Kun 14 procent støtter omprioriteringsbidraget

Ny måling fra FTF

Af Mette Løvgren, Journalist , FTF

Regeringen har kun opbakning fra en beskeden del af lønmodtagerne til sin plan om at fjerne i alt 7,4 mia. kr. af kommunernes budgetter gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det viser nye tal fra Epinion. Heller ikke i Folketinget er der flertal for indgrebet.

Andel (procent) af lønmodtagerne fordelt på holdninger til omprioriteringsbidraget
Meget positiv (2), positiv (12), hverken pos eller neg (26), negativ (29), meget negativ (24), ved ikke (7)

Regeringen har hverken dækning blandt lønmodtagerne eller flertal i Folketinget til sit omprioriteringsbidrag, der vil fjerne 2,4 mia.kr. af kommunernes budgetter hvert år frem til 2019, svarende til i alt 7,4 mia. kr. Pengene ønsker regeringen bl.a. at bruge til finansiering af skattelettelser. Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti ønsker at føre alle pengene tilbage til kommunerne, og dermed har regeringen ikke flertal for sin økonomiske politik.

Heller ikke blandt lønmodtagerne møder regeringen opbakning til omprioriteringsbidraget. Kun 14 procent af lønmodtagerne er meget positive eller positive overfor omprioriteringsbidraget. Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for FTF den 7.-14. april blandt 1.018 danskere i arbejde.

Når kommunerne og regeringen om nogle uger tager hul på forhandlingerne om kommunernes økonomi, er noget derfor anderledes end ved alle tidligere forhandlinger. Det urokkelige udgangspunkt er normalt, at KL accepterer den siddende regerings økonomiske politik og forhandler ud fra dét. Allicancer med mulige flertalskonstellationer i Folketinget imod regeringens politik, er ikke et våben KL plejer at trække. Og det ender altid med en aftale.

Men i år er fronterne trukket anderledes hårdt op. KL's direktør Kristian Wendelboe meldte tidligere på ugen ud, at omprioriteringsbidraget skal føres tilbage til kommunerne - ellers er det ikke sikkert, at der bliver nogen aftale overhovedet! "Vi skal have en god aftale for at lave en aftale. KL kan ikke bare pr. automatik nikke til, at man fjerner 2,4 mia. kr. ", lød det fra KL.

14.400 færre ansatte

FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, har gennem længere tid skarpt kritiseret omprioriteringsbidraget. Ifølge FTF's beregninger betyder omprioriteringsbidraget, at kommunerne skal spare ca. 7,5 mia. kr. på velfærden de kommende fire år.

Omregnet i medarbejdere bliver der ca. 14.400 færre kommunale ansatte i 2019. Ifølge KL's egne beregninger svarer hele omprioriteringsbidraget på et år til eksempelvis 6.140 pædagoger, 4.950 lærere eller 44 minutters hjemmehjælp om ugen for alle landets hjemmehjælpsmodtagere. Vælger man de samme områder ud, vil omprioriteringsbidraget i hele den planlagte periode, dvs frem til 2019, svare til 18.420 pædagoger, 14.850 lærere eller 132 minutters hjemmehjælp om ugen for alle landets hjemmehjælpsmodtagere.

Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, advarer mod, at omprioriteringsbidraget risikerer at ramme borgernes velfærd hårdt og koste tusinder af arbejdspladser i kommunerne de kommende år.
"Omprioriteringsbidraget er bare et andet ord for besparelser. Og de rammer en sektor, som i forvejen har skullet spare i mange år. Det er en helt uacceptabel pris at betale for at kunne få råd til skattelettelser. Ikke mindst i en tid, hvor kommunernes økonomi er under særligt pres fra de mange flygtninge, der skal integreres", siger Bente Sorgenfrey.

FTF-analyse: Kommunale faggrupper rammes hårdt af udgiftsloft
FTF-notat: Omprioriteringsbidrag forringer velfærden i kommunerne