Dagpengelov: Nye forringelser og en regning på 1 mia. til de mest udsatte ledige

Regeringen har 27. april 2016 fremsat et omfattende lovforslag til ændring af dagpengesystemet, som er 1. behandling i Folketinget den 3. maj. Det sker på baggrund af den aftale, der i efteråret 2015 blev indgået mellem Venstre, Socialdemokrater og Dansk Folkeparti. Læs en kritisk gennemgang af lovforslaget.

Lovforslaget løser ikke det grundlæggende problem, som blev skabt af VK og Dansk Folkeparti i 2010. Fremover vil tusinder fortsat miste deres dagpengeret, oven i de 70.000 der allerede er faldet ud. Tværtimod er der nye forringelser, som rammer de timelønnede ufaglærte og faglærte, og lader svageste ledige betale en regning på en milliard kroner.

" – Forligspartierne påstår, at nu har vi et trygt dagpengesystem. Det er falsk varebetegnelse. Også fremover vil mere end 10.000 miste deres dagpengeret hvert år, hvoraf en stor del vil havne på kontanthjælp eller helt uden forsørgelse. Der er stadig kun en 2-årig dagpengeperiode og du skal stadig have et års arbejde for at genoptjene dagpengeret. Sandheden er, at Socialdemokraterne har bundet sig til VK og Dansk Folkepartis nedskæringer fra 2010. Politikerne, og særligt DF, lovede i valgkampen sidste år, at de ville løse problemet. Det løfte har de svigtet.

- Der er enkelte forbedringer, men det er helt uacceptabelt, at de ledige og de timelønnede med småjobs og korte ansættelser skal betale for dem. Oven i købet er der sneget yderligere forringelser ind i lovforslaget for de unge, de værnepligtige, efterlønnerne, dem med handicappede og syge børn eller voldsramte kvinder.

- Reglerne om supplerende dagpenge er groteske. Kravet til genoptjening er blevet strammet, og hvis man har opbrugt retten til supplerende dagpenge, så vil blot 1 dags arbejde gøre, at man mister en hel måneds dagpenge. Det er ingen trøst, at det først træder i kraft efter næste folketingsvalg.

- Enhedslisten vil kæmpe for at forbedre lovforslaget, men det kræver at hele fagbevægelsen presser på, i stedet for at fremstille det som en god løsning. De arbejdsløse fortjener ikke dårligere vilkår, tværtimod. Lønmodtagerne har krav på tryghed, når de bliver arbejdsløse. Enhver kan se, at der ikke er job til alle. Problemet kan løses, men det er et politisk valg. "

Læs Enhedslistens notat

Finn Sørensen
MF Enhedslisten
Arbejdsmarkedsordfører, 28. april 2016

BilagStørrelse
Endeligt Notat L 181 - gennemgang.pdf590.74 kB