Finanslov 2017 og lønmodtagerne

Regeringens forslag til finanslov 2017 fortsætter den negative og lønmodtagerfjendtlige kurs fra sidste år. Der spares på arbejdsmiljø, indsatsen mod social dumping, overførselsindkomster, uddannelse og flygtninge.
Regeringen har placeret de store ulighedsskabende tiltag i 2025-planen, men det betyder ikke, at der ikke gemmer sig nye forringelser for lønmodtagerne i finanslovforslaget.

Finn Sørensen, Arbejdsmarkedsordfører, Enhedslisten siger

- Som al anden politik der kommer fra denne regering vender finanslovsforslaget den tunge ende nedad. Med stor præcision angriber regeringen grupper, der har svært ved at forsvare sig: De arbejdsløse og de ufaglærte og de unge, der har brug for mere uddannelse, og lønmodtagere med lange sygdomsforløb.

- Strategien er ganske klar. Skive for skive skærer man af trygheden for lønmodtagerne, i håb om at det store flertal ikke opdager, hvad der foregår. Det har altid været fagbevægelsens forpligtelse at forsvare de grupper, der bliver ramt. Denne forpligtelse er større end den nogensinde har været i min levetid.

- Som fagligt aktive må vi forlange af vores ledere, at de lever op til fagbevægelsens forpligtelse til at forsvare de udsatte grupper. De skal fuldstændig klart og massivt afvise disse angreb, og sætte fagbevægelsens ressourcer ind på at bekæmpe denne reaktionære regering og dens støtteparti DF. Den samme forpligtelse har vi til lokalt, på arbejdspladser og i vores fagforening, at samle til aktiv modstand. Mobilisering til Velfærdsalliancens protester og aktiviteter d. 15. i mere end 30 byer er første skridt.

Forringelser for lønmodtagerne i regeringens forslag til finanslov 2017:

1. Arbejdstilsynet får næsten 40 millioner kr. mindre i 2017 end i år. Det betyder, at der skal være færre ansatte og en forringet indsats ude på arbejdspladserne. Samtidig er den forebyggende og forskningsmæssige indsats stærkt reduceret, fordi regeringen ikke vil anvende de mere end 400 millioner som er hensat til Fonden for forebyggelse og fastholdelse".
2. Indsatsen mod social dumping er reduceret, fordi der er afsat færre midler på finansloven, til trods for at problemerne ikke er blevet mindre. Tværtimod understreger Ubers fremvækst at indsatsen skal forstærkes.
3. Regeringen vil fratage mennesker på sygedagpenge retten til at få feriedagpenge efterfølgende. Endnu et element, der skaber utryghed for de syge.
4. Finanslovforslaget afsætter 33,4 millioner kroner mindre i tilskud til voksenlærlinge, som svarer til 900 færre voksenlærlinge i 2017. Dette til trods for alle løfterne om at der skal uddannes flere faglærte.
5. Jobrotationsordningen nedskæres fra 2.600 helårspersoner til 1.100 i 2017, hvilket sparer 387,3 millioner kr. i 2017. Det er en udløber af aftalen mellem den Socialdemokratiske regering, Venstre og DF i 2014.
6. Erhvervsskolerne skal aflevere 150 millioner i omprioriteringsbidrag, hvilket undergraver praktikpladsaftalerne fra Trepartsforhandlingerne.
7. Regeringen vil forringe taxametertilskuddet til AVU (Almen voksen uddannelse), som særligt de ufaglærte gør brug af.
8. Elever på produktionsskolerne skal have SU (4.753 kroner om måneden) i stedet for den nuværende ydelse 6.400 kroner om måneden. Det vil svække de enges vej til arbejde og uddannelse.

Enhedslisten om hovedlinjerne i Finanslov17

Regeringens forslag til finanslov indeholder følgende:

• Regeringen forventer mindreudgifter på udlændingeområdet på 3 mia. kr. i 2017 end forudsat. Den ene milliard vil blive brugt på indsatser i nærområder. Dette er nødvendigt for at referingen lever op til kravet om at bruge 0,7 pct. af BNI på udviklingsbistand. De resterende penge vil blive disponeret i FL-16.
• De resterende indtægter findes primært gennem nedskæringer på uddannelsesområdet. Her vil blive fundet 140 mio. kr. i 2017 og 250 mio. kr. i årene 2018-2020. Det er blandt andet elever på produktionsskoler, der får nedskæringer i SU, reduktion af taxametertilskuddet til visse uddannelser og en ændring af tælledagene på AVU.
• Forskningen slipper for yderligere besparelser, men styrkes omvendt heller ikke oven på de massive nedskæringer.
• Der vil blive disponeret i alt 970 mio. kr. på en "styrkelse af kernevelfærd". Dette skal dog ses i forhold til den generelle smalhals, der pålægges den offentlige sektor. Det offentlige forbrug stiger med 0,5 pct. i 2017, men i forvejen skal det offentlige afholde øgede udgifter svarende til en stigning på 0,7 pct. som følge af flere ældre. Det er altså en underfinansiering af velfærden.
• Der vil blive afsat 1,35 mia. kr. til SKAT i 2017. Samlet set får SKAT 6,7 mia. kr. frem mod 2020.
• Regeringens sikkerhedspulje til "Et trygt Danmark" vil få 100 mio. kr. i 2017. Stigende til 500 mio. kr. i 2018, og 800 mio. kr. i 2019 og 2020. Udgifterne fra 2018 frem vil delvist blive finansieret på Finanslove, delvist gennem den samlede 2025-plan. Således skal 200 mio. kr. findes på FL-18 og 300 mio. kr. skal findes på FL-19 og FL-20.
• Regeringen vil bruge 1 mia. kr. af satspuljemidlerne på sociale indsatser. Det omhandler blandt andet forebyggende indsats mod vold på bosteder, indsats for unge grønlændere og en indsats mod parallelsamfund.
• Aftale om flere praktikpladser. Der er ikke klargjort finansiering til de ekstraordinære kvalitetsudviklingspuljer. De vil blive søgt finansieret som led i finanslovsforhandlingerne.
• Der vil blive investeret i følgende infrastrukturprojekter, hvor den klart største post er til en udvidelse af E45 mellem Aarhus og Skanderborg. Prisen fra 2017-2020 vil være ca. 525 mio. kr.