Finanslov 2018: Skattelettelser til de rige - besparelser på arbejdsmiljø og velfærd

Skattelettelser og besparelser på velfærden er hovedelementerne i regeringens forslag til finanslov for 2018. Det kommer oveni skatte- og erhvervsudspil, som i den grad forgylder de rigeste uden hensyn til klima eller velfærd. Læs Enhedslistens notat.

Samtidig tegner finansloven for arbejdsmarkedet et billede af en dyster fremtid, hvor færre får efterløn, førtidspension, løntilskud og seniorjob. Ikke fordi de arbejdsløse, syge og nedslidte ikke har brug for det, men fordi man ikke kan få det. I stedet bliver man tvunget over på billigere ydelser som ressourceforløb, minifleksjob, virksomhedspraktik.

Arbejdsmiljøet har regeringen en særlig forkærlighed for at beskære. Arbejdstilsynet skal styrtbløde, mens forebyggelse og forskning reduceres til et nyt lavpunkt.

Der er ingen nye penge sat af til bekæmpelse af social dumping, og det betyder at den velfungerende fælles myndighedsindsats mellem politi, Skat og Arbejdstilsyn ophører efter 2018. Hvor lidt det prioriteres af regeringen viser sig i, at det ikke en gang har sin egen post på finansloven!

Oversigt over besparelser på arbejdsmarkedet
Regeringen forventer faldende udgifter på en række områder. Det er et produkt af tidligere stramninger af adgang til ydelser eller en konsekvens af at kommunerne nedprioriterer området:

• Jobrotation – Ordningen beskæres med 65 %, svarende et minus på 167,2 millioner kr. I 2017 kunne 1100 helårspersoner bruge jobrotation. I 2018 reduceres antallet til 400.
• Løntilskudsjob for kontanthjælpsmodtagere – Muligheden reduceres med 15 %, svarende til 10,5 millioner kr. Der er 2300 helårspersoner i 2017, og det reduceres til 1900 i 2018.
• Revalidering – Antallet af modtagere falder med 10 % og der spares 12,5 millioner kr.
• Seniorjob – Ordningen reduceres med 200 som følge af højere pensionsalder og det nye dagpengesystem. I 2017 var der 3.900 i seniorjob. Ministeriet mener, at det reduceres til en tredjedel i 2021.
• Ressourceforløb – Trods kritikken satser regeringen på, at yderligere 3.000 syge skal igennem ressourceforløb, så godt 25.000 skal være i forløb i 2018. På sigt forventer regeringen, at mere end 32.000 skal være i ressourceforløb. Ordningen, som de syge frygter og ikke bringer mange i job, koster i dag mere end en halv mia. kr. i drift.
• Efterløn – faldet i antallet af efterlønnere fortsætter, som følge af den tilbagetrækningsreformen. 61.000 fik efterløn i 2017, og det tal falder til 49.000 i 2018.
• Handicap – arbejdsmarkedstiltag for personer med handicap reduceres med 20 %, svarende til 10 millioner kr., men s forebyggende indsatser for udsatte grupper og personer med handicap reduceres med 25 millioner kr. svarende til 45 %.

Besparelser på arbejdsmiljøet
Regeringens, Dansk Folkepartis, Radikale Venstres, Socialdemokratiets og Alternativets forkromende Arbejdsmiljøplan 2020 ligger i ruiner. Ingen af de vigtige mål i planen nås, tværtimod, så vokser antallet af stressramte, der er flere ulykker og folk får mere ondt i kroppen på jobbet. Regeringen regner selv med, at den samlede samfundsmæssige udgift fra arbejdsulykker og erhvervssygdomme udgør 80 mia. kr. pr. år. Det tal vil uden tvivl stige, hvis ikke den forebyggende indsats styrkes.
Regeringens svar er endnu flere nedskæringer på arbejdsmiljøområdet. På alle hovedområder er bliver bevillingerne reduceret. Besparelserne sker til trods for, at der ligger mere end 800 millioner kr. i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse og samler støv.

• Arbejdstilsynet - I Forslaget til Finanslov for 2018 skæres der endnu mere i Arbejdstilsynets ressourcer. I 2015, da den borgerlige side overtog regeringsmagten, var den årlige udgift til Arbejdstilsynet på 489 mio. kr. og 677 årsværk til at udføre arbejdet. I 2018 er der kun 419 mio. kr. til Arbejdstilsynets drift og 582 årsværk til at udføre arbejdet. Endnu værre bliver det i 2021. Her skal udgiften til Arbejdstilsynet bringes ned på 350 mio. kr. og antallet af årsværk skal ned på 487.

Årstal  Bevilling              Ansatte
2015   489 millioner kr.   677
2018   419 millioner kr.   582
2021   350 millioner kr.   487

• Bøder for at overtræde arbejdsmiljøloven falder fra 2017 med 25 % til 2018. Bødeniveauet forventes i fremtiden er være på halvdelen af niveauet i 2015.
• Forskningscentret for Arbejdsmiljø havde i 2015 en bevilling på 79,1 millioner kr. Den er i Finanslovsforslaget nede på 66,4 mio. kr.
• Videnscentret for arbejdsmiljø var i 2015 på 27,1 mio. kr. Den er skåret til 4,5 millioner kr.

 

BilagStørrelse
Finanslov 2018 arbejdsmarked.pdf386.5 kB
Hovedlinjen i forslag til finanslov for 2018.pdf489.09 kB