3-parts aftale løser ikke praktikpladsproblemet

Den netop indgåede praktikpladsaftale, løser slet ikke den store mangel på praktikpladser på erhvervsuddannelserne. Der mangler i dag 13.000 praktikpladser, og det problem er langt fra løst med dagens aftale. Hverken på kort sigt, hvor målsætningen for 2018 lyder på 2.100 flere praktikpladser, eller på længere sigt, hvor ambitionen begrænser sig til 8-10.000 flere praktikpladser. Det forslår slet ikke i en situation, hvor vi står i risiko for at mangle omkring 70.000 faglærte på det danske arbejdsmarked i 2025.

Aftalen mangler først og fremmest en praktikpladsgaranti til de unge, der kunne forpligte virksomhederne til at skaffe praktikpladser til alle. Det er også beskæmmende, at aftalen ikke engang forpligter kommuner og regioner til at oprette flere praktikpladser på de store erhvervsuddannelser på social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område.

Jakob Sølvhøj udtaler:

• Aftalen er fuldstændig uambitiøs. En akut mangel på 13.000 praktikpladser råber på en hurtigtvirkende forpligtende aftale, og aftalens svar er en langsigtet overordnet målsætning om 8-10.000 flere praktikpladser om næsten 10 år med et delmål på bare 2.100 ekstra pladser i 2018. Dermed lades tusindvis af unge, der mangler en praktikplads i stikken. Det er slet ikke godt nok.

• Det er helt utroligt, at der kan laves en aftale, der ikke løser manglen på elevpladser på de store velfærdsuddannelser. Tusindvis af unge har i årevis forgæves søgt ind på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, og der burde for længst være lavet en aftale, der alene på disse områder sikrede flere tusinde ekstra elevpladser.

• Aftalen står i skærende modsætning til målsætningen om, at få langt flere unge til at søge en erhvervsuddannelse. Den politiske ambition, at vi over de næste 7 år skal have næsten hver tredje ung til at søge en erhvervsuddannelse mod i dag mindre end hver femte, fremstår fuldstændig utroværdig, når der ikke lægges op til at sikre de unge en garanti for, at de også kan gennemføre uddannelsen.

• Aftalen mangler en praktikpladsgaranti. Det er et skridt i den rigtige retning, når der med aftalen laves en større økonomisk tilskyndelse til at oprette praktikpladser, men det lægger slet ikke det nødvendige pres på virksomhederne. Der skulle være aftalt en klar og bindende forpligtelse af virksomhederne til at ansætte lærlinge. Det skylder vi de unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, og det er helt nødvendigt, hvis vi som samfund skal sikre, at vi har den nødvendige faglærte arbejdskraft.