OK2017: Vi stemmer NEJ

Udtalelse fra Enhedslistens Faglige Landsudvalg

Der er netop blevet udfærdiget et mæglingsforslag af forligsmanden, omhandlende de mange overenskomster, der skal fornys for de fleste privatansatte på det danske arbejdsmarked. I virkeligheden afstemmer man ikke kun sit eget overenskomstforlig, men en samlet forligsskitse, som inkluderer alle faggrupper og områder. Mæglingsforslaget skal nu til afstemning blandt fagforbundenes medlemmer. Afstemningen skal være afsluttet inden den???

Tre grunde til nej

Når Enhedslistens Faglige Landsudvalg opfordrer til at stemme nej til mæglingsforslaget, er der flere grunde. De vigtigste er:

  • Der åbnes for at arbejdsgiverne kan diktere højere arbejdstid på op til 42 time om ugen, selvom det er nedsat arbejdstid, der er behov for, hvis vi skal undgå stress, nedslidning og kunne holde til et langt arbejdsliv.
  • Lønstigningerne er så begrænsede at det på ingen måde giver de lavestlønnede det tiltrængte lønløft . Forhandlerne har opgivet at kæmpe for en solidarisk lønpolitik
  • Arbejdsgiverne slap utroligt billigt rent økonomisk. Overenskomsterne er meget stramme økonomisk, selv om overskud og formuer i erhvervslivet hober sig op. Sidste år var havde de private virksomheder et samlet overskud på 227 milliarder kr. I år er der allerede udbetalt 58 milliarder kr. i udbytter til aktionærerne.
  • Selv om kampen mod social dumping har stået højt på medlemmernes OK-liste, er der kun tale om små initiativer og intet kædeansvar. Direktøren for Dansk Byggeri kan slet ikke få armene ned.
  • Selv om vi anerkender, at der i de fleste forlig er små forbedringer på enkelte områder: for eksempel bedre regler for børnefamilier, lidt mere fondsbetalt uddannelse og lidt bedre tillidsmandsregler, er det imidlertid ikke nok til at vi kan anbefale et ja.
  • I virkeligheden afstemmer man ikke kun sit eget overenskomstforlig, men en samlet forligsskitse, som inkludere alle faggrupper og områder. Det betyder også at man i afstemmer "det værste af forligene", og her bør helt ekstraordinært nævnes at Blikkenslagerne i både 2012 og 2014 er blevet overrumplet af en samlet forligsskitse, lykkes det igen i år at få vedtaget en samlet mæglingsskitse, så betyder det at ca. 10.000 blikkenslager 8 år i træk ikke har haft mulighed for at forhandle egen overenskomst.

Mister på efterlønsbonus
Der er også kommet rettigheder til at holde seniorfridage og omsorgsdage. Men lønmodtagerne skal selv finansierer dem over 'frit valgs'-kontoen, der bliver forhøjet til 4 %, eller af deres pensionsopsparing.
Til det skal lægges, at lovgivningen er sådan indrettet, at bare en enkelte seniorfridag koster 13.000 kr. i mistet efterlønsbonus. Og bruger man de sidste tre år samtlige sine i forvejen selvbetalte seniorfridage, som er med i de fleste overenskomster, mister man 26.000 kroner af efterlønsbonussen. Loven er urimelig og bør ændres. Men det er urimeligt, at disse konsekvenser ikke bliver fremlagt åbent af forhandlerne.

Forhandlingsmodel må ændres fra svaghed til styrke
Det dårlige overenskomst resultat er langt hen ad vejen selvforskyldt. Medlemmerne mister troen på fagbevægelsen, når der gang på gang ikke opnås positive resultater der virkelig har betydning. Vil man vinde, må man stille op til kampen i stærkeste position med en aktiv mobilisering af medlemmerne forud og med præcise krav alle er bekendt med.

Det har arbejdsgiverne gjort. Alle aftaler skal godkendes af Dansk Arbejdsgiverforening. Her er det industrien, der bestemmer. Og de er ikke, trods deres store formuer og kæmpe overskud, indstillet på at omfordele fra profit til løn eller styrke kampen mod social dumping.

Fagbevægelsen har med åbne øjne valgt at stille op i svageste position ved at fagforbundene har forhandlet enkeltvis og ved ikke at bruge LO-fællesskabets styrke. Det er dumt. Det skal laves om.

Stem nej
En høj stemmeprocent og et stort antal nej-stemmer er det eneste, der kan sikre bedre resultater både nu og fremover. Men et godt resultat kommer ikke af sig selv. Vi opfordrer derfor alle Enhedslistens medlemmer med stemmeret, og også alle andre til at tage aktivt del i valgkampen, deltage i debatter i fagforeningerne og bidrage til at afvikle en demokratisk valghandling på arbejdspladserne og i forbundene – kun gennem en sådan indsats kan det faglige demokrati styrkes og et nej til forliget sikres.

Bliver det til et nej og storkonflikt lige som i 1998 ,bør vi i stedet samles om følgende krav.

  • Et solidarisk lønsystem med højere mindsteløn/garantiløn.
  • Nej til tvungen 42 timers arbejdsuge.
  • Kædeansvar som værn mod social dumping.

 

 

BilagStørrelse
OK17_Mæglingsskitse.pdf2.02 MB