EL: Trepartsaftale pivåben for misbrug

EL er rystet over LO´s aftale med DA om integrationselever. Den er pivåben for misbrug og løndumping, og der er ikke noget reelt uddannelsesperspektiv for flygtningene, mener partiet.

Læs Enhedslisten notat om aftalen

EL er rystet over LO´s aftale med DA om integrationselever.

Den er pivåben for misbrug og løndumping, og der er ikke noget reelt uddannelsesperspektiv for flygtningene, mener partiet.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen siger:

- Særlige elevforløb kan være en god ide for en bestemt gruppe flygtninge, der ikke har nogle kompetencer overhovedet, og som mangler både sprog og almene skolekundskaber, men her har vi fået den værst tænkelige udgave. Aftalen er pivåben for misbrug og løndumping, og der er ikke noget reelt uddannelsesperspektiv for flygtningene.

- Aftalen overlader fuldstændig magten til arbejdsgiverne, de kan lave aftaler direkte med den enkelte flygtning, uden om tillidsrepræsentanter, lokale fagforeninger og kommuner. Folkene på den pågældende arbejdsplads er også koblet af. Der er ingen krav til godkendelse af elevstillingerne, ingen garantier for at det ikke fører til fortrængning af ordinære stillinger.

- Det er også en dårlig aftale for flygtningene. Der er stort set ikke noget uddannelsesperspektiv, kun sølle 20 ugers skole ud af 104 uger, resten af tiden er flygtningen billig arbejdskraft. Der er nemlig ingen krav til uddannelsens indhold, eller praktikforløbet, men den enkelte flygtning bliver stavnsbundet til virksomheden i op til 2 år.

- Det er helt uforståeligt, at LO siger ja til en aftale, der fuldstændig overlader magten til arbejdsgiverne. Hvor er de garantier, som LO har talt om som en forudsætning for at indgå i trepartsforhandlinger: Garantierne for at de mange arbejdsløse ikke kommer bag i køen, garantierne for at flygtningejob ikke fortrænger ordinære job? Garantier for mere uddannelse af ufaglærte og faglærte, og bedre arbejdsmiljø. Det er en ommer, Lizette!

 

 

BilagStørrelse
Enhedslisten om IGU (endelig).docx21.77 kB