Metalformand: Snitterne væk, Henrik Sass

Af formand Finn Andersen, Metal Østjylland

Kære Henrik Sass: Hold snitterne fra lovgivning om mindsteløn – i Danmark såvel som i EU. Den slags er gift for Den Danske Model.

Henrik Sass-Larsen må have mistet en del af hukommelsen for en stund, da han forleden i flere aviser foreslog at sende EU-systemet til et ellers tiltrængt eftersyn. For i interviewet, der angiveligt skulle udstikke en ny EU-kurs fra Socialdemokratiets top, kom nemlig også et forslag om en fælles minimumsløn til alle i EU: Noget som hans egen partiformand ellers indtil nu har betegnet som utænkeligt – og godt for det, for det er intet mindre end et direkte angreb på de kollektive overenskomster, der udgør kernen i det danske arbejdsmarked.

Forslaget om en lovbestemt minimumsløn duer ganske enkelt ikke, og det kunne Henrik Sass og den øvrige S-top såmænd sagtens se, hvis de bevægede sig nogle meter uden for Christiansborgs tykke mure, hvor der foregår en hård og ubarmhjertig kamp mod social dumping.

På arbejdspladserne er det klart for enhver, at det ikke er flere EU-regler, der skal til for at gøre noget effektivt, tværtimod. Årsagen til den sociale dumping herhjemme er ren og skær plattenslageri, og den kan kun stoppes ved en styrket indsats fra fagbevægelsen, Politiet, SKAT og Arbejdstilsynet m.fl.

Det er overenskomster og andre kollektive aftaler der giver et effektivt – langt bedre end en lav minimumsløn, som ikke kun trykker lønnen for os alle, men samtidig gør det lettere - og langt henad vejen måske også lovligt - generelt at undergrave løn- og arbejdsforholdene på de danske arbejdspladser.

Sass behøver han kun køre lige syd for grænsen, hvis han vil se, hvordan en sådan minimumsløn saboterer et ellers godt fungerende og stabilt arbejdsmarked. I Tyskland har indførelsen af en lovbestemt mindsteløn på rekordtid har skabt millioner af working-poor-lønmodtagere: De har ganske vist et arbejde, men deres løn gør dem ikke i stand til at betale huslejen og maden, de er ganske simpelt fanget i fattigdom.

Den slags samfund er milevidt fra det, Henrik Sass-Larsen og hans parti ellers står for, og jeg vil på det kraftigste opfordre til, at socialdemokraterne straks skyder den ballon ned. Hvis ikke luften og gassen hurtigt lukkes ud af den, vil den forplumre debatten frem til overenskomstfornyelsen her i foråret, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere på trods af meldinger fra politikere som Henrik Sass-Larsen tager et fælles ansvar for at videreføre de regler og rammer for det danske arbejdsmarked, der har gjort os til et af de rigeste og bedste samfund i verden.