Statslig overenskomst giver reallønsfald

Forliget om ny overenskomst for 185.000 statsansatte blev ikke et gennembrud for finansministerens ønske om mere individuel arbejdstid og løn, men giver til gengæld et reallønsfald for mange og ikke nogen tryghedspakke

Første halvleg endte uafgjort. Det er resultatet af første del af overenskomstforhandlingerne på det statslige område, hvor Finansministeriet og forhandlingsfællesskabet CFU lørdag den 12. februar nåede frem til et forlig om de generelle krav. De næste 4 uger følger så forhandlinger om kravene på de forskellige organisatoners område.
 
Claus Hjort Frederiksen havde i efteråret slået heftigt på de ideologiske trommer som opvarmning til overenskomstforhandlingerne med markante krav om øget individualisering af både arbejdstid og løn, der i fremtiden i meget større omfang skulle forhandles decentralt og i et vist omfang uden om tillidsrepræsentanterne. Et gennembrud for disse liberalistiske mærkesager blev det dog ikke til.
 
Ikke mere plustid
Et vigtigt krav fra Finansministeriet var en udvidelse af ordningen med plustid, så den enkelte medarbejder individuelt med sin chef og uden om tillidsrepræsentanten kunne aftale at arbejde op til 48 timer om ugen på normal timeløn. Det krav måtte Finansministeriet opgive, så den nuværende ordning fortsætter, hvor plustid kun kan aftales for den enkelte efter godkendelse af tillidsrepræsentanten. Finansministeriet måtte også opgive at få indført en årsnorm, hvor medarbejdernes arbejdstid opgøres på årsbasis fremfor som nu på en måneds- eller kvartalsbasis. Formålet med de to krav var at få mulighed for både at opnå en mere fleksibel brug af arbejdstiden og at hæve den for nogle medarbejdere.
 
At få mere arbejdstid ud af de ansatte var også formålet med et højt prioriteret krav fra Finansministeriet om at hæve eller fjerne den pligtige afgangsalder for tjenestemænd i forsvar, politi og kriminalforsorgen. Dette krav blev kun delvist opfyldt, idet aldersgræsen i forsvaret blev hævet fra 60 til 62 år og for politi- og fængselsbetjente blev helt ophævet; men kun for dem, der fremover ansættes!
 
Lønforhandling uden om tillidsrepræsentanten og en øget lokal løndannelse var også blandt finansministerens mærkesager. I det centrale forlig er der ikke aftalt noget om mulighed for individuel lønforhandling, men det kan indgå i de kommende organisationsvise forhandlinger, hvor Finansministeriet gerne ser forsøgene på AC-området med individuel lønforhandling gjort permanente og lignende forsøg udbredt til andre områder. Der er heller ikke direkte aftalt at flytte centrale midler ud til lokal forhandling, selv om Claus Hjort gerne så, at 20% af lønmidlerne med tiden forhandles lokalt.

Reguleringsordning i minus 
Der var mellem parterne enighed om at videreføre reguleringsordningen, der imidlertid ikke vil give noget i 2011, fordi den lave lønudvikling på det private område har bragt den i minus, så der pr. 1. april 2011 skyldes 1,48%. Der bliver således ingen generelle lønstigninger i år, mens det aftaltes, at der i 2012 bliver generelle lønstigninger på 1,7%. Finansministeriet forventer, at der derudover vil være en lokal løndannelse på 0,9%. hvilket teoretisk set skulle sikre reallønnen i 2012. Prisstigningerne kan dog sagtens blive større end forventet, og det er langt fra alle, der opnår en lønforbedring ved de lokale lønforhandlinger. Så for mange statsansatte vil den beskedne lønstigning betyde et større eller mindre reallønsfald set over de to næste år, hvor nogle økonomer forventer, at forbrugerpriserne vil stige med omkring 4,5%.
 
Dilemmaet er, at såvel højere generelle lønstigninger som lønstigninger ved lokal forhandling med den nuværende reguleringsordning igen vil bringe de offentligt ansatte forud i lønstigningstakt, så længe lønudviklingen på det private arbejdsmarked er så beskeden, Dermed vil reguleringsordningen igen gå i minus, så de offentligt ansatte også ved udløbet af næste overenskomstperiode vil stå med en gæld til arbejdsgiverne, hvilket de faglige forhandlere har ønsket at undgå. For ikke at komme i den situation skal reguleringsordningen ændres, hvilket der ikke har været stor interesse for blandt de fleste fagforbund. FOA, 3F og HK/Stat havde foreslået en kronevis fremfor procentvis regulering, men blev massivt afvist af de øvrige forbund.
 
Med mindre EU, som ønsket af Merckel og Sarkozy, får afskaffet reguleringen af de offentligt ansattes lønninger, vil reguleringsordningens udformning dog nok komme til at indgå i det serviceeftersyn, som parterne blev enige om at få gennemført i den kommende overenskomstperiode af overenskomstsystemet og løndannelsen, bl.a. med udgangspunkt i Lønkommissionens beretning. Både en række af finansministerens ønsker til individualisering af lønnen og fagforeningernes krav om forbedring af Ny Løn vil formentlig indgå i dette serviceeftersyn og således blive udskudt fra dette års forhandlinger. Så det egentlige slag herom står først ved næste overenskomstfornyelse i 2013, hvor der formodentlig sidder en helt anden finansminister ved bordenden.
 
Ingen tryghedspakke
Et vigtigt krav fra fagbevægelsen var en tryghedspakke, men den måtte opgives og blev solgt som led i at undgå udvidet plustid og årsnorm. Dog blev det aftalt dels at fortsætte og dels afsætte flere midler til kompetenceudvikling.

Fra nogle organisationer havde der også været krav om forbedret pension; men der blev kun opnået nogle mindre forbedringer til gavn for HK, 3F og andre LO-gruppper. Den såkaldte "minipension" hæves med 0,37% til 10,65%. Desuden får medarbejdere, der ansættes i staten, og som tidligere har haft en arbejdsmarkedspension, nu indbetalt pension fra dag ét. Det er også sikret, at ansatte, der har under 15 timer, får pension fra dag ét, hvis de opfylder karensbestemmelserne. Disse pensionsforbedringer finansieres dog af midler, der var blvevet tilovers ved forrige overenskomstfornyelse, hvor afsatte midler til pensionsforbedringer ikke blev udmøtet fuldt ud. For samme grupper hæves arbejdsgiverbidraget til ATP med 389 kr, så det udgør 2.851 kr årligt.
 
Organisationsforhandlinger
De næste fire uger vil de enkelte fagorganisationer forhandle med Finansinisteriet om krav til de enkelte organisationsaftaler, hvor der dog ikke vil være ret mange penge at rykke rundt med, og hvor forenkling af overenskomsterne er ét af Finansministeriet vigtigste krav. Det skal dog nok ikke forventes, at der for nogen af parterne bliver de helt store landevindinger, og at en del emner nok vil blive forsøgt skudt til hjørne, så de indgår i serviceeftersynet.

Når organisationsaftalerne er forhandlet færdig i midten af marts, skal det samlede resultat remlægges og sendes til urafstemning blandt medlemmerne.
 
Alle forhandlere erkender, at der er tale om et meget smalt forlig, der - som vel forventet - garanterer reallønsfald for mange, men - måske mindre forventet - ikke blev et gennembrud for Claus Hjorts liberalistiske mærkesager. Resultatet på det statslige område vil få afsmittende virkning på resultatet inden for kommuner og regioner. Faglige ledere inden for det kommunale område har allerede meldt ud, at deres medlemmer må se i øjnene, at de vil få et reallønsfald de næste par år.

Læs mere:
- HK/Stat: http://www.hk.dk/stat/nyheder/nyhedsarkiv/februar_2011/historisk_smalt_forlig_uden_frygtede_forringelser
- OAO: