En regering for en lille elite

Lars Løkke har præsenteret et nyt regeringsgrundlag. Enhedslistens politiske ordfører kalder den nye regering for elitens regering.

Pernille Skipper siger:

" Regeringens målsætninger er en katastrofe for vores velfærd og helt almindelige danskere. Regeringen lægger op til en meget lav vækst i den offentlige sektor, som reelt betyder nedskæringer, mere privatisering og udlicitering til virksomheder, som kan lave mere profit på den fælles velfærd. Det er et hårdt angreb på en i forvejen udpint offentlig sektor, hvor de ansatte løber for hurtigt, og vores bedsteforældre og børn ikke får den omsorg, de har brug for.

Den nye regering vil kombinere sin udhuling af vores offentlige sektor med lavere topskat og lavere selskabsskat. Igen vil Lars Løkke give gaver til en lille elite af de rigeste danskere og største virksomheder. Topskattegrænsen tager et kæmpe hop, så meget velhavende mennesker nu slipper for at bidrage mere til fællesskabet. Det er ikke målsætninger, der gavner helt almindelige mennesker. Det skaber mere ulighed og mindre velfærd.

Rigtig mange mennesker har mistet deres arbejde, set virksomheder flytte ud og tage jobbene med sig. De oplever samtidig en velfærd for vores børn, bedsteforældre og syge blive ringere. Det danske sikkerhedsnet er så hullet nu, at fattigdom kan blive et resultat af en fyreseddel eller en sygdom, som ellers kan ramme alle. Ingen af disse mennesker vil regeringen hjælpe. Det her er ikke befolkningens regering. Det er en regering for en lille elite. "

Regeringsgrundlaget og arbejdsmarkedet – en kort gennemgang

Enhedslistens faglige økonomiske sekretariat har udarbejdet en gennemgang af regeringsgrundlaget med fokus på arbejdsmarkedet, som du kan læse herunder.

Note: Alle citater og sidetal henviser til VKLA regeringsgrundlag

1. " Regeringen ønsker, at de samlede offentlige udgifter skal udgøre en mindre andel af samfundsøkonomien. Samtidig skal en større andel af de samlede offentlige udgifter gå til offentlige forbrugsudgifter og til offentlige investeringer, der øger grundlaget for vækst. "
Det betyder, realvæksten i det offentlige sænkes til 0,3 %, hvilket kun udgør halvdelen af de 0,6 % som den demografiske udvikling forudsætter. Frem mod 2025 vil det betyde 14,25 milliarder kroner mindre i det offentlige, dvs. omkring færre offentligt ansatte ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. (s. 12-13).

2. " Regeringen vil arbejde systematisk med tiltag, der øger råderummet til højt prioriterede nye initiativer, og alle større driftsområder vil fortsat være omfattet af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct. " (s. 13).
Det vil fortsat betyde massive årlige nedskæringer på kerneydelser og færre offentligt ansatte.

3. Et mål om at føre en politik, der øger beskæftigelsen med 55.000-60.000 personer og løfter velstanden med 80 mia. kr. (s. 13).

4. Fremtidens arbejdsmarked og udfordringerne med digitalisering, robotter og ændrede kvalifikationsbehov til arbejdskraften – der nedsættes et "Disruptionråd", hvor bl.a. arbejdsmarkedets parter indgår. Der er ikke noget konkret mål. (s. 15).

5. " Regeringen vil fortsætte det konstruktive trepartssamarbejde med arbejdsmarkedets parter om væsentlige samfundsudfordringer, herunder styrket og mere målrettet voksen- og efteruddannelse. " (s. 35).
Det er sandsynligt, at pengene hertil skal komme fra en omlægning af SU'en, og dermed bindes fagbevægelsen til at acceptere SU-forringelserne for at få opkvalificeringen. I regeringsgrundlaget står der følgende:
" Regeringen vil med afsæt i udspillet Et stærkere Danmark – Et mere robust SU-system fremlægge et udspil til en omlægning af SU'en. Hele det direkte provenu i 2019-2025 foreslås placeret i en kompetencepulje. Puljen skal anvendes til at styrke danskernes kompetencer og ruste arbejdsstyrken til fremtidens arbejdsmarked. " (s. 71)

6. " Regeringen vil i 2018 fremlægge forslag til yderligere udflytning af statslige arbejdspladser – baseret på erfaringerne med de allerede besluttede udflytninger. " Der er ikke sat tal på. (s. 29)

7. " Regeringen vil snarligt fremsætte lovforslag om indførelse af en midlertidig særlig jobpræmie målrettet langtidsledige, der kommer i arbejde. " Det er et af forslagene fra 2025 planen, som vi er positive over for, men som ikke har nogen effekt i praksis. (s. 33)

8. " Regeringen vil med afsæt i udspillet DK2025 – Et stærkere Danmark komme med et nyt oplæg om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi vil bede dem, der kan, om at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet. "
Det betyder en forhøjelse af pensionsalderen til 68,5 år.

9. Regeringen vil gennemføre en pensionsreform, hvor der bliver set på tvungen opsparing og modregningsproblemet. Der er ikke nogen konkret forslag eller tidsperspektiv. (s. 36)

10. Afbureaukratisering og forenkling af reglerne om beskæftigelsespolitikken, men ikke noget konkret. (s. 36)

11. " Samtidig må beskæftigelsesindsatsen være mere nidkær, når fordelen ved at arbejde er for lille. Så skal medarbejdere i jobcentre bruge ekstra mange kræfter på at kontrollere, om de ledige er reelt jobsøgende. Regeringen vil derfor fremlægge en JobReform. " (s. 32-33)
Det handler jo nok om mere kontrol, krav om større mobilitet og hårdere sanktioner, men der står ikke noget konkret i regeringsgrundlaget.

12. " Regeringen vil styrke danske virksomheders adgang til relevant udenlandsk arbejdskraft med særlig fokus på arbejdsmarkedets behov. " Ikke noget konkret (s. 36)

13. Social dumping er ikke på dagordenen – nævnes kun med en generel udtalelse
" Der er på det danske arbejdsmarked tradition for, at løn- og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Udenlandske firmaer skal leve op til dansk lovgivning og de danske regler. Og udenlandske lønmodtagere skal arbejde under de løn- og arbejdsvilkår, der gælder i Danmark. " (s. 37)

14. Taxilovgivningen skal dereguleres – dvs lovliggøre Uber.
" Regeringen vil derfor fremlægge forslag til en ny taxilovgivning, som fremmer konkurrencen på markedet for persontransport gennem ophævelse af antalsbegrænsningen på tilladelser til taxikørsel og gennem teknologineutrale krav til kontrol og forbrugerbeskyttelse samt fjernelse af unødige adgangsbarrierer til erhvervet. " (s. 40)

15. Arbejdsmiljøet er ikke nævnt, men kun i én bisætning – det siger desværre alt. (s. 35)

16. " Ny ferielov Regeringen vil fremsætte et udspil til et nyt feriesystem, hvor ferie kan afholdes i takt med, at den optjenes, så dansk lovgivning bliver EU-medholdelig. Lovforslaget vil være baseret på anbefalingerne fra Ferielovsudvalget." (s. 37)
Der forhandles mellem LO og DA om indholdet, men de er noget uenige om, hvem der skal have gevinsten af fremrykningen af samtidighedsferie.

17. " Regeringen vil – med udgangspunkt i de anbefalinger til et moderne arbejdsskadesystem, som et ekspertudvalg fremlagde i december 2014 – drøfte arbejdsskadesystemets indretning med arbejdsmarkedets parter og herefter komme med et oplæg til et nyt og mere moderne arbejdsskadesystem. " (s. 37)

18. Flygtninge i job. Ingen konkrete initiativer, men en hensigt
" Regeringens ambition er, at hver anden flygtning skal i beskæftigelse efter tre år. "

19. De offentligt ansatte skal underlægges mere resultat og målstyring, og mere ledelse. Samtidig skal der være mindre kontrol og mere frihed i hverdagen til de ansatte. Hvordan denne modsætningsfyldte udmelding skal fungere i praksis er meget uklar, når det skal opfylde følgende nyliberale udgave af NPM :
" Regeringen vil ved årsskiftet 2017-2018 præsentere et program for fornyelse af den offentlige sektor. Det vil sætte rammen for vores arbejde med at udvikle og effektivisere den offentlige sektor, så vi får den bedst mulige velfærd for pengene. Vi vil blandt andet styrke borgernes frie valg, konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver, forstærke fokus på resultater, forbedre den organisatoriske forankring af systematiske benchmarking og give de offentligt ansatte større frihed i opgaveløsningen. " (s. 58)

20. Der skal privatiseres og udliciteres i stor stil, hvilket jo erfaringsmæssigt vil føre til massefyringer og dårligere løn- og arbejdsforhold, som vi fx kender det fra rengøringsbranchen og konkurserne i plejesektoren. Konkret peges der på øget privatisering for

  • Udliciteringstvang i det offentlige - "Regeringen vil konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver i stat, kommuner og regioner. Vores arbejdsprogram for fornyelse af den offentlige sektor vil indeholde en plan for, hvordan flere opgaver kan sendes i udbud ved brug af obligatoriske måltal. " (s. 58).
  • Ældrepleje " give de ældre flere muligheder for selv at vælge, hvem der skal levere hjemmesygepleje, madservice, plejehjemsplads mv. " (s. 58)
  • Privatisering af TV2 (s. 59)
  • Stække DR's medieproduktion og sænke licensen " der er behov for i højere grad at målrette DR's produktion til mere grundlæggende public service for at fokusere stærkere på produkter, der ikke udbydes af kommercielle udbydere samt for at reducere antallet af kanaler. " (s. 81)
  • Privatisering af sundhedsopgaver " Sundhedssektoren skal udvise åbenhed over for brug af private løsninger.... Regeringen vil som led i sin fornyelse af den offentlige sektor konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver, herunder opgaver i regionerne. " (s. 61).
  • Udlicitering af statsskove " Regeringen vil udlicitere en større del af skovdriften og fremlægge en plan herfor. " (s. 28)
  • Salg af samtlige 16 statslige campingpladser (s. 31)
  • Velkommen til private universiteter og lærerseminarier " Regeringen er åben over for private universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner, herunder på læreruddannelsesområdet. " (s. 72)
  • Øget tilskuddet til privatskoler " Tilskuddet til de frie grundskoler er hævet på både finansloven for 2016 og efterfølgende finansloven for 2017. Regeringen ønsker at hæve tilskuddet yderligere. "
  • Udbud af togtrafikken " Regeringen ønsker en markant udvidelse af brugen af udbud i jernbanetrafikken. På kort sigt ved at udvide det kommende genudbud i Midt- og Vest-jylland, så det omfatter en større del af togtrafikken. På længere sigt gennem en samlet plan for udbud af togtrafikken i Danmark. " (s. 39-40)