfor bør alle former for uddannelsesløft som minimum kunne tages på 100 % dagpengesats.

Voksenlærlinge med tilskud optjener ikke dagpengeret

Det er en fin ordning, at arbejdsgivere kan få tilskud til at ansætte voksenlærlinge, der kommer fra ledighed. Men det er et problem, at ansættelsen ikke tæller med til voksenlærlingens genoptjening af dagpengeretten. Det skyl-des, at arbejdsgiveren får tilskud til ansættelsen, og derfor tæller den som støttet arbejde.
Krav: Ansættelser med tilskud til voksenlærlinge skal ikke regnes for støttet arbejde.


Andre tidsler
• At dagpengekortet belægges med 7,4 timer for hver hverdag, man ikke er tilmeldt jobcentret hvilket man nor-malt ikke er som fuldtidsansat forud for ledighed. Det straffer ved fastansattes ledighed dem med weekend-arbejde eller lange vagter der medfører fridage på hverdage, unødigt hårdt, da disse timer lægges oven i og dermed uberettiget giver mindre i dagpenge. Man skal ikke belægges for flere timer, end dem man har arbej-det. De tekniske belægninger er allerede afskaffet ifm. den midlertidige arbejdsfordelingsordning under coro-nakrisen, og ministeren har lovet at kigge på problemet.
• At timer fra søgne- og helligdage, der er fridage, og andre overenskomstmæssige fridage ikke tæller med til beskæftigelseskravet. Det skal de.
• At ASE (a-kasse for selvstændige) kan tilbyde sine medlemmer en lønforsikring uden rådighedsforpligtelse, der giver skattefradrag som det almindelige a-kassekontingent. Det skal den ikke kunne.
• At man kan trække sit bidrag til private dagpengeforsikringer fra i skat. Det skal man ikke kunne.
• Overgangen til dagpengekort på månedsbasis i 2017 giver fortsat a-kasserne store administrative problemer, og det er svært for medlemmerne at gennemskue, om de får de dagpenge, de er berettiget til. Det skyldes, at medlemmerne skal indsende deres månedlige dagpengekort, før måneden er gået. Så derfor ved de ikke altid, hvor mange arbejdstimer de vil få i de sidste dage af måneden. I stedet skal a-kassen beregne dagpengebelø-bet ud fra en foreløbig vurdering af det sandsynlige timetal, der så efterfølgende skal reguleres ud fra det fak-tiske timetal. Det er et problem for alle parter, som der skal findes en løsning på.

Kilder:
Altinget: A-kasser: kampen for bedre dagpenge er kampen mod Finansministeriets regnemodeller, 17/1-21
Danske A-kasser: EU-beslutning sætter dansk dagpengesystem under pres, 23/5-18
Danske A-kasser: Finansministeriet: Staten tjener på dagpengesystemet, 18/2-19
Danske A-kasser: Medlemsudvikling i a-kasserne fra december 2014 til december 2019, 28/2-20
Danske A-kasser: Salamimetoden – sådan er dagpengene blevet forringet, 23/9-20
DM: Gallup: Stop udhulingen af dagpengene, Akademikerbladet 15/2 2021
Enhedslisten: Dagpengesystemets historie, 2015
Enhedslisten: Et trygt og solidarisk dagpengesystem, 2015
Enhedslisten: Notat om dagpengeaftalen, 2017
FH: 30 års dagpengeforringelser, 2018
FH: Mere tryghed til lønmodtagerne, FHs forslag til en bedre dagpengeforsikring, 2021

Se også https://faglig.enhedslisten.dk/, hvor der ligger masser af dokumenter fra Enhedslistens lange og seje kamp for et trygt, solidarisk og gennemskueligt dagpengesystem.