Københavnske fagforeninger: Et godt OK-resultat kræver lokale aktiviteter

Til de overenskomstforhandlende organisationer

ET GODT OK RESULTAT KRÆVER OGSÅ LOKALE AKTIVITETER

De offentligt ansattes organisationer i København, samlet til koordineringsmøde omkring OK 2018, opfordrer de overenskomstforhandlende organisationer til at få startet aktiviteter rundt om i landet.
Vi skal have lagt pres på arbejdsgiverne, så vi får et tilfredsstillende resultat. Det kræver aktiviteter.

Et ordentligt og velfungerende offentligt område er en forudsætning for et velfungerende samfund. Arbejdsforhold og lønninger skal være, så vi kan rekruttere folk og styrke den offentlige velfærd.
Vi opfordrer jer hermed til at støtte op om lokale aktiviteter og stille jeres erfaringer og organisationer bag.

Den 20. marts er tillidsrepræsentanterne i København, indkaldt til "Velfærdsmøde". Planerne er at ændre dette til et OK18 møde.

OFFENTLIGT ANSATTE SKAL OGSÅ HAVE DEL I OPSVINGET.

Vedtaget på koordineringsmøde 21. februar 2018. Dirigent på mødet Lars Pless 3F BJMF

FOA 1, FOA KLS, BUPL Kbh., FOA LFS, DSR Kbh., Uddannelses Forbundet, 3F Kbh., KLS og 3F BJMF