Lønmodtagerne taber på Løkkes 2025 plan

- Det korte af det lange er, at Lars Løkkes helhedsplan er hamrende asocial. De lavtlønnede, de arbejdsløse, de syge, pensionisterne, flygtningene og de studerende betaler for store skattelettelser til de højtlønnede, de rige og aktionærerne i de store virksomheder.

- Så nej, der er ingen gaver til de lavtlønnede og til almindelige lønmodtagere i Lars Løkkes "helhedsplan". Tværtimod. Igen-igen svigter man de mange hundredtusinde, som kom på arbejdsmarkedet i en ung alder, og som har fysisk og psykisk nedslidende jobs. De må se efterløn og folkepension fortone sig i en stadig fjernere fremtid som et fata morgana i ørkenen.

- Det ser sort ud, så derfor opfordrer vi indtrængende fagbevægelsen til at komme på banen, og oplyse og mobilisere medlemmerne til en aktiv indsats for at feje den af bordet, og feje Lars Løkke samme vej. En god begyndelse er at slutte kraftigt op om Velfærdsalliancens aktiviteter i 30 byer d. 15. september, og at udvikle protesterne mod nedskæringspolitikken hen over efteråret.

Finn Sørensen, Arbejdsmarkedsordfører, Enhedslisten. Læs Finn Sørensens blog "Derfor er Løkkes plan så hamrende asocial" på avisen.dk

Sådan påvirker Løkkes plan lønmodtagerne

1. Pensionen er truet
Regeringen vil tinge os til at blive et halvt år længere på arbejdsmarkedet. Samtidig skal vi presses til at blive på arbejdsmarkedet, fordi det kun er i de sidste fem år før folkepensionen, at vi kan spare pension op uden modregning. Ydermere vil regeringen tage 2 % af dagpenge, kontanthjælp og efterløn til pensionsopsparing.

• Pensionsalderen forlænges med ½ år fra 2025. Alle som er født efter 1957 skal arbejde et ½ år mere førend man har ret til folkepension. Efterlønnens muligheder for tilbagetrækning følger folkepensionsalderen, hvilket betyder at den mulighed for tidligere tilbagetrækning udskydes med et ½ år.
• Der indføres en tvungen pensionsopsparing for alle de som ikke sparer op til pension. Det gælder for alle lønmodtagere, selvstændige og modtagere af overførselsindkomster (dog er folkepensionister, førtidspensionister og SU-modtagere undtaget). I praksis betyder det, at overførselsindkomsterne sænkes med 2 pct. Konkret påbegyndes opsparingen fra 2018 med 0,25 pct. og stigende med 0,25 pct. frem til 2 pct. i 2025.
• Der indføres en pensionsbonus for lønmodtagere med indkomster over 300.000 kr., som indbetaler mere end 6 pct. i pension. Ordningen modsvarer det jobfradrag, som gives til de laveste indkomster. Det vil maksimalt være 4.500 kr. årligt.
• Pensionsfradraget ændres, således at det rentefrie beløn for en aldersopsparing (som ikke modregnes i folkepensionens tillægsydelser) sænkes til 5.000 kr. årligt mod i dag 29.600 kr. Samtidig kan man 5 år før pensionsalderen indbetale op til 50.000 kr. årligt på en målrettet aldersopsparing. Det er lidt samme princip som efterlønnen, hvor man tvinges til at blive på arbejdsmarkedet endnu længere for at få noget ud af sin pension.
• Flygtninge skal være bosiddende i Danmark i 9/10 af tiden fra de fylder 15 år, hvis de skal have fuld folkepension. I dag er kravet 40 år. Det vil næsten ingen kunne opfylde.

2. Presset på mindstelønnen – mindre tryghed
I Danmark reguleres mindstelønnen af overenskomsterne. Men regeringen ønsker at presse mindstelønnen nedad. Skattelettelsen til dem, der er i arbejde, er et led heri, fordi det bliver endnu dyrere at blive arbejdsløs, da de arbejdsløse ikke får del i den. Hertil kommer yderligere udhuling af overførselsindkomsterne ved at videreføre RSSF-regeringens nedregulering. Skattelettelserne er også tænkt som en håndsrækning til arbejdsgiverne ved overenskomstforhandlingerne. Det vil blive brugt som argument for løntilbageholdenhed eller lønnedgang. Men den strategi virker kun, hvis lønmodtagerne ikke tør tage kampen op for højere mindsteløn og imod de sociale forringelser, og derfor fortsætter regeringen med at forringe vilkårene for arbejdsløse og syge, fordi det øger utrygheden for alle lønmodtagere.

Enhedslisten kæmper naturligvis for en generel omfordeling over skatten, så de rige betaler mere og lønmodtagerne mindre. Men skattepolitikken skal ikke bruges til at presse lønnen ned. Derfor er det helt afgørende, at skattelettelser i bunden kommer alle til gode, også dem på overførselsindkomster.

• Jobfradrag. Der indføres et jobfradrag for lønindkomster over 150.000 kr. Fradraget udgør 30 pct. og kan maksimalt beløbe sig til 17.000 kr. Fradraget aftrappes fra mellem 300.000 og 534.000 kr. Skattenedsættelse koster godt 4½ mia. kr.
• Gradueret loft over børnechecken. Den aftrappes med antallet af børn, og det rammer de lavestlønnede og enlige forsørgere hårdest.
• Forlængelse af den asociale mindreregulering af de offentlige overførsler i 2024 og 2025, som RSSF-regeringen gennemførte med skattereformen 2012 Det betyder en voldsom udhuling af overførselsindkomsterne, hvilket vil øge utrygheden for de ramte og for lønmodtagerne som sådan, fordi det bliver endnu dyrere at blive arbejdsløs og syg.
• En måneds dagpengekarens for alle dimittender. De er i forvejen sat ned på 71,5 % af dagpengesatsen.
• Seniorjob på dagpenge. Lønnen ændres fra overenskomstmæssig løn til dagpengesatsen for seniorjobordningen.
• Rentefradraget sænkes med 5 procentpoint. Reduktionen sker med 1 procentpoint om året i perioden 2021-2025. Afskaffelse af den grønne check. Rammer hårdt i bunden.
• Afskaffelse af revalidering. Det skal ikke længere være muligt at få revalidering, til trods for at det er den mest virksomme vej tilbage på arbejdsmarkedet, for de som har været ude for en ulykke eller sygdom.
• Flygtningene får skærpede optjeningskrav til velfærdsydelser. Beskæftigelseskrav for at komme på kontant- eller uddannelseshjælp på 2½ år ud af de sidste 8 år – dette kommer oveni kravet om ophold i 7 ud af sidste 8 år i DK, og vil medføre at tusindvis af flygtninge skal leve af integrationsydelse resten af livet. Derudover vil regeringen stramme krav til at få førtids- og folkepension med krav om ophold i Danmark i 9/10 af livet mellem det 15. år og pensionsalderen. Endelig strammes kravene for at få fulde børnecheck og børnetilskud til ophold i 5 år.

3. Uddannelse bliver mere ulige
Regeringen lægger op til en voldsom reduktion af SU'en. Det vil svække mulighederne for almindelige unge for at gennemføre længere uddannelser, fordi de ikke har råd. Det vil yderligere skævvride den sociale ulighed i uddannelse til fordel for de velhavendes børn.

• SU for udeboende reduceres med 20 pct. svarende til ca. 800 kr. om måneden i den maksimale SU. Parallelt reduceres SU for hjemmeboende med 20 pct. (Fra ca. 5.100 kr. til ca. 4.300 kr.)
• SU-lånemuligheden forhøjes, så det bliver muligt at låne lige så mange penge, som stipendiet, hvilket svarer til at studerende kan lån ca. 1.300 kr. mere om måneden. (Fra ca. 3.000 kr. til ca. 4.300 kr.)
• Fribeløbet forhøjes med 1000 kr. før skat. Det betyder, at studerende efter skat kan tjene ml. 600 og 1000 kr. afhængigt af skatteforhold for den enkelte.
• Ekstra fødselsklip til studerende som får børn under uddannelsen. Udbetales sammen med første fødselsklip ifa. dobbeltklip.
• Begrænsning af SU til normeret studietid – 5 år. Men muligheden for SU-slutlån udvides til at kunne tages i 7 år. Så den sidste del af studietiden udover 5 år kan der optages SU-lån.
• Forhøjet beskæftigelsesfradrag i 3 år efter afsluttet uddannelse. Beskæftigelsesfradraget udgør 17.000 kr. og kommer oven i det generelle beskæftigelsesfradrag og dermed kan nyuddannede få et beskæftigelsesfradrag på 34.000 kr.
• Permanent nedregulering af SU'en. Nedreguleringen af SU'ens stigningstakt (aftalt i SU-reformen) fortsættes efter 2021, så den fremover alene reguleres med forbrugerpriserne og ikke med lønningerne.
• Afskaffelse af voksenlærlingeordningen for ufaglærte i beskæftigelse. Et absurd forslag i en tid, hvor der mangler faglært arbejdskraft.