Skatteaftalen er asocial

Skatteaftale angriber tryghed for lønmodtagerne

Enhedslisten raser over den blå skatteaftales skærpelse af kravene til at få dagpenge og andre forsørgelsesydelser. Det er et bevidst forsøg på at skabe en stor gruppe fattige, der kan bruges til at presse lønnen ned, siger partiet.

Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen, siger:

  • Det er en skidt skatteaftale, der vender den tunge ende nedad. Igen får de højeste indkomster den største gevinst, som bl.a. betales af pensionister, arbejdsløse og syge. Samspilsproblemet for almindelige lønmodtagere der får modregnet deres arbejdsmarkedspension i pensionstillægget, bliver overhovedet ikke løst.
  • De skrappe optjeningskrav til dagpenge og sociale ydelser fører til en voksende gruppe fattige, der ikke har ret til social sikring eller kun til meget lave ydelser. For at overleve vil de være tvunget til at tage de dårligste job til den laveste løn. Det vil true sammenholdet på arbejdspladserne, og det vil kun være arbejdsgiverne, der har glæde af det. Hvis alle er bange for at blive fyret eller komme ud for en arbejdsulykke, så har solidariteten trange vilkår, og arbejdsgiverne kan skalte og valte, som de vil.
  • Skatteaftalen viser endnu engang Dansk Folkepartis giftige rolle i dansk politik. Under dække af udlændingestramninger hjælper de regeringen med at grave fundamentet væk under den tryghed for lønmodtagerne, som det har taget generationer at bygge op. Det er også en trussel imod fagbevægelsen. Hvorfor tager Socialdemokratiet og Fagbevægelsen ikke også afstand fra den del af skatteaftalen? Er de enige, eller tør de ikke kritisere det åbent?

Hvad mener Enhedslisten om hovedelementerne:
Enhedslisten er går ind for at lette skatten i bunden, men den skal finansieres ved en øget skat i toppen, ikke af pensionister, arbejdsløse og syge. Enhedslisten er enig i, at man skal løse samspilsproblemet. Den mest effektive måde at løse dette problem på, er ved at lempe modregningen i pensionstillægget. Så ville det alene komme de almindelige lønmodtagere til gode, og ikke mindst alle de nuværende pensionister. Når man prøver at løse problemet gennem skattelettelser for pensionsopsparing, så er det igen de højtlønnede, der scorer den største gevinst.

Enhedslisten er stærk modstander af, at man igen bruger råderum på andet end velfærd, i modstrid med løfterne til befolkningen.
De skærpede optjeningskrav til dagpenge og sociale ydelser er en brutal jagt på flygtninge, indvandrere og udlandsdanskere. Men det er også et angreb på solidariteten.

De nye skærpede optjeningskrav ligger i forlængelse af optjeningskravene til integrationsydelsen, og vil kun føre til mere af det samme: En voksende gruppe fattige, som vil være tvunget til at tage et hvilket som helst job, til en hvilken som helst løn. Det vil presse løn og arbejdsvilkår på hele arbejdsmarkedet. Alle stramningerne vil ramme flygtninge, indvandrere og udlandsdanskere, som ikke opfylder de skrappe krav om hvor mange år man har opholdt sig i Danmark. For et a-kassemedlem med dagpengeret vil 13 mdrs. arbejde uden for EU koste 7 års dagpenge.

De skal betale for skattelettelserne:
• Kontanthjælpsmodtagere betaler gennem tidligere reformer
• Udlændinge skal betale 2.000 pr modul til sprogkurser – 6 moduler på et dansk kursus
• Indvandrere kan først få dagpenge efter 7 ud af 8 år i Danmark
• Flygtninge kan ikke få kontanthjælp før efter 10 år i Danmark og 2½ års arbejde
• Syge flygtninge og indvandrere mister ressourceforløbsydelse i 2020

De får ikke noget ud af skattelettelserne:
• Deltidsansatte med lav løn
• De arbejdsløse
• De syge
• Flygtningene
• Pensionisterne

Det får de ud af skattelettelserne:
• Direktøren får 3.150 kr.
• Den højtlønnede 3.150 kr.
• Håndværkeren 2.100 kr.
• Kassedamen 1.850 kr.

Optjeningsprincipper skærpes
Skærpelsen af optjeningsprincipper for dagpenge og sociale ydelser rammer både flygtninge, indvandrere og udlandsdanskere. Den blå skatteaftale strammer kravene som følger:

  • Kontanthjælp og uddannelseshjælp: Opholdskravet skærpes fra 7 ud af 8 år, til 9 ud af 10 års ophold i Riget. Der indføres et yderligere krav om 2 ½ års beskæftigelse inden for de seneste 10 år. Indtil man opfylder kjravene kan man kun få integrationsydelse.
  • Arbejdsløshedsdagpenge: Der indføres et nyt opholdskrav, så a-kassemedlemmet for at have ret til dagpenge, skal have opholdt sig i Riget eller EU/EØS lande i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.
  • Ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og fleksløntilskud: Der indføres et nyt opholdskrav på sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 for at få ret til den fulde ydelse. Indtil da, vil man få samme sats som integrationsydelse.

Find finansministeriets faktaark om detaljerne i optjeningsprincipper her

ÆLDRE SAGEN om samspilsproblemet
"Ældre Sagen kritiserer skatteaftalen, fordi den ikke tager fat ved "ondets rod" om samspilsproblemet: De skyhøje aftrapningsprocenter, som pensionisterne oplever, når deres opsparede pension udbetales.

Sådan vil det også være for fremtidens pensionister. De vil med regeringens og DFs skatteaftale opleve præcis samme høje sammensatte marginalskatteprocenter som i dag, fordi man ikke ændrer på aftrapningen af sociale ydelser, som er kernen i samspilsproblemet.

Ældre Sagen skønner, at i 2030 vil ca. halvdelen af pensionisterne – til den tid – have en samlet aftrapning, der er højere end topskatten.
"De fremtidige pensionister vil derfor ikke opleve samspilsproblemet som løst, og følelsen af "at blive snydt" vil fortsætte", siger Bjarne Hastrup.

https://www.aeldresagen.dk/presse/pressemateriale/nyheder/skatteaftale-svigter-pensionister

FOA om deltidsansatte
Et flertal i både FOAs Pædagogiske Sektor og FOAs Social- og Sundhedssektor er deltidsansatte. De når simpelt hen aldrig op på den nye grænse på 187.500 kroner i årlig indtægt for at få det nye jobfradrag.

Ifølge tal fra det kommunale og regionale løndatakontor er der cirka 42.000 deltidsansatte og timelønnede på FOAs offentlige arbejdsområder, der tjener mindre end de 187.500 kr. incl. pension. Der kan være tale om en halvtidsansat social- og sundhedshjælper i den kommunale ældrepleje. Eller eksempelvis en pædagogmedhjælper på 25 timer ugentligt i en SFO. De vil kun få gavn af sænkningen af bundskattegrænsen på 0,02 procent. Af en indkomst på 187.000 kroner svarer det til 33 kroner om året.

Jobfradraget indfases for indkomster mellem 187.500 kr. og 243.000 kr. FOA vil dermed også have flere tusinde medlemmer, der vil få et jobfradrag, men ikke den fulde værdi.

"Det er desværre den gamle historie om, at skattelettelserne igen og igen går til dem, der har mest og trænger mindst. 33 kroner er tæt på at være den dårligste vittighed, vi har hørt meget længe" mener Dennis Kristensen.

Danske A-kasser om dagpenge og opholdskravet
"Opholdskravet lægger reelt hindringer ud for danskernes muligheder for at søge arbejde ude i verden. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at danskere skal straffes, fordi de tager et job i f.eks. USA eller Australien. Hvis man har været medlem af en dansk a-kasse i 20 år, så vil 13 måneders arbejde i f.eks. Canada betyde, at man først kan blive berettiget til dagpenge igen, når man har opholdt sig i Danmark i 7 år. Er det virkelig det, man politisk ønsker? " spørger Torben Poulsen, Danske A-kassers formand.

https://danskeakasser.dk/aktuelt/nyheder/opholdskrav-for-dagpenge-vil-ramme-mange-danskere-haardt