Er klimakamp også faglig kamp?

Vindmølleindustrien i Danmark er i modvind. Vindmøllefabrikker skærer ned og fyrer i bunkevis af ansatte, selv om politikerne taler om nødvendigheden af at finde mindre klimabelastende energiformer. 

Kan denne udvikling vendes? Og har venstrefløjen nogle bud på, hvordan nye former for miljøvenlig, vedvarende energi kan udvikles og samtidigt skabe nye jobs til de stadig flere arbejdsløse? Det bliver sat til debat, når Enhedslisten sammen med andre europæiske venstrefløjspartier indbyder til debat i forbindelse med det alternative klimatopmøde i København.

Blandt indlederne på debatmødet er den fyrede engelske Vestas-arbejder Ian Terry, der sammen med sine kolleger og med støtte fra miljøaktivister i sommers forsøgte at forhindre, at Vestas lukkede produktionen på firmaets fabrik på Isle og Wight. Andre oplægsholdere er fra Die Linke i Tyskland, Vänsterpartiet i Sverige og Venstreblokken i Portugal. 

Debatmødet med titlen Capitalism and the Climate Crisis: Left Alternatives holdes søndag d. 13. december kl. 17.15 i forbindelse med KlimaForum i DGI-Byen og foregår på engelsk med tolkning til dansk.   

Se hele Klimaforums program på nettet:

http://www.klimaforum09.org/